Efter skuddrab i Kongens Lyngby: Auditørkorpset skal undersøge mulig pligtforsømmelse i Livgarden

Auditørkorpset skal undersøge, om der er begået pligtforsømmelse i Livgardens håndtering af gentagne advarsler om en soldat, der nu er sigtet for drab.

Drabsvåbnet i sagen er et eksemplar af Forsvarets standardpistol, der efter alt at dømme er taget fra Livgardens hovedkaserne i Høvelte nord for København, hvor den daværende soldat arbejdede efter udsendelsen til Afghanistan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Det skal nu undersøges, om ansatte i Livgarden har gjort sig skyldige i pligtforsømmelse i forløbet op til, at en soldat fra Livgarden blev anholdt for drab i marts i år.

Det oplyser Forsvarets øverste ledelse, Forsvarskommandoen. Det er den militære anklagemyndighed, Forsvarsministeriets Auditørkorps, som skal stå for undersøgelsen.

»Forsvaret har anmodet Forsvarsministeriets Auditørkorps om at foretage en vurdering af, om der er begået pligtforsømmelser og i givet fald i en sådan grad, at der er grundlag for at påbegynde en egentlig strafferetlig undersøgelse,« skriver Forsvarskommandoens presseenhed i en e-mail til Berlingske.

Soldaten er sigtet for at skyde og dræbe en 47-årig mand, der dannede par med soldatens ekskæreste. Politiet behandler sagen som et jalousidrab.

Undlod at indberette til Forsvarets Efterretningstjeneste

Berlingske har beskrevet, at ekskæresten til den drabssigtede soldat gentagne gange gennem flere år har advaret Livgarden om, at soldaten udviste alvorlige tegn på psykiske problemer efter en udsendelse til Afghanistan i 2011. Berlingske har også skrevet, at Livgarden bare seks uger før drabet også modtog en underretning om soldaten fra Københavns Vestegns Politi, som havde indledt en tilholdssag mod ham og udstyret hans ekskæreste med en overfaldsalarm.

Livgarden har desuden været bekendt med, at han i 2018 har været indlagt på psykiatrisk akutmodtagelse i Ballerup. Ikke desto mindre har manden fortsat haft adgang til skydevåben. Drabsvåbnet i sagen er et eksemplar af Forsvarets standardpistol, som soldaten efter alt at dømme har taget fra Livgardens kaserne i Høvelte, hvor han var ansat frem til drabet i marts.

Soldaters adgang til våben beror på, at de har en sikkerhedsgodkendelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og tjenestestederne har pligt til at indberette såkaldte sikkerhedsmæssige betænkeligheder ved deres ansatte. For eksempel hvis de får mistanke om eller kendskab til, at en ansat har været i konflikt med straffeloven. Som Berlingske skriver i dag, har Livgarden ved Høvelte Kaserne ikke oplyst FE om henvendelsen fra politiet.

Op til et års fængsel

Berlingske har derfor spurgt både Livgarden og FE, om de to myndigheder fortolker reglerne sådan, at det skal indberettes, hvis tjenestestedet bliver bekendt med en politiefterforskning af en ansat. Efterretningstjenesten har efter 13 dage ikke besvaret spørgsmålet. Livgarden har sendt Berlingskes spørgsmål videre til Forsvarskommandoen, som ikke ønsker at svare.

»Af hensyn til, at Forsvarsministeriets Auditørkorps er i gang med at vurdere, om der er begået pligtforsømmelser og i givet fald i en sådan grad, at der er grundlag for at påbegynde en egentlig strafferetlig efterforskning, ønsker Forsvaret ikke at kommentere yderligere på forhold, der kan siges at have en sådan tilknytning til den konkrete sag, at der oplagt vil kunne drages paralleller mellem sagen og generelt formulerede spørgsmål/svar,« skriver pressechef Karsten Nielsen i en e-mail til Berlingske.

Pligtforsømmelse i Forsvaret er strafbart og hører under den militære straffelov. Her hedder det, at en ansat, der »groft tilsidesætter sine pligter i tjenesten«, kan straffes med bøde eller fængsel i op til tre måneder. Straffen kan stige til fængsel i et år, hvis pligtforsømmelsen er af særlig grov karakter, eller hvis den har medført betydelig skade eller fare.

Auditørkorpsets undersøgelse er en af flere konsekvenser af sagen. Som Berlingske skrev søndag, ændrer Forsvaret på reglerne for skydevåben, så det fremover kræver to betroede medarbejdere at få adgang til skydeklare våben. Forsvaret vil desuden stramme op på sine procedurer for blandt andet underretninger fra pårørende.