Politiet advarede Forsvaret om Afghanistan-veteran seks uger før drab

Københavns Vestegns Politi advarede i februar Forsvaret om en soldats psykiske tilstand, uden at det forhindrede hans adgang til våben. 44 dage senere blev han anholdt for at skyde en mand med en af Forsvarets pistoler.

Drabsvåbnet i sagen er et eksemplar af Forsvarets standardpistol, efter alt at dømme taget fra Livgardens hovedkaserne i Høvelte nord for København, hvor den daværende soldat arbejdede efter udsendelsen til Afghanistan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Det var ikke kun ekskæresten til den nu drabssigtede Afghanistan-veteran, der advarede Livgarden om hans psykiske tilstand, inden han 22. marts i år blev anholdt og sigtet for at dræbe en mand med en af Forsvarets pistoler i Kongens Lyngby.

6. februar i år, blot seks uger før skuddrabet, rettede Københavns Vestegns Politi henvendelse til Livgarden angående den daværende soldat. Det skete på baggrund af en politianmeldelse fra soldatens ekskæreste Sara, der søndag i Berlingske har fortalt om sine gentagne underretninger til Livgarden forud for, at soldaten, ifølge sigtelsen, skød og dræbte hendes nye kæreste.

Idet politiet henvender sig, får sagen en helt anden kaliber end de henvendelser fra pårørende, som Forsvaret modtager regelmæssigt. Det vurderer Claus Stenberg, talsmand i organisationen Veteranalliancen.

»Politianmeldelser er en klar indikation på, at man har med en sag at gøre, der ubetinget skal tages alvorligt,« siger Claus Stenberg.

»Forsvaret skal være bedre til at reagere, når tidligere udsendte soldater udvikler problemer, som tjenestestederne ikke nødvendigvis selv ser i den daglige tjeneste. Hvis den slags underretninger bare ender i en skuffe, så er vi meget langt fra at være i mål,« siger han.

Kunne have undgået en drabssag

Sara politianmeldte den daværende soldat for chikane 29. januar i år, efter at hun over en treårig periode var blevet stadig mere bekymret over hans opførsel. Forud for anmeldelsen havde hun mindst seks gange rettet henvendelse til kontaktofficerer i Livgarden, der senest i januar fortalte hende, at Livgarden intet kunne stille op i sagen. Soldaten var, så vidt Sara ved, på det tidspunkt stadig ansat i forsyningskontoret på Høvelte Kaserne, hvor han havde adgang til skydevåben.

Københavns Vestegns Politi indledte en tilholdssag og udstyrede Sara med en overfaldsalarm. Her fortalte en betjent, ifølge Sara, at hun ville kontakte Forsvaret og sætte spørgsmålstegn ved, om soldaten fortsat bør have adgang til våben.

Københavns Vestegns Politi bekræfter henvendelsen over for Berlingske.

»Københavns Vestegns Politi kan bekræfte, at forsvaret den 6. februar 2019 blev informeret om (Saras, red.) bekymringer af politikredsen,« skriver Københavns Vestegns Politis kommunikationsenhed i en e-mail til Berlingske.

Politiet konkretiserer efterfølgende, at henvendelsen er sket til en kontaktofficer i Livgarden.

Sara, pårørende til drabssigtet soldat

»Hvis Livgarden havde taget sagen alvorligt, så havde vi muligvis ikke stået med en drabssag i dag«


Berlingske har forelagt politiets svar for Sara, som indtil nu ikke var klar over, om Københavns Vestegns Politi rent faktisk fulgte op på sagen og kontaktede Livgarden.

»Så har Livgarden jo vidst, at den var gal. Det kan vi se nu. Jeg er simpelthen så vred. Det er galt nok, at Livgarden har ignoreret alle mine henvendelser; men de har faktisk også fået et vink med en vognstang fra politiet, uden at der er sket noget. Han (soldaten, red.) har stadig haft adgang til våben,« siger Sara.

Berlingske har ikke fået svar fra Livgarden på, om soldaten har bibeholdt samme stilling og sikkerhedsgodkendelse helt frem til drabet i marts. Det ligger imidlertid fast, at han har fået adgang til en af Forsvarets pistoler, hvilket kræver både nøgle, dørkode og en personlig sikkerhedsgodkendelse.

»Jo mere, der dukker frem om Livgardens håndtering af sagen, desto dårligere får jeg det. Uanset, hvordan man vender og drejer det, så bør en soldat ikke have adgang til våben, når han har det så dårligt. Det er jo fuldstændig galt. Hvis Livgarden havde taget sagen alvorligt, så havde vi muligvis ikke stået med en drabssag i dag,« siger Sara.

Polititilholdet blev aldrig til noget, eftersom parret på det tidspunkt stadig var i gang med bodeling, og politiet ikke har en såkaldt rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.

Kontaktpersonerne ved Livgardens primære kaserne i Høvelte, hvor den drabssigtede soldat var ansat, har særligt fra 2016 og frem modtaget gentagne underretninger om soldatens tilstand.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Blev ikke indberettet til Forsvarets Efterretningstjeneste

Livgarden bekræfter også at have modtaget henvendelsen fra politiet. På grund af den igangværende efterforskning vil hverken Livgarden eller Københavns Vestegns Politi sige meget om sagen. Herunder hvad politiet nøjagtigt har sagt til kontaktofficeren i Livgarden.

Det er Forsvarets Efterretningstjeneste, der administrerer de sikkerhedsgodkendelser, som giver Forsvarets ansatte adgang til våben. Og det er op til tjenestestederne, i dette tilfælde Livgarden ved Høvelte Kaserne, at indberette såkaldte sikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en sikkerhedsgodkendt ansat, herunder ved mistanke om eller kendskab til, at en ansat har været i konflikt med straffeloven.

Berlingske har derfor spurgt, om Livgarden har orienteret Forsvarets Efterretningstjeneste om politiets henvendelse. Det har Livgarden ikke, oplyser major og stabschef Christian F. Wiggers.

»Henvendelsen fra Københavns Vestegns Politi affødte ikke eksterne henvendelser, men blev drøftet internt. Vurderingen var, at henvendelsen ikke tilførte sagen yderligere afgørende oplysninger,« skriver han i en e-mail til Berlingske.

Berlingske har spurgt både Livgarden og Forsvarets Efterretningstjeneste, om de fortolker reglerne sådan, at det skal indberettes til Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis tjenestestedet bliver bekendt med en politiefterforskning af en sikkerhedsgodkendt ansat.

Forsvarets Efterretningstjeneste har efter 12 dage ikke besvaret spørgsmålet.

Livgarden har sendt Berlingskes spørgsmål videre til Forsvarets øverste ledelse i Forsvarskommandoen, som ikke ønsker at svare, da forløbet i øjeblikket bliver gennemgået med henblik på at vurdere, om der er begået pligtforsømmelser.