Danskerne strømmer til alternativ behandling: Overlæge advarer om farlige konsekvenser

Danskerne går i stigende grad til alternativ behandling som for eksempel clairvoyance, healing eller akupunktur. Overlæge advarer om farlige konsekvenser ved behandlingerne. Louise Rosaliljah besøgte en clairvoyant, da hun stod over for det største karriereskifte i sit liv.

.
Louise Rosaliljah (til højre) har besøgt clairvoyanten Susanne Møller Nielsen. Hun går derfra med fremtidsforudsigelser om, hvornår hun vil møde sit livs kærlighed, og hvornår hun vil falde til ro på sin nye karrierevej. Hun går også derfra med en opfordring om, at hun skal dyrke sin kontakt til »den åndelige side« mere. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Louise Rosaliljah sætter sig på træstolen over for clairvoyanten Susanne Møller Nielsen.

»Om lidt lukker jeg øjnene og stiller ind på de energier, du har omkring dig. Jeg bruger min intuition, og så tager mine guider kontakt til dine guider,« siger Susanne.

Louise nikker.

Hun er på besøg hos Susanne i hendes lejlighed på Vesterbro i København, fordi hun er i gang med at skifte karriere. Louise har været sygemeldt fra sit gamle arbejde de sidste par måneder, og nu har hun bestemt sig for at starte sin egen virksomhed, hvor hun vil hjælpe personer, der er i ressourceforløb eller på sygedagpenge og kontanthjælp. Og hun har brug for råd til at komme videre i processen.

Alt det ved clairvoyanten dog ingenting om. Hun ved kun, at Louise er kommet på grund af »noget med karrieren«.

Susanne lukker øjnene og trækker vejret dybt ned i maven flere gange. Bagefter åbner hun øjnene igen og kigger på Louise.

»Du har altid fulgt den rigtige vej. Du vil leve op til forventningerne. Udefra ser det godt ud, men du føler alligevel ikke, at du får den accept, du ønsker. Der er sket noget følelsesmæssigt i dig,« siger Susanne.

Louise nikker igen.

Hun er ikke den eneste, der det seneste år har været forbi en clairvoyant eller en anden alternativ behandler.

Hver fjerde voksne dansker har i løbet af det seneste år har lagt sig på briksen hos en alternativ behandler, viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

For eksempel har mere end 100.000 danskere besøgt en clairvoyant eller en healer, mere end 360.000 har været forbi en akupunktør, mens 175.000 har været hos en zoneterapeut.

Den største gruppe er dem, der har prøvet massage, osteopati eller andre manipulative terapier som for eksempel naprapati. Det gælder for næsten en million danskere.

»Vi ved fra undersøgelser, at de primære formål med brug af alternativ behandling er forebyggelse af sygdom og øget velvære og behandling af milde symptomer. Behandlinger bruges ofte som ét af flere behandlingstilbud i tilfælde af mere alvorlige symptomer og sygdomme og altså som supplement til de behandlingstilbud, der bliver givet i det etablerede sundhedsvæsen,« siger Ola Ekholm, der er seniorrådgiver på Statens Institut for Folkesundhed.

Overlæge advarer mod alternativ behandling

De seneste 30 år er det blevet markant mere populært at søge alternativ behandling. I 1987 gik ti procent af den voksne befolkning til en alternativ behandler, og i 2017 lå tallet på knap 28 procent. Det har dog ligget stabilt siden 2010, hvor tallet lå på 26 procent.

Det er især kvinder i alderen 35 til 54 år, der søger mod alternativ behandling. En ud af tre kvinder har inden for det seneste år opsøgt en alternativ behandler, mens det gælder for godt en ud af fem mænd.

Ifølge Jan Lindebjerg, der er overlæge på afdelingen for Klinisk Patologi på Vejle Sygehus og lektor på Syddansk Universitet, skyldes tilstrømningen mod alternative behandlinger, at mennesker generelt gerne vil tro på enkle forklaringer, som ikke altid kan findes i den lægelige behandling.

Det skyldes også, at flere går mere op i sundhed end nogensinde før.

»Det, at vi generelt har et godt helbred, stimulerer ønsket om at opnå det perfekte helbred. Og her kommer det alternative med sine bud på, hvordan det opnås. Det moderne menneske har også bedre tid til at bekymre sig, end man havde førhen. Det, tror jeg, er en stor del af forklaringen på søgningen mod det alternative,« siger han.

Jan Lindebjerg, overlæge

»Det bliver især farligt, hvis man fravælger konventionel behandling til fordel for alternativ behandling.«


Han mener dog, at man tænke sig om en ekstra gang, inden man tilvælger alternativ behandling, da der findes alternative behandlere, som bevidst svindler. Behandlingerne kan også være direkte farlige, fortæller han.

»Vi har set et eksempel, hvor en patient døde, fordi lungerne kollapsede på grund af akupunktur, og i USA er kosttilskud blandt de 25 hyppigste årsager til behandlingskrævende forgiftninger. Men det bliver især farligt, hvis man fravælger konventionel behandling til fordel for alternativ behandling,« siger Jan Lindebjerg.

Han henviser til, at nogle kræftpatienter søger mod alternative behandlere for at få nemmere løsninger til helbredelse. Berlingske har tidligere afdækket, hvordan netop kræftpatienter har søgt mod alternativ behandling, hvilket blandt andet har fået Sundhedsstyrelsen til at advare mod behandlingerne. Berlingske har også beskrevet, hvordan en voksende industri af alternative behandlere slår sig op på at kunne behandle personer, der ikke kan få børn.

Jan Lindebjerg er generelt ikke tilhænger af, at alternative behandlere vinder større indpas blandt danskerne og i det offentlige sundhedssystem, hvor det for eksempel er muligt at blive henvist til en akupunktør af sin læge.

»Der er ikke meget videnskabelig grundlag for at sige, at behandlingerne virker. Det er placeboeffekt, man mærker. Og det skal patienterne være opmærksomme på,« siger han.

Louise møder sit livs kærlighed om to år

I Styrelsen for Patientsikkerhed er de meget opmærksomme på danskernes interesse for behandlingsformerne, fortæller overlæge Bente Møller, der er formand for Styrelsen for Patientsikkerheds Råd for Alternativ Behandling (SRAB).

»Når vi ved, at så mange gør det, skal vi selvfølgelig sikre os, at det foregår så patientsikkert som muligt. Der er intet tilsyn med behandlerne, men vi er i dialog med brancheforeningerne for at sikre os, at behandlerne giver ordentlig information og behandling til patienterne,« siger hun.

Hun råder til, at man altid taler med sin egen læge, før man begynder på alternativ behandling. Derudover bør man vælge en RAB-registreret behandler, som betyder, at behandlerens brancheforening har godkendt, at vedkommende opfylder nogle minimumskrav til uddannelse og følger nogle etiske retningslinjer. Man bør også på forhånd tale med behandleren om, hvad der kan forventes af behandlingen, og hvilke bivirkninger den kan medføre.

Louise Rosaliljah

»Hvis man er skeptisk, lytter man nok kun til de gange, hun siger noget, der er helt galt. Men jeg vælger at lytte til de råd, hun giver mig.«


I lejligheden på Vesterbro har clairvoyanten tre kvarter senere været inde på Louises forhold til sin mor, hendes kærlighedsliv, forholdet til den bedste veninde, til datteren og Louises generelle kontakt til den åndelige verden.

Louise har ingen fysiske skavanker, men hun er kommet på grund af psykiske uroligheder omkring sin nye virksomhed. Hun har især været i tvivl om, hvad den skal hedde.

Det taler hun også med Susanne om.

»Jeg kan mærke en feminin energi omkring dig. Navnet skal være feminimt. Og det skal være dansk. Jeg fornemmer noget dansk. Men det er meget svært med navne. Jeg kan ikke give dig et direkte navn,« siger Susanne.

Louise går et kvarter senere derfra med flere fremtidsforudsigelser. Hun vil først falde ordentligt til ro på sin nye karrierevej om to år. Og om to år vil hun også møde sit livs kærlighed.

Når Louise fornemmer noget spirituelt, skal hun tro på, at hun er i kontakt med en anden verden. Og så skal hun dyrke sin interesse for kvindegrupper mere. Det gættede clairvoyanten selv, at Louise havde en stor interesse for. Andre gange gættede hun forkert, når hun skulle dreje sig ind på Louises liv.

»Hvis man er skeptisk, lytter man nok kun til de gange, hun siger noget, der er helt galt og slet ikke stemmer. Men jeg vælger at lytte til de råd, hun giver mig, og hvad jeg kan bruge det til. Jeg er helt sikkert blevet sporet meget bedre ind på, hvad min virksomhed skal hedde og hvilken vej, jeg skal gå med min karriere. Det er beroligende,« lyder det fra Louise.