En halv mio. kr. for én mine

I samarbejde med Søværnet og et privat konsortium er Kystdirektoratet i fuld gang med at rydde halvøen Skallingen ved Esbjerg for miner fra Anden Verdenskrig. Foreløbig har opgaven kostet en halv mio. kr. pr. fundet måske sprængfarlig mine, men pengene er givet fornuftig ud, mener politiker.

Dele af stranden på <br>Skallingen ved Vesterhavet er afspærret på grund af eftersøgning af miner fra Anden Verdenskrig. <br>Foto: Palle Hedemann Fold sammen
Læs mere

62 år efter at den sluttede, er et mindre område af Danmark stadig direkte berørt af Anden Verdenskrig. Det drejer sig om den fredede halvø Skallingen nord for Esbjerg, hvor tyskerne i begyndelsen af 1944 i et helt tilfældigt mønster udlagde omkring 72.000 miner for at sikre sig mod en allieret invasion.

I modsætning til resten af den danske del af den såkaldte Atlanterhavsvold, der praktisk taget er erklæret minefri, er der stadig ca. 5.000 miner tilbage på Skallingen. I det seneste års tid har et britisk firma formedelst 35 mio. kr. ryddet og sikret et større område af Skallingens vestkyst, hvorved man fandt 67 miner, der muligvis stadig var sprængfarlige. Det svarer altså til en pris på en god halv mio. kr. pr. potentiel farlig mine.

»Jeg kan godt se, at det er interessant at fokusere på, hvad den enkelte genstand koster at finde, men så bør man også se på, hvad gevinsten er ved at have en åben badestrand på Skallingen, som kan benyttes af turister. Set i det lys tror jeg, at den økonomisk går hjem,« siger Bo Bischoff, der er Kystdirektoratets projektchef for minerydningen i området.

Farlige miner?
Bo Bischoff erkender dog, at det er et åbent spørgsmål, hvor farlige minerne er i dag. Det skyldes især, at hav og vind siden krigens afslutning radikalt har forandret Skallingen og bl.a. flyttet kystlinien over et halvt hundrede meter længere mod øst siden dengang.

»Der sker en hastig nedbrydning af minerne, når de kommer i berøring med saltvand, men vi har ikke tilstrækkelig erfaring til at slutte det 100 pct., så derfor er det også vigtigt at sikre det kystnære hav,« forklarer han.

Projektchefen nævner i den forbindelse, at man ikke har konkret viden om, at personer nogensinde er blevet dræbt i forbindelse med berøring af miner på Skallingen:

»Det eneste, vi har fundet, er rygter om en bondemand, der skulle være kommet af dage efter krigens afslutning, fordi han selv ryddede et minefelt. Men det er og bliver von-hören-sagen.«

Sommerhusejere på Skallingen har generelt været modstandere af den dyre minerydning i deres område. De havde hellere set, at staten havde anvendt millionerne på at kystsikre Skallingen, så deres sommerhuse ikke kommer i fare for at blive ædt af havet. Men den politisk ansvarlige for miljøområdet i den nye Varde Storkommune, Preben Friis-Hauge (V), synes, at pengene er fornuftigt anvendt.

»Det er en god beslutning. Og det er fornuftigt, at man siger, at man ikke behøver at have lig på bordet hver gang, man iværksætter noget sikkerhed. Desuden er vi begyndt at diskutere, hvordan vi griber den fremtidige kystsikring an,« siger han.

Anden etape i gang
I foråret gik det danske konsortium Minegruppen i gang med den anden og væsentligt dyrere etape af minerydningen på Skallingen. Den er projekteret til 90 mio. skattekroner og forventes afsluttet ved udgangen af oktober næste år. De samlede udgifter for minerydning af strand og klitter i området ventes derfor at blive på 125 mio. kr.

Dertil kommer de udgifter, som Søværnets Minørtjeneste på statens vegne parallelt anvender på at sikre det kystnære hav ud for Skallingen. På grund af ferie var det ikke i går muligt at få en kommentar fra en ansvarlig for søværnets minerydning. Men når opgaven er fuldført, forventes størsteparten af strandområdet fra Blåvand i nord og ned til nær Skallingens sydspids at kunne åbne for badende og turister. Men hvis hele Skallingen skal sikres kræver det fuldførelsen af en etape tre, som også inddrager Skallingen Ende samt visse marskområder bag klitterne.