Voldtægt, befamling og lussinger: Anmeldelser af seksuelle overgreb i Forsvaret er eksploderet

I løbet af tre år er antallet af sager om seksuelle overgreb og krænkelser i militæret eskaleret, og sagerne omfatter alt fra krænkende bemærkninger til voldtægt. Men mange kvinder frygter stadig at stå frem med deres oplevelser, siger soldaterforening.

Forsvaret har i halvandet årti officielt været i gang med en indsats for at komme seksuelle overgreb og krænkelser til livs. Soldaterne på fotoet har ikke forbindelse til de omtalte sager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl/Arkiv
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods en mangeårig indsats for at komme problemet til livs er Forsvaret stadig martret af seksuelle overgreb og krænkelser mod kvinder.

Over de seneste tre år er antallet af anmeldelser til Forsvarets Auditørkorps for kønskrænkende adfærd oven i købet eskaleret. Og sagerne omfatter alt fra krænkende bemærkninger til voldtægt.

Det viser en gennemgang af Auditørkorpsets årsberetninger samt en række opgørelser fra Auditørkorpset og Forsvarskommandoen, som Berlingske har fået indsigt i.

»Vi har konstateret en større stigning i antallet af anmeldelser af den her type sager,« bekræfter auditør Claus Risbjerg.

Hvor Auditørkorpset behandlede en enkelt anmeldelse om en krænkelse i 2014 og tre anmeldelser i 2015, er antallet steget til 39 anmeldelser for kønskrænkende adfærd i 2019.

Auditørkorpset har endnu ikke det samlede tal for 2020, men frem til oktober modtog auditørerne 17 anmeldelser.

Auditørkorpset er landets militære anklagemyndighed, så opgørelsen omfatter vel at mærke kun de sager, som potentielt er alvorlige nok til straffesager. Dertil kommer alle de episoder, der i stedet bliver afgjort som disciplinære eller ansættelsesretlige sager.

Det er ikke kun antallet af anmeldelser, der er steget. Også antallet af afgørelser i form af bøder eller fængselsstraffe er vokset betydeligt. Med andre ord de sager, hvor kvinderne har fået medhold i deres anmeldelser. Efter at have ligget på én eller to sanktioner fra 2014 til 2017, endte ni sager i 2020 med bøder eller fængselsstraffe, mens ti personer blev idømt bøder eller fængsel i 2019.

Hos Auditørkorpset har Claus Risbjerg ikke et bud på årsagen til den markante stigning. Men han bemærker, at stigningen falder sammen med øget fokus på kønskrænkende adfærd i Forsvaret over de seneste to år.

Bange for at fortælle om overgreb

Således indikerer tallene ikke nødvendigvis, at der foregår flere overgreb i Forsvaret. De belyser snarere et vedholdende problem, der hidtil i vidt omfang har udspillet sig under radaren.

»Vi ved desværre, at der er et stort mørketal på det her område,« siger Sara la Cour, tidligere soldat og forkvinde for foreningen Kvindelige Veteraner, som siden oprettelsen i 2017 har fået over 100 henvendelser om krænkelser i Forsvaret.

»Mange kvinder er bange for at fortælle om overgreb i Forsvaret. Det er dybt problematisk, at disse sager stadig er så udbredte. Men det er positivt, at flere af sagerne nu ser dagens lys,« siger hun.

Mange af sagerne omhandler krænkende udtalelser, som udløser bødestraffe efter den militære straffelov. Men sagerne, alene for 2020, omfatter også mere alvorlige overgreb, viser en gennemgang af Auditørkorpsets årsberetning.

I 2020 blev en overkonstabel idømt to år og seks måneders fængsel for at voldtage en kvindelig premierløjtnant under en udsendelse til Afghanistan. Afgørelsen er anket til landsretten og afventer behandling.

Sara la Cour, forkvinde, foreningen Kvindelige Veteraner

»Vi får henvendelser fra kvinder, som overvejer at starte i Forsvaret, men som er nervøse for krænkelser. Forsvaret har derfor et ansvar for at vise, at man tager dette her alvorligt.«


En marineoverkonstabel blev idømt 14 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse og krænkende behandling af en sideordnet efter den militære straffelov, efter at han havde befølt en kvindelig kollega i skridtet i forbindelse med en julefrokost.

En værnepligtig fik en bøde for under påvirkning af alkohol at forsøge at lægge sig nøgen i en kvindelig værnepligtigs seng på kasernen, ligesom han urinerede på hendes tøj og sengetøj. Og en konstabel fik en bøde for blandt andet at sige til en kvindelig konstabelelev, »at de skulle knalde«, at give hende en lussing og at kalde hende en »møgso«, da hun tilkaldte kasernevagten.

»Der skal ikke foregå kønskrænkende adfærd i Forsvaret. Vi skal til bunds i det her,« sagde forsvarsminister Trine Bramsen, da Berlingske i 2019 interviewede hende om overgreb i Forsvaret. Det har i denne uge ikke været muligt at tale med hende om udviklingen siden da. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Arkiv.

Veldokumenteret siden 2004

Forsvaret har især siden 2004 forsøgt at bekæmpe problemet, efter at en omfattende undersøgelse viste, at stort set alle kvinder i Forsvaret blev udsat for en form for kønskrænkende adfærd.

Men efter en række historier om overgreb i blandt andet Berlingske i efteråret 2019 erkendte Forsvaret og Forsvarsministeriet, at der skal gøres mere for at nedbringe omfanget af krænkelser og overgreb, og søsatte en indsats, der blandt andet involverer en oplysningskampagne, en hotline og øget fokus på karrieremæssige konsekvenser ved krænkelser.

»Vi kunne godt have ønsket os, at man havde reageret på dette her problem tidligere, og at man løbende havde lavet opfølgende undersøgelser. Men når det er sagt, anerkender vi, at Forsvaret nu er i gang med en række tiltag,« siger Sara la Cour, forkvinde for foreningen Kvindelige Veteraner.

»Vi får henvendelser fra kvinder, som overvejer at starte i Forsvaret, men som er nervøse for krænkelser. Forsvaret har derfor et ansvar for at vise, at man tager dette her alvorligt,« siger hun.

Berlingske ville gerne have talt med forsvarsminister Trine Bramsen (S) om situationen og om status på de nye tiltag mod overgreb og krænkelser, men det har ikke været muligt i denne uge.