Faldefærdig skorsten i Sakskøbing jævnet med jorden

Læs mere
Fold sammen

En 15 meter høj skorsten, der var i fare for at blive blæst omkuld af blæsevejret, er nu jævnet med jorden.

Dermed kan beboerne fra fem evakuerede lejemål ved Apotekervænget i Sakskøbing vende tilbage til deres hjem.

Det skriver folketidende.dk. Politiet afspærrede området, da der begyndte at falde stenstykker ned fra den gamle skorsten.

Politi og beredskab vurderede, at skorstenen var i fare for at falde sammen, og man besluttede, at den skulle rives ned.

Kort efter klokken 14.30 ankom mandskabet og påbegyndte nedrivningen. Afspærringen blev ophævet klokken 17.15, skriver folketidende.

BNB