Fodgænger dræbt i Aalborg

En fodgænger har torsdag morgen mistet livet i Aalborg Øst, da han blev påkørt af en bilist.

Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Henrik Bech.

»Der er tale om en 35-40-årig mand, men han er ikke identificeret endnu, så der er ikke flere oplysninger om ulykken på nuværende tidspunkt,« siger Henrik Bech.

Ulykken skete på Egensevej i Aalborg Øst, og politiet kan ikke endnu oplyse, om der har været spiritus involveret i ulykken.

BNB