Forskere: Spis højst kød tre dage om måneden og drik kun halvt så meget mælk – for klimaets skyld

Vi spiser så meget kød, at dette er blandt hovedårsagerne til den globale opvarmning. Et nyt studie understreger, at vi bliver nødt til at spise 90 procent mindre kød for at give kloden og kommende generationer en chance.

Ny forskning i Nature viser, at vi skal skære drastisk ned på vores kødforbrug. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vi er nået til de svære valg.

Selv det ikke at vælge, men at lukke øjnene eller kigge væk, er et valg med stadig mere uoverskuelige konsekvenser. Der er de mindre, men etisk udfordrende valg, hvor alt, vi troede var godt – såsom dyrevelfærd og økologi – nu viser sig at være så fremtidsskadeligt, at vi må vælge mellem dyrene eller klimaet. Og så er der det store eksistentielle valg:

Vil vi lade stå til, eller vil vi handle, og dermed omlægge livet med stop for benzinbilen og flyrejser velvidende, at afsavnene er spildt, hvis ikke der kommer politiske indgreb, og hvis ikke andre følger trop. Nu understreger et nyt studie publiceret i Nature, at det er endnu mere afgørende, at især den vestlige verdens befolkning lægger kosten fundamentalt om.

Vi må droppe næsten alt vores kød.

»Vi bruger halvdelen af den isfrie jord til landbrug, og hovedparten, et areal, der svarer til Nord- og Sydamerika tilsammen, bruger vi til græssende dyr eller foder til kreaturer. Det er logik for burhøns, at vi ikke kan fælde den skov, som skal optage CO2. Det kan ikke lade sig gøre at brødføde tre milliarder flere ved bare at opskalere fødevaresystemet og fortsætte som hidtil. Det nye studie viser, hvor katastrofalt det vil være,« siger professor Katherine Richardson ved Københavns Universitet, der er blandt 15 internationale forskere, der er udpeget af FN til at skrive den næste »Global Sustainable Development Report«.

Uvis rute mod fremtiden

Det er der, vi er nu. Hvis der har ligget en pinligt forræderisk rest af tvivl i skjul under det moderne storbymenneskes uforbeholdne accept af forskernes konsensus om klimaforandringer, så har det råkolde forår, den rekordvarme sommer og denne uges klimaudspil, ildevarslende FN rapport og 20 grader i oktober givet grund til at ryste den af sig. Det er sidste udkald, alarmerede FN-forskerne endnu en gang. Vi skal bruge enorme arealer til at føre naturen tilbage, til før europæerne opdagede Amerika, så ny skov kan opsuge CO2 fra atmosfæren.

»Vi har 20 år. Vi kan. Men vil vi?« som tidligere udenrigsminister Per Stig Møller formulerede klimaudfordringen i Berlingske, samme dag hele seks ministre inviterede pressen til præsentation af klimaudspillet »Sammen om en grønnere fremtid« i en autentisk overfyldt bus, som »ikke i rute«-skiltet gjorde det svært at tyde destinationen på.

Forskerne bag det nye studie i Nature er ikke tvivl om retningen. Når de sammenholder fødevareproduktionen med befolkningstilvæksten viser det, at hvis vi bare fortsætter som hidtil, så yder vi med hver markedsstyrende bid af flæskestegen, den røde bøf og den gode ost hvert vores individuelle bidrag til noget der ligner ragnarok.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen

»Jeg elsker bacon!«


I stedet må vi forsage det kød, der spiller så stor en rolle for vores kost, at det definerer retterne som hakkebøf, frikadeller og flæskesteg.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen talte vel nærmest med folkets stemme, da han ved Folketingets åbning råbte »jeg elsker bacon!« efter en målløst måbende veganer.

Flere nødder, ingen frikadeller

Undersøgelsen viser ikke, at vi i de rige lande skal droppe kødet helt, fortæller professor på Oxford University Marco Springmann, der er hovedforfatter på undersøgelsen. Men vi skal heller ikke kun opgive det lidt.

»I Danmark skal I reducere jeres forbrug af rødt kød med over 90 procent og halvere eller reducere alle andre animalske produkter med 75 procent. Hvis den danske befolkning bliver flexitarer, vil det reducere jeres CO2-udledninger fra fødevarer fra 12 millioner ton til 6,7 millioner ton,« skriver han i en e-mail til Berlingske.

Professor Katherine Richardson

»Man kunne industrialisere produktionen, så man i stedet for at have frilandsgrise har dem i en lagerbygning i et industrikvarter«


Selv om stadig flere skærer ned på forbruget af kød, så spiser langt de fleste af os kød hver dag. Det vil betyde, at vi skal skære forbruget ned til rundt regnet tre dage med kød om måneden, og i stedet spise blandt andet bælgfrugter og nødder de andre dage. Og det bare for at sikre, at temperaturstigningen ikke kommer endnu mere ud af kontrol, fortæller professor Jørgen E. Olesen.

»Jeg er fuldstændigt enig i, at det er afgørende, at vi skærer drastisk ned på kødforbruget for at reducere udledningerne af drivhusgasser. Det, forskere i denne undersøgelse siger, er, at hvis du kombinerer det hele, reducerer madspild, udvikler teknologi og skærer voldsomt ned på kød, så kan vi holde det hele på samme niveau. Det er skræmmende. For selv om man synes, at vi gør alt, hvad vi kan, så kan vi kun lige holde den temperaturstigningskurve, vi er på – og vi skal have den længere ned,« siger professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.

Alt for mange mennesker på kloden

Problemet er, at vi er 7,5 milliarder mennesker, og at der på ethvert tidspunkt er 24 milliarder landbrugsdyr på planeten. Landbruget står for 25 procent af CO2-udledningen, og den aminalske produktion som kød, mælk, æg og foder står for langt størstedelen af landbrugets udledninger. I løbet af de næste 32 år bliver vi 2,5 milliarder flere mennesker. Marco Springmann og hans hold har regnet på, hvad vi kan hive hjem ved at reducere det enorme fødevarespild og optimere teknologisk, og lige meget hvordan de vender og drejer det, står det klart, at det kun er ved, at vi de facto bliver planteædere, at vi kan reducere opvarmningen.

»Hvis ikke verdens befolkning skifter til en mere plantebaseret diæt, er det usandsynligt, at vi kan undgå, at klimaændringerne bliver farlige,« skriver Marco Springmann.

I realiteten er det dog endnu værre, fortæller Jørgen E. Olesen. For Marco Springmanns Nature studie har ikke de nyeste resultater fra FNs klimapanel, der viser, at vi skal konvertere enorme mængder landbrugsjord til skov. Så vi skal altså ikke bare erstatte al pladsen til dyrene og deres foder med menneskelig plantekost, der kan brødføde 2,5 milliard flere, vi skal gøre det på mindre plads, hvilket også betyder, at vi må droppe pladskrævende og CO2 udledende økologi.

»Uanset om vi bliver flexitarer, så skal vi stadig kunne producere mere per areal, fordi vi bliver nødt at omlægge eksisterende landbrugsjord til skov for at suge CO2 ud af atmosfæren,« siger Jørgen E. Olesen.

Omlægningen kan få betydning for dansk økonomi. De økonomiske vismænd har beregnet, at det kun vil koste 0,5 procent af BNP at gøre Danmark fri af fossile brændstoffer i 2050. De oplyser, at selv om de ikke har medregnet en eventuelt omlægning af dansk landbrug fra kød- til planteproduktion, så vil det blandt andet grundet de nuværende store tilskud »ikke økonomisk være en samfundsmæssig katastrofe for velfærdsstaten«.

Ifølge landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer giver animalsk produktion arbejde til 70.000 og bidrager årligt med 30 til 40 milliarder kroner til dansk økonomi.

»Vi er godt med i Danmark, selv om de i USA belaster klimaet endnu mindre, fordi deres kvæg får hormoner, så det vokser hurtigere og spiser mindre. Dansk landbrug leverer til højværdimarkeder i velstående storbyer, hvor der er stigende fokus på bæredygtighed, og selv om der er en modsætning mellem dyrevelfærd og klimabelastning, så må klimabelastningen blive afgørende. Klimaet er vores generations største udfordring, og hvis ikke vi klarer den, så er de kommende generationer fucked,« siger Jørgen E. Olesen.

Svin i industrikvarter

Regeringen har gjort det klart, at den endnu ikke er villig til at tage livtag med landbrugets klimabelastning. Som klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) formulerede det i Debatten på DR forleden, så mangler der et alternativ til at »skyde køerne«.

Det mener Katherine Richardson da heller ikke, at vi skal. Men det er vigtigt, at regeringen melder en plan og retning ud. Hun peger for eksempel på et opgør med ideen om, at dyr hører til på landjord.

»Det er korrekt, at dansk landbrug er mere klimavenligt, end landbruget i mange andre lande er, men det får ikke problemet med at nå målsætningen om at være drivhusgasneutral i 2050 til at forsvinde. Regeringen må fremlægge en plan. Vi skal tænke ud af boksen. Det er meget tankevækkende, at på dansk oversættes produktion af fødevarer til brug af jord – landbrug. Man kunne industrialisere produktionen, så man i stedet for at have frilandsgrise har dem i en lagerbygning i et industrikvarter, hvor man kan opsamle kvælstoffet. Selv om vi af det bedste hjerte gør meget for dyrevelfærden, så bliver vi nødt til at veje det op mod, hvor stor en trussel klimabelastningen er. Vi må vælge mellem nice to have og need to have,« siger Katherine Richardson.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.