Industrikyllinger er bedre for klimaet end økologi og dyrevelfærd

Man kan ikke både være en økologisk og klimabevidst kødforbruger. Man bliver nødt til at vælge mellem at redde klimaet eller dyrene, for den økologiske kødproduktion tærer langt mere på klimaet end den konventionelle. Økologisk Landsforening mener, det er for forenklet.

Klimaproblematikken sætter den politiske forbruger i en række dilemmaer. Blandt andet er den konventionelle produktion af kyllinger eller høns bedre for klimaet end den økologiske. Arkivfoto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Den politisk bevidste forbruger er rendt ind i et dilemma, der gør vejen til en identitet som et moralsk menneske, noget mere snørklet. Økologi og dyrevelfærd er ikke længere bare godt.

I en situation, hvor selv kølige klimaforskere ikke længere kan skjule deres angst, over den udvikling, de ser i graferne, bliver den enkelte nødt til at træffe nogle hårde valg. Hvis man vil spise kød og skade klimaet mindst muligt, må man gå på kompromis med eventuelle krav til dyrevelfærd, fortæller professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.

»Hvis du vil gøre noget for klimaet, skal du droppe velfærdskyllingen og tage en kylling, der har været forpint i et konventionelt landbrug, fordi den simpelthen vokser hurtigere og spiser mindre. Der er et klart dilemma mellem især dyrevelfærd og klima,« siger han.

Guds grønne jord

Især økologiske fritgående kyllinger og grise lever simpelthen for godt og for længe på alt for meget plads til udfoldelse og føde. Beregninger af klimabelastning måles ud fra, hvor meget klimaet bliver belastet pr. enhed. Når økologiske landmænd bruger mere plads på at producere et kilo kød, bonner det negativt ud i klimaregnskabet. Et af økologernes modargumenter er, at det større areal betyder, at en større mængde CO2 bliver bundet i afgrøderne.

»Men selv når man regner det med, er udledningen af produkter fra det økologiske landbrug stadig 25-30 procent højere end fra det konventionelle landbrug. Derfor er det mere klimaeffektivt at købe konventionelle kyllinger, fordi de bevæger sig mindre, og fordi de skal have mindre foder, der samtidig har optaget et mindre areal,« siger Torben Chrintz fra den grønne klimatænketank Concito.

Formand for Økologisk Landsforening Per Kølster vedstår, at udregningen er korrekt.

»Hvis man ser på virkeligheden gennem regneark i et stillestående øjebliksbillede, så har økologiske landmænd et dårligere klimaregnskab pr. produceret enhed. Hvis du køber et kilo svinekød, er det korrekt, at det er et dårligere klimaregnestykke i snæver forstand,« siger Per Kølster.

Men han mener, at det er en både forkert og forenklet måde at anskue problematikken på.

»Det er en bekvem måde at prøve at aflede opmærksomheden fra, at det er landbruget generelt, der har et problem i forhold til klimaet. Vi har fjernet os fra et system med afgrøder, der binder kulstof, og derfor har vi en negativ klimabalance. Det, man gør i den konventionelle måde at tænke på, er, at man lukker dyrene inde i en stald, og så ser de aldrig Guds grønne jord eller blå himmel. På den måde går man ubetinget på kompromis med dyrenes behov,« siger Per Kølster for at understrege pointen.

»Set i klodens perspektiv er det ikke belastning pr. produceret enhed, der er relevant, men hvor meget landbruget udleder, og der mener vi bestemt, at vi er på rette vej – også fordi økologi omfatter en kultur om at spise mindre kød, reducere madspild og blive bevidst om sit forbrug, som medfører en forbedring i det samlede regnskab.«

For mange til økologi

Det ændrer bare ikke på, at det økologiske landbrug har brug for langt mere areal end det konventionelle og derfor er uforeneligt med den tilbagevenden til store skovområder, som FNs klimapanel udpeger som nødvendig for at få bedre kontrol med temperaturstigningen.

»Hvis man skalerer det økologiske landbrug op på verdensplan, er der plads til mindre af det skov, som FNs klimapanel med deres seneste rapport regner for afgørende for at opsamle CO2-udledningen,« siger Jørgen E. Olesen.

Men Per Kølster mener ikke, at det ene udelukker det andet. Tværtimod, skal vi bruge klimakrisen til en fundamental gentænkning af vores landbrug, hvor vi for eksempel igen spiser efter de lokale sæsoner, hvilket sparer CO2-udledning på kunstig vækst og transport, og så skal landmændene lade husdyrene opholde sig i CO2-lagrende skove, som de gjorde for 200 år siden.

Det duer bare ikke, siger professor Jørgen E. Olesen og henviser til, at vi på de 200 år er blevet 6,5 milliarder flere, og om 12 år, i 2030, vil være næsten ni milliarder mennesker.

»Det er slet ikke realistisk at producere mad til ni milliarder mennesker på den måde,« siger Jørgen E. Olesen.

Selv om det bedste, som økologiske forbrugere, der vil spise kød, kan gøre for klimaet, er at droppe kød helt eller gå over til kød fra konventionelt landbrug, kan de også udligne forskellen ved at skære ned på deres forbrug af økologisk kød.

»Hvis man spiser økologisk, skal man spise færre animalske produkter for ikke at belaste klimaet mere, end hvis man spiste konventionelle produkter. Så man bør koble økologien med at skære ned på animalske produkter,« siger Torben Chrintz.