Forsvaret lider nederlag i indkøbssag

Rigsrevisionen uddeler benhård kritik af forsvaret og Forsvarsministeriet for at have saboteret modkøbsaftaler til dansk industri gennem to år.

Kravet om modkøb betød sidste efterår, at forsvaret gik glip af hovedparten af efterspurgte reservedele til Flyvevåbnets nye rednings- og troppetransporthelikoptere, EH 101. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk forsvar og Forsvarsministeriet lider nu totalt nederlag i den snart tre år lange konflikt med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen om omfanget af modkøb, som udenlandske våbenleverandører skal forpligtes til at lægge hos danske virksomheder.

I en rapport, som Rigsrevisionen netop har offentliggjort, kritiseres Forsvarets Materieltjeneste i hårde vendinger for at være årsag til, at danske virksomheder fra 2007 og frem til sommeren 2010 ikke fik de ordrer fra leverandørerne til dansk forsvar, som Folketinget ellers måtte forvente. Rigsrevisionen kalder det samlede forløb, som også inkluderer kritik af Forsvarsministeriet for passivitet, for “særdeles utilfredsstillende”, hvilket er i den skarpeste ende af Rigsrevisionens ordforråd.

Forsvaret kritiseres for at ikke at oplyse Erhvervs- og Byggestyrelsen om mindre end halvdelen af dets kontrakter med udenlandske leverandører. Forsvarets Materieltjeneste mener, at krav om modkøb får de udenlandske leverandører til at sætte prisen på materiellet til dansk forsvar i vejret, og desuden er modkøb i det altomfattende omfang som Erhvervs- og Byggestyrelsen kræver, i klar strid med EUs indkøbsdirektiv. Men de forklaringer vil Rigsrevisionen ikke høre på.

Reglerne er klare

Rigsrevisionen interesserer sig i undersøgelsen alene for det gældende cirkulære om forsvarets materielindkøb, og der er reglerne ifølge Rigsrevisionen klare. Erhvervs- og Byggestyrelsen bestemmer, hvad der skal udløse krav om modkøb - og det betyder i praksis modkøb på næsten alle indkøb til forsvaret.

Det er i strid med EUs regler, som i en “Guidance Note” udtrykkeligt fastslår, at hver enkelt tilfælde af modkøb skal kunne begrundes med “essentielle sikkerhedsinteresser”. Men flere EU-eksperter har tidligere i Berlingske fastslået, at der er tradition i Danmark for at negligere EU-retten på dette område.

I perioden fra 2000 til 2009 har forsvarets materielindkøb udløst ordrer for 20 milliarder kroner til danske virksomheder. Men fra 2007 begyndte Forsvarets Materieltjeneste at stramme sin fortolkning af modkøbsreglerne, og omfanget af modkøbsaftaler styrtdykkede gennem tre år til godt en halv milliard kroner om året. I en lang række tilfælde måtte Erhvervs- og Byggestyrelsen selv finde ud af det, når forsvaret havde indgået købskontrakter med leverandører, og derpå kontakte de pågældende leverandører med krav om modkøb uden om forsvaret.

Grotesk historie

I 2008 skrev statens advokat, kammeradvokaten, et udkast til et notat, som gav Forsvarets Materieltjeneste medhold i fortolkningen af EU-retten. Men notatet blev aldrig gjort færdig, eftersom Forsvarsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet blev enige om at glemme alt om EU-spørgsmålet. I juni 2010, da Berlingske var begyndt at skrive om striden mellem de to ministerier, overgav Forsvarsministeriets departementschef Lars Findsen sig og gav på næsten alle punkter Økonomi- og Erhvervsministeriet ret. Chefen for Forsvarets Materieltjeneste, generalløjtnant Per Ludvigsen, fik efterfølgende besked om, at hans kontrakt som chef for materieltjenesten ikke ville blive forlænget. Han er derfor netop fratrådt, og vendt tilbage til Forsvarskommandoen og til sin tidligere rang som generalmajor.

Kravet om modkøb betød sidste efterår, at forsvaret gik glip af hovedparten af efterspurgte reservedele til Flyvevåbnets nye rednings- og troppetransporthelikoptere, EH 101, som forsvaret kunne have købt for under halv pris. Den historie var imidlertid så grotesk, at partierne bag forsvarsforliget, som ellers har været enige om at kræve modkøb på forsvarsordrer, dispenserede fra reglerne. Derpå lykkedes det materieltjenesten at redde en mindre del af de billige reservedele i hus. Rigsrevisionen kræver i sin rapport, at Økonomi- og Erhvervsministeriet laver en fast procedure for eventuelle fremtidige dispensationer fra modkøbsreglerne.