Ny kæmperapport: Verden når ikke i klimamål uden »hidtil usete forandringer«

Der skal ske dramatiske forandringer i vores livsstil og fysiske verden, hvis kloden skal nå i et bare nogenlunde sikkert klimamål. Det fastslår FNs klimapanel i ny og alarmerende rapport. »Det er bydende nødvendigt at hæve klimaambitionerne markant,« siger klimaministeren.

(Ved en temperaturstigning på over 1,5 grader risikierer vi at få »ustoppelige« afsmeltninger fra Grønland og Antarktis, skriver IPCC i sin nye 1,5 graders rapport. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN MCCONNICO

Hvis verden skal nå i et rimelig sikkert klimamål, kommer vores virkelighed til at ændre sig i et omfang, der aldrig er set før.

Ja, vi må være forberedt på »hurtige, vidtrækkende og hidtil usete forandringer på alle samfundsområder«.

Det fremgår af den største og vigtigste globale klimarapport i flere år: FN-klimapanelet IPCCs netop offentliggjorte undersøgelse af, hvordan man kan begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader over niveauet ved industrialderens begyndelse for godt 200 år siden.

Allerede i dag er den globale middeltemperatur steget med lige omkring én grad som følge af menneskers aktiviteter, og allerede i dag mærker vi de begyndende konsekvenser i form af bl.a. stigende havniveau og mere ekstremt vejr, skriver IPCC.

Hvis vi ikke formår at slå CO2-bremsen endog meget hårdt i inden for ganske få år, kan klodens termometer ramle ind i de 1,5 grader allerede om 12 år og senest i 2052 – og dermed ind i en for menneskeheden væsentligt mere risikabel klimaepoke, fremgår det af rapporten.

Temperaturmålet på 1,5 grader blev centralt i international politik i kølvandet på den historiske og snart tre år gamle klimaaftale fra Paris. Her skrev landene under på, at de vil arbejde på at holde den globale temperaturstigning i dette århundrede »pænt« under to grader i forhold til præindustrielt niveau samt »stræbe« efter halvanden grad.

Ifølge IPCC-rapporten er der afgørende forskelle på en 1,5 og 2,0 grader varmere verden:

Ved en temperaturstigning på to grader vil klimaekstremerne blive mærkbart forstærkede, f.eks. i form af endnu voldsommere nedbør og hedebølger.

Havniveauet vil omkring år 2100 rejse sig omkring ti cm mere, hvilket kan tvinge flere millioner mennesker ekstra bort fra truede kyster, og ved en temperaturstigning på over 1,5 grader forstærkes risikoen markant for »ustoppelige« afsmeltninger fra Grønland og Antarktis.

Dertil kommer, at de økonomiske skadevirkninger ved to grader vil koste mærkbart mere på det globale BNP end en halv grad mindre.

Endvidere vil der med al sandsynlighed opstå mere fattigdom, dårligere sundhed og lavere fødevaresikkerhed, og væsentligt flere dyre- og plantearter vil uddø ved to end ved 1,5 grader, fastslår IPCC.

Med de klimatilsagn, som klodens lande har indgivet efter Parisaftalen, styrer verden imidlertid mod en temperaturstigning på omkring 3,5 grader. Alligevel er IPCC i stand til at anvise en vej mod at nå det ambitiøse klimamål. Men hvilken vej!

Allerede i 2030 bør klodens CO2-udledninger være reduceret med 45 procent i forhold til 2010. I 2050 skal vi nå en regulær nul-udledning. Og efter 2050 skal vi efter alt at dømme tilmed have decideret negative udledninger på kloden. Det vil sige opsuge og lagre mere CO2 – herunder i skov – end der udledes.

Ellers er der nærmest ingen chance for at »nøjes« med 1,5 grader. Selv fuldt implementeret er der ganske høj risiko for at skyde over temperaturmålet i en årrække. Hvilket i sig selv vil forstærke en række risikomomenter.

Men er det overhovedet realistisk at nå det ambitiøse klimamål, når bl.a. Kina og Indien aktuelt er i fuld gang med at opføre eller udvide kapaciteten på hundredvis af kulkraftværker?

En af rapportens hovedforfattere, den skotske professor Jim Skea, udtrykker det i IPCCs officielle pressemeddelelse på den måde, at ja, det »er muligt inden for kemiens og fysikkens love«. Og med tilføjelsen: »Men det vil kræve hidtil usete forandringer«.

Om få årtier bliver vi nødt til at opsuge og lagre mere CO2, end vi udsender. Ellers er der ingen chance for at nå i et ambitiøst klimamål, fastslår FN-klimapanelet IPCC. En af metoderne er CO2-opsugning ved hjælp af en form for »kunstige træer«. Den schweiziske virksomhed Climeworks er blandt de førende virksomheder på dette vækstområde. Fold sammen
Læs mere
Foto: WALTER BIERI.

I den koncentrerede såkaldte »Opsamling for beslutningstagere«-rapport giver IPCC imidlertid ikke mange eksempler på disse hidtil usete forandringer – udover at det kommer til at påvirke alt fra klodens energi- og transportsystemer til byer, industri og landbrug.

Det bliver dog fastslået, at der skal ske kolossale forandringer i klodens land- og skovbrug for at komme i temperaturmål. Bl.a. bør klodens skovarealer vokse med et areal på helt op mod USAs størrelse for at sikre tilstrækkelig binding af drivhusgassen CO2.

Hjælp fra teknologi

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V)  erkender da også, at »det bliver overordentlig vanskeligt« at nå det ambitiøse mål.

»Med de tilsagn, der er givet i Parisaftalen frem mod 2030, er vi meget langt fra målet. Derfor er det bydende nødvendigt at hæve klimaambitionerne markant,« siger han og tilføjer, at »jeg håber, at vi lever i en verden, hvor teknologiudviklingen vil hjælpe os et langt stykke ad vejen.«

I denne uge fremlægger regeringen sin nye klimaplan, og her vil vejen i nogen grad blive banet for lagring af CO2 i jord, skov og i den danske undergrund. Det sker med et forslag om at afsætte 100 mio. kr. til dansk forskning i CO2-lagring.

»Vi kan ikke alene reducere os til det her klimamål.  Hvis Danmark skal nå et mål om at være netto nuludleder i 2050, så skal vi både reducere og se på optag og lagring af CO2,« siger Lilleholt  og understreger, at IPCC-rapporten kommer til at »gøde jorden« for øgede ambitioner på den store FN-klimakonference COP24 i Polen i december.

Sebastian Mernild, klimaprofessor

»Jeg mener desværre ikke, at det er realistisk at nå det ambitiøse klimamål. Selv to grader bliver tæt på umuligt«


Professor og leder af Nansen-klimaforskningscenteret i Bergen, Sebastian Mernild, har læst 1,5 graders-rapporten og er på den baggrund alt andet end optimistisk.

»Jeg mener desværre ikke, at det er realistisk at nå det ambitiøse klimamål. Selv to grader bliver tæt på umuligt,« siger han med henvisning til de 3,5 grader, som verden aktuelt styrer imod med de aktuelle klimatilsagn i Parisaftalen.

Sebastian Mernild, der er IPCC-hovedforfatter – blot på en anden og endnu større rapport, der ventes offentliggjort i 2022 – peger også på et andet forhold:

»Den forrige mellemistid, Eemtiden for ca. 125.000 år siden, er desværre et pejlemærke for nutiden. Dengang var temperaturen maksimalt to grader højere end i dag, men havniveauet var seks til ni meter højere. Det kan meget vel være en sådan verden, vi er på vej ind i.«

Så dumme er vi ikke

Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet og medlem af regeringens klimaråd, er en anelse mere optimistisk:

»Er 1,5 grader realistisk? Ikke med den hidtidige indsats. Jeg kan bare ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at menneskeheden vil være så dum ikke at reagere på den viden, der fremlægges her. Men vi misser meget snart chancen for at nå i mål, hvis vi ikke reagerer nu.«

Men hvorfor er 1,5 grader så afgørende frem for to?

»Hvis politikerne for ti år siden havde vidst det, vi ved i dag, er det ikke sikkert, at de ville have syntes, at to grader var så sikker eller god en ting. De effekter, vi vil mærke ved to grader, er ifølge denne rapport mærkbart værre end ved halvanden. Så ud fra talrige betragtninger, herunder økonomiske, vil det være klogest at holde sig på halvanden grad, også selv om det bliver endog meget svært,« siger hun.

FN-klimapanelets 1,5 graders rapport har været under udarbejdelse i cirka to år. Den baserer sig på over 6.000 nyere forskningsresultater, og 91 forskere fra 40 lande har deltaget i udarbejdelsen.