Jane og Rasmus har prøvet alt i fertilitetsjunglen: »I virkeligheden er det jo hjernevask«

Jane og Rasmus fra København har forsøgt at blive forældre i syv år. Engang var de villige til at prøve hvad som helst for at opfylde familiedrømmen. I dag er de færdige med babyklister, zoneterapi og andre alternative smutveje. For trods gyldne løfter er børnene endnu ikke kommet.

I syv år har Jane og Rasmus forsøgt at blive forældre, men familiedrømmen lader vente på sig. De bruger gåturene omkring Damhussøen i København til at lufte tankerne og få fornyet energi til næste fertilitetsbehandling. Søren Bidstrup

Det vil lykkes i efteråret, sagde clairvoyanten med den overbevisning, som Jane havde savnet hos lægerne.

Først ville der komme en lille pige, og med sig ville den lille pige have en tvilling, hvis køn imidlertid ikke fremgik klart af clairvoyantens fornemmelse. En dreng, sandsynligvis.