Forsvaret ignorerede alle røde lamper om Afghanistan-veteran forud for jalousidrab

En soldat sidder i øjeblikket varetægtsfængslet for et jalousidrab begået med en af Forsvarets pistoler. Det viser sig nu, at Forsvaret har modtaget gentagne advarsler om soldatens psykiske tilstand efter en udsendelse til Afghanistan, uden at det har hindret hans adgang til våben.

Drabsvåbnet i sagen er et eksemplar af Forsvarets standardpistol, som efter alt at dømme er taget fra Livgardens hovedkaserne i Høvelte nord for København. Her arbejdede den daværende soldat efter udsendelsen til Afghanistan i forsyningskontoret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Det skabte overskrifter i landets aviser, da en soldat 22. marts i år blev anholdt og sigtet for drabet på en 47-årig mand, der dannede par med soldatens ekskæreste. Ikke mindst fordi drabsvåbnet hurtigt viste sig at være en af Forsvarets pistoler.

Den tidligere soldat sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i sagen, som politiet efterforsker som et jalousidrab.

Berlingske kan i dag fortælle om et forløb, der rejser grundlæggende spørgsmål om Forsvarets overholdelse af reglerne om våbensikkerhed og håndteringen af psykiske problemer blandt de ansatte.

Den sigtede i sagen, som var soldat i Livgarden, har nemlig i flere år op til skuddrabet udvist alvorlige tegn på psykiske problemer oven på en udsendelse til Afghanistan. Livgarden har modtaget adskillige underretninger om soldatens tilstand og har desuden været bekendt med, at han undervejs i forløbet både har været indlagt på en psykiatrisk akutmodtagelse og politianmeldt for chikane.

Det er soldatens tidligere kæreste gennem flere år, som Berlingske her kalder Sara, der nu står frem og fortæller om forløbet. Det var hendes nye kæreste, soldaten skød i marts. Forud for drabet har Sara gang på gang underrettet Livgarden om sine bekymringer over soldaten.

Ikke desto mindre har han fortsat arbejdet i forsyningskontoret på Høvelte Kaserne, hvilket ifølge Berlingskes oplysninger har givet ham særlig adgang til kasernens våbendepot. Det er efter alt at dømme her, han har fået adgang til drabsvåbnet.

»Jeg vælger at fortælle om sagen nu, fordi jeg mener, at systemet har svigtet os. Når advarselslamperne har blinket så kraftigt, så kan jeg simpelthen ikke forstå, hvorfor han stadig havde adgang til våben,« siger Sara.

Indlagt på psykiatrisk akutmodtagelse

Allerede i 2011 oplyste Sara første gang Livgarden om sin bekymring, kort tid efter at soldaten var vendt hjem fra Afghanistan, hvilket tydeligt havde påvirket den i dag 43-årige mand. Problemerne er særligt taget til fra 2016, og politiet er to gange rykket ud til adressen, efter at soldaten har truet med selvmord.

Berlingske har fået indsigt i dokumenter, hvori Livgarden bekræfter over for Sara, at hun løbende siden 2016 har været i kontakt med Livgardens kontaktofficerer. Mindst seks gange har hun henvendt sig til Livgarden med sin bekymring, efterhånden som soldatens problemer er eskaleret.

Claus Stenberg, talsmand i Veteranalliancen

»Ni år efter at vi har fået en veteranpolitik, er Forsvaret stadig ikke gode nok til at tage advarslerne alvorligt.«


Berlingske har talt med flere kilder, der oplyser, at der også blandt ansatte i Forsvaret har været en opfattelse af, at den pågældende soldat udviste tegn på psykiske problemer. Ingen af dem har ønsket at tale til citat.

Berlingske kan endvidere dokumentere, at soldaten kortvarigt har været indlagt på psykiatrisk akutmodtagelse i Ballerup, hvilket Livgarden også har været bekendt med. Det skete i november sidste år, efter at en officer fra Livgarden en aften ringede til Sara og bad hende om øjeblikkeligt at give sine børn tøj på og flygte over til den nærmeste nabo. Baggrunden var et foruroligende opslag fra soldaten på Facebook, som havde fået hans soldaterkammerater til at kontakte Høvelte Kaserne.

Den sigtede har efter sin udsendelse til Afghanistan arbejdet i forsyningskontoret på Høvelte Kaserne, hvilket, ifølge Berlingskes oplysninger, har givet ham adgang til våbendepotet. Livgarden oplyser ikke, om han har bibeholdt samme stilling helt frem til drabet i marts. Det ligger dog fast, at han har fået adgang til en af Forsvarets pistoler, hvilket kræver nøgle, dørkode og sikkerhedsgodkendelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Underretning fra politiet seks uger før drab

Det er ikke kun Sara, der har underrettet Livgarden om soldatens tilstand. Københavns Vestegns Politi har henvendt sig til Livgarden 6. februar i år, bare seks uger før skuddrabet. Det skete på baggrund af, at Sara politianmeldte soldaten for chikane. Både Livgarden og Københavns Vestegns Politi bekræfter henvendelsen over for Berlingske.

Mens følgevirkninger som selvmordstanker, posttraumatisk stress og depression er udbredt blandt tidligere udsendte, ender ganske få sager med drab. Blandt de mest kendte eksempler herhjemme er Balkan-veteranen Lars Kragh, der for to år siden blev dømt for at dræbe begge sine forældre med en økse, og Irak-veteranen Bjørn Schaap, der i 2007 sprængte sig selv og sin søn i luften på sønnens femårs fødselsdag.

Sara, pårørende til drabssigtet soldat

»Når advarselslamperne har blinket så kraftigt, så kan jeg simpelthen ikke forstå, hvorfor han stadig havde adgang til våben.«


Danmark har siden 2010 haft en officiel veteranpolitik, som skal sikre, at samfundet bedst muligt anerkender og støtter tidligere udsendte soldater. Hos organisationen Veteranalliancen betegner talsmand Claus Stenberg forløbet som et grundlæggende svigt fra Forsvarets side.

»Ni år efter at vi har fået en veteranpolitik, er Forsvaret stadig ikke gode nok til at tage advarslerne alvorligt. Som samfund forventer vi, at systemet kan yde den helt elementære og nødvendige hjælp som at dokumentere og reagere på nødråb, når soldater og deres pårørende har behov for det. Det her er et eksempel på, at man ikke altid kan regne med, at systemet lever op til den forventning,« siger Claus Stenberg.

Berlingske ville gerne have talt med Livgarden om håndteringen af forløbet. Livgarden har ikke ønsket at stille op til interview, eftersom drabssagen stadig er under efterforskning, men major og stabschef Christian F. Wiggers skriver i en e-mail, at »Livgarden ser med meget stor alvor på hændelsen og har naturligvis i den sammenhæng gennemgået egne procedurer«.

Berlingske har forelagt oplysningerne i sagen for soldatens forsvarsadvokat. Han oplyser, at han ikke kan udtale sig om sagen på grund af sin tavshedspligt.

Drabssagen kører for lukkede døre og med navneforbud. Den sigtede soldat nægter sig skyldig i drab, men han erkender vold med døden til følge.