Feed Bistro serverer imponator-mad til You Tube-folket

Bubber og Lars Løkke har været der. Natasja Crone, Pia Kjærsgaard, Abdel Aziz Mahmoud, Chili-Klaus, dj’en Emil Lange, kendissen Gustav Salinas og Pia Olsen Dyhr har også været der.

Alle har de været gæster i køkkenet hos youtuberen Jacob Jørgsholm, der med over 52.000 abonnenter har Danmarks største madkanal. Her laver Jørgsholm retter med de kendte, som tacos (Wafande), hummus (Abdel), stegt lever (Claus Holm), indisk (Bubber), tortilla wrap (Rasmus Brohave), biksemad (Lars Løkke) og bøf bearnaise (Stig Tøfting).

De mange videoer om, hvordan man laver almindelige retter, rammer tilsyneladende et uopfyldt behov i Jørgsholms målgruppe, der har den for youtubere usædvanligt høje alder 25-35 år. Da Jørgsholm havde besøg af Søren Pape (for at lave stegt flæsk), udløste det i hvert fald denne bemærkning i kommentarfeltet: »Find dig en mand, der kigger på dig på samme måde, som Søren Pape kigger på Jørgsholm«.

Nu har succesen på You Tube vokset sig så stor, at Jacob Jørgsholms restaurant på Fælledvej er blevet for lille, og i samarbejde med Dining Six-koncernen er han nu flyttet ind i kæmpelokaler i Industriens Hus på Vesterbrogade, dér hvor Dining Six’s kortlivede smørrebrødsrestaurant, Klokken, lå.

Og der er noget, der tyder på, at Jørgsholm også appellerer in real life, for selv på en mandag aften var der stort set fyldt i restauranten af folk, der alle forventer at se ham stå i lugen ud til køkkenet på førstesalen.

Forbrydelse i munden

Det gjorde han da også, da vi valgte Signaturmenuen til 495 kroner, den rummer nemlig de fleste af Feeds såkaldte klassikere og starter med det flot udseende Skærebrættet med fire smagsprøver på Feeds a la carte-småretter.

Vi fulgte den anbefalede spiserækkefølge og lagde ud med en såkaldt drue-bruschetta, hvor det ristede brød var belagt med creme på fetaost med timian, confiterede løg, hvidløg, parmesan og bagte druer. Især de sidste tintede sammen med de sukkerconfiterede løg retten i en meget sød retning, som mindede om pizza med varm ananas, der nok er en populær spise i visse kredse, men i min mund nærmest en forbrydelse.

Næste skærebrætsindslag var en guldske (eller noget, der lignede) med syrnet cremefraiche, crunch fra ristede boghvedekerner og så dét, der var portioneret så småt, at det mest af alt fungerede som salt blikfang: lidt caviar. Tredje ret var Skærebrættets bedste, og her manglede der ikke syre: finthakkede stykker af norsk kammusling af den hånddykkede slags i en ceviche med lime, chili, agurk og æble, toppet af ørredrogn og koriander.

Endelig et stykke fintskåret oksehøjreb fra wagyukvæg af kvalitetsgraden 8-9, der er en af de allerhøjeste marmoreringsgrader i den australske udgave af wagyu. Her lynstegt og serveret som carpaccio med mayo med fedtegrever (fra soigneringen af wagyukødet), en lille klat saltet æggeblomme, tørret parmesan og spirer vendt i yuzusaft.

Også dén en smuk lille hapser, som sammen med andre wagyu-elementer på menukortet (pankopaneret wagyuslider, wagyutatar og wagyu-Wellington-forårsrulle) formentlig kan lade sig gøre, fordi Jørgsholm sammen med sine to brødre også driver firmaet Wagyupusheren, der importerer australsk wagyu i stor stil.

Pænt til Instagram

Hvis der er noget, Jacob Jørgsholm forstår, så er det at få sin mad til se godt ud. Det er instagrammable comfort food uden subtile nuancer, tilsat en god del imponatoreffekt. Som for eksempel wagyukødet eller brugen af caviar, som også optræder i flere retter.

For eksempel menuens hovedret, Bøf Wellington, hvor 30 gram caviar (på menukortet kaldet Søllerød-salt) kan tilkøbes for 395 kroner – indlysende nok et opsalg, som sammen med trøffel (75 kroner) pushes en del af Feeds tjenere, og som vi også måtte prøve. Og imponerende så det da også ud, da fire skiver oksemørbrad kom ind, indsmurt i dijonsennep, opviklet med parmaskinke og duxelles (hakkede og smørsauterede svampe) og indpakket i butterdej. Ved siden af en smørmættet kartoffelmos samt shiitakesvampe, butternut squash og oliven.

Desværre var butterdejen blevet blød og slatten. Svampene gjorde heller ikke meget væsen af sig, og det var ærgerligt, for oksemørbraden, der her ikke var wagyu, men af økologisk dansk ophav, var ganske vist smørmør, men også så mager, at smagen skulle tilføres andetsteds fra. Det kom så i form af en rødvinssauce pimpet med wagyufedt og ’søllerødsaltet’, som Feed markedsfører som sit eget Gold-label. Der er tale om en via Portugal importeret kinesisk hybrid-caviar af en meget salt kvalitet, som Søllerød Kro (der er Skandinaviens største forbruger af caviar) aldrig ville servere for sine kræsne kunder.

Trøflen var ifølge vores tjener en efterårsudgave af den hvide albatrøffel fra Norditalien, men af den meget milde slags, og tilførte kun kortvarigt retten en smule aroma. Men igen – det ser imponerende ud, når der rives trøffel ved bordet, og en dåse med støræg kommer ind.

Saucen stak af med det hele

Før desserten, som man selv får lov at vælge mellem Feeds fire af slagsen, tilkøbte vi også en ekstra hovedret, som vi delte: Helleflynder fra Hirtshals, eller rettere en filet af samme, serveret med en asiatisk inspireret sauce, hakkede jordnødder, syltede bøgehatte, pickles, grillede søde kartofler og chips på samme. Og her skal jeg love for, at der blev taget revanche på syren, for saucen på soja, ingefær, mørkt øl og en ordentlig portion citrus stak af med det hele.

Også med vinen – vi havde lagt ud med et glas hvid spansk albarino, Torroxal Adegas Valminor (85 kroner), som med tropisk frugt i næsen og citrus i munden fungerede fint med de fleste snacks fra Skærebrættet, men havde det svært med den asiatiske sauce – det samme gjaldt vores glas barolo fra Bosio (125 kroner), som dog som forventet fungerede fornemt med svampe, mørbrad og rødvinssauce.

Sprødheden forsvandt

Fra dessertkortet valgte vi hhv. en kanel- og kardemommeduftende apple pie med vaniljeis, brændt hvid chokolade samt friteret æble (der dog havde mistet enhver form for sprødhed, da det nåede frem til bordet) samt en creme brûlée med saltkaramel, hindbær og morbær. Især apple pien fremstod overraskende uelegant og langt fra Jørgsholms øvrige retter, hvis fornemmeste kvalitet jo ellers er, at de forstår at tage sig flot ud.

Desværre halter smag og skarphed i tilberedningen voldsomt efter, og når man skræller imponatoreffekter som wagyu, caviar og trøfler væk, så ender Feed som en utroligt ordinær bistro, hvor der ikke er den fornødne sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Jeg har stor sympati for Jørgsholms arbejde på YouTube, især hvis han kan få en generation, der aldrig har sat deres ben i et køkken eller prøvet at lave andet mad end at varme end kop nudler op, til at gå i gang selv. Men på en restaurant skal der mere end velvilje og fotogen mad til, især når der er masser af andre bistroer med langt højere kvalitet til de samme eller færre penge.

Feed Bistro.

Hvor: Vesterbrogade 1P, 1620 København V, tlf. 32 20 60 36

Hvor meget: vin fra 375,- hovedretter fra 165,- signaturmenu 495,-