Danmarks sidste heks

I aften samles vi om det hyggelige sankthansbål, men i 1600-tallet var bålets flammer straffen for at være heks. Bondekonen Anne Palles var den sidste dansker, der blev dømt for trolddom.

Danmarks sidste heks - 1
I Carl Theodor Dreyers film »Vredens dag« fra 1943, hvor en heks bliver brændt, er en autentisk gengivelse af, hvordan hekse blev henrettet. Nederst i billedet ses regnskabet over udgifterne i forbindelse med Anne Palles' fængselsophold og henrettelse. Fold sammen
Læs mere

Afkræftet efter ugers fængsling på Nykøbing Slot blev hun slæbt frem på henrettelsespladsen. Det hårde stengulv havde sat sine spor i den gamle krop, og den anstrengende rejse fra Falster til Højesteret og tilbage igen havde tappet hende for mange kræfter. De havde givet hende en halv potte vin at styrke sig på.

Men selvom den sure og metalliske drik må have sløret hendes tanker, har det nok ikke kunnet fjerne hendes frygt for det, der skulle ske. Bødlen ventede. Bålet var lagt tilrette.

I Højesteret havde hun nægtet alle anklager. Og selvom seks af domsmændene mente, at Anne Palles havde fortjent en mildere straf, havde dommeren dømt hende til den mest smertefulde død af dem alle: At blive brændt levende. Kun kongens benådning om, at hun først skulle halshugges med en økse, havde reddet hende fra den smertefulde død, hvor lugten af brændt kød og hår, ville have blandet sig med hendes smertens skrig, inden hun til sidst ville have mistet bevidstheden.

1.000 hekse brændt
I statens arkiver er der offentlig adgang til de historiske dokumenter, som afslører detaljerne om de danske heksebrændinger. Her kan man se, at hekseforfølgelserne var mest intensive i første halvdel af 1600-tallet.

Det er i dag en udbredt opfattelse, at det var landsbyens kloge koner, som kunne forebygge graviditeter og samlede helbredende urter, der typisk blev anklaget for trolddom. Men i alt blev der brændt omkring 1.000 hekse i Danmark. Ni ud af ti var kvinder, og langt de fleste var over 50 år, ligesom langt de fleste var gift og levede et ganske almindeligt liv.

Anne Palles havde da også været gift. Det endda to gange. Og det var bestemt ikke sådan, hun havde forestillet sig, at hendes ellers så almindelige liv skulle ende. Den 74-årige bondekone fra Tåderup på Falster havde efter sin første ægtemands død, giftet sig med Peder Palles. Hun havde passeret de 70 nogle år forinden, mens han var væsentligt yngre.

Mystisk sygdom
Rygterne gik om, at Peder Palles kun havde giftet sig med hende for gårdens skyld. Næh, så var det noget andet med Maren Jacobsdatter fra en af nabogårdene. Hende havde han danset med hele natten til et gilde, og hende syntes han godt om.

»Hvem der engang kunne få sådan en kvinde,« havde man hørt ham sige. Da det kom Anne Palles for øre, skældte hun Maren huden fuld, og lovede hende en ulykke, hvis ikke hun holdt op med at danse med andres mænd.

Efter nogen tid blev Maren syg. Det startede i fingrene og bredte sig på kort tid til resten af kroppen. Til sidst døde hun.

Efter den episode må rygterne være blevet værre. Var det mon også Anne, der havde forgjort herredsfogedens køer, så de ikke ville trives? Anne og Peder Palles blev sat fra den gode gård i Øverup og fik anvist et dårligere sted i Tåderup. På flyttedagen skulle Anne have vendt sig om og have pisset ulykke ind i gården, så alle køer, der siden skulle gå gennem porten, aldrig ville kunne trives.

Det var den kloge kone Karen fra Lommelev, der meldte Anne Palles som heks. Karen stod selv dømt for mord, og formodentligt har det været håbet om at mildne sin straf, der gjorde, at hun udpegede fem hekse på Falster. Anne Palles var en af dem. Den 31. august blev Anne Palles fængslet på Nykøbing slot, og mindre end et år efter henrettede myndighederne hende for hekseri.

Talte med fanden
I Danmark blev det i en bestemmelse fra 1547 fastslået, at man ikke måtte tortere folk, før de var blevet dømt. Denne bestemmelse blev dog omgået i sagen mod Anne Palles.

Da hun var blevet fængslet på Nykøbing Slot, indledte Nykøbings unge sognepræst, Gregers Zimmer, sammen med et par præstekolleger et forhør af hende en hel måned, inden retssagen skulle begynde ved Falsters Nørre Herredsting. Der var ikke tale om systematisk tortur, men det vi med nutidens briller ville kalde »moderat fysisk pres«.

Anne Palles forklarede senere, at hun havde ligget på halm og de bare sten i fængslet, og det har nok været medvirkende til, at hun både i Herredsting og Landsting tilstod, at hun var troldkone, og at fanden var kommet til hende i skikkelse af en sort kat, som hun kaldte »Puus«, og at han kaldte hende for »Annis«. Og ja, hun havde givet sig selv til Fanden med liv og sjæl. Hun tilstod også, at hun sammen med andre troldkoner tog til heksemøde på Hesnæs.

Men i Højesteret, uden tortur, nægtede hun alle anklager. Men uden held.

Fik hovedet kappet af
Inden halshugningen fik Anne Palles serveret en halv potte vin at styrke sig på. De otte skilling, den havde kostet, blev omhyggeligt noteret i amtsregnskabet sammen med de andre udgifter til hendes henrettelse. Da hendes hoved var kappet af, blev hun bundet til en stige og væltet ind i det brændende bål.

Anne Palles blev det sidste menneske, de danske myndigheder henrettede for trolddom. Hendes fire heste, fem køer, et par får, et ungsvin og sengetøjet blev overdraget til kongen. Peder Palles giftede sig på ny, men opkaldte ikke sin førstefødte datter efter sin tidligere kone, som der ellers var tradition for.

Med Anne Palles' henrettelse, flammede heksebålet for sidste gang op i Danmark. Men blandt menigmand levede troen på trolddom videre.