Seksuelle overgreb lever i bedste velgående i Forsvaret: »Jeg har talt med mange kvinder, der sover med en kniv under hovedpuden«

20 år efter at Forsvaret indledte en indsats for at komme seksuelle overgreb til livs, er antallet af sager om overgreb begyndt at stige igen. Berlingske har gennemgået Auditørkorpsets sager gennem de seneste fem år, som omfatter alt fra krænkende bemærkninger til voldtægt.

Arkivfoto: Livgarden på øvelse i Høvelte. Celina Dahl

Haslemoen i Norge, november 2018. Sagsnummer 001416.

»Krænkelsen fandt sted om natten i en beboelsesbygnings toiletafdeling, hvor sergenten havde grebet fat i kvinden bagfra og befølt hende på trods af, at hun gentagne gange havde bedt ham stoppe berøringen, hvorefter han havde skubbet hende hårdt op ad væggen«.