Sundhedsstyrelsen advarer mod anti-videnskabelig strømning: »Det risikerer jo at gøre skade på folks helbred«

Halve sandheder spreder sig hurtigere end nogensinde i sundhedsdebatten. Der er grund til bekymring for samfundets sammenhængskraft, mener Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

»Den seneste tid har vi brugt meget tid på at udtale os om området for medicinsk udstyr, hvor tusindvis af patienter bliver skadet af produkter, der ellers skulle hjælpe dem. Det, synes vi, er en af de vigtigste forbrugersager på sundhedsområdet.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Kiær

Sundhedsguruer giver udokumenterede eller direkte skadelige råd på sociale medier. Der spredes mere eller mindre obskure diæter, som menes at kunne kurere livstruende sygdomme. Og det hævdes, at vacciner kan give alvorlige lidelser.

Sådan beskriver Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, tidens sundhedsdebat, hvor en anti-videnskabelig strømning har fået »mere strøm« de senere år.

»Det er bestemt en ny tid, vi må forholde os til. I de senere år har man fået en meget stor og kraftfuld platform, når man ytrer sig om sundhed og sygdom på sociale medier. Vi og andre fagfolk bliver udfordret meget kraftigere end tidligere, fordi der er kommet mere strøm til de her mekanismer,« siger Søren Brostrøm:

»De konkurrerende verdensbilleder svækker sammenhængskraften i vores samfund. Vi skal ikke allesammen være enige om alt, men hvis vi skal have samfundet til at hænge sammen, skal vi være enige om nogle metoder, hvor vi kan finde ud af, om jorden er flad eller rund. At der er noget, der hedder statistik og evidens. Det er der, det skrider.«

Berlingske beskrev søndag metasundheds-terapeuten Martin Hejlesen, der hævder at have hjulpet kræftpatienter med at helbrede sig selv. Han anvender tidligere patienter som succeshistorier i sin markedsføring, men glemmer at fortælle, at de har været døde i flere år.

I metasundhed er grundtanken, at sygdomme - herunder kræft - skyldes personlige traumer.

Netop tankerne bag metasundhed ser Søren Brostrøm som en del af den anti-videnskabelige strømning:

»Det risikerer jo at gøre skade på folks helbred, hvis det får folk til at fornægte en effektiv behandling.«

Men kan det ikke være en fin ting, hvis folk får bedre velvære og ikke fravælger konventionel behandling?

»Bestemt. Det synes jeg bestemt også, at sundhedsvæsenet skal blive bedre til at rumme. Der har vi været lidt for firkantede«

Og må man ikke også acceptere, at der er mennesker, som finder mening i noget, der ikke kan forklares af videnskaben?

»Jo, det er ekstremt vigtigt. Jeg ville først blive rigtige bange, hvis der var en blind tiltro til autoriteter og myndigheder.«

Men hvorfor er du så bekymret over metasundhed og sygdomsforståelser, der ikke altid er videnskabeligt funderet?

»Det er ikke i selv problematisk, at man laver noget, der ikke er videnskabeligt. Men min frygt er, at det kan føre til, at folk fjerner sig fra den effektive behandling mod noget, der ikke virker.«

»Skinger« debat

I 2015 begyndte debatten om HPV-vaccinen for alvor at buldre, da en TV2-dokumentar beskrev en række piger, der mente at være blevet syge af vaccinen mod livmoderhalskræft. Efterfølgende faldt andelen af vaccinerede danske piger drastisk i en periode. Senere har forskning ikke kunne finde en direkte sammenhæng mellem vaccinen og de påståede bivirkninger.

Netop det forløb nævner Søren Brostrøm som et eksempel på den anti-videnskabelige strømning. Samtidig erkender han, at Sundhedsstyrelsen på mange måder svigtede i den debat, fordi man troede, at det var tilstrækkeligt at kommunikere, at der ikke var en videnskabelig sammenhæng mellem vaccine og bivirkningerne.

»Vi var ikke hurtige nok til at se, hvor hurtigt bevægelsen mod vaccine fik strøm. Det har lært mig, at man skal lytte til og respektere syge mennesker, der søger forklaring. Det er sådan set den allervigtigste lære,« siger han.

På den anden siden af HPV-debatten stod Trine Larsen, talskvinde i sammenslutningen HPV-update, der repræsenterer de bivirkningsramte piger.

Hun oplevede debatten som »meget skinger« og erkender, at der blev spredt pseudovidenskab i debatten. Men den brede debat har ikke noget som helst med anti-videnskab at gøre, siger hun:

»Der er ikke noget anti-videnskabeligt i at sige, at vi oplever de her symptomer, der er kommet umiddelbart i forlængelse af vaccinen. Så kan man godt sige, at der ikke er påvist en direkte sammenhæng, men det modsatte er heller ikke er påvist. Vi må bare holde fast i, at der er nogle familier, der er meget hårdt ramt af sygdom og ingen hjælp får«.

Men skal vi være bekymrede for sammenhængskraften?

Tidligere på året viste et videnskabeligt amerikansk studie, at flere hundrede ophidsede tweets i den amerikanske vaccinedebat havde relation til russiske internet-trolde. Målet? At skabe konflikt, splid og polarisering i den amerikanske befolkning.