»Beskyttelse af statens interesser«: Interne e-mail afslører alternativ begrundelse for at lukke munden på terrordømt agent

Jurister i Kriminalforsorgen vurderede, at det kunne være et brud på Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at nægte den terrordømte agent Ahmed Samsam retten til at udtale sig. Det viser interne e-mail, som Berlingske har læst.

Danske Ahmed Samsam i Syrien. Privatfoto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I et lukket dansk fængsel brænder den terrordømte agent Ahmed Samsam for som hovedperson i en af nyere tids formentligt største retsskandaler at fortælle sin version af historien.

Men det må han ikke. I sidste uge gav Kriminalforsorgen Ahmed Samsam mundkurv på og afviste at lade ham udtale sig offentligt om sagen.

Begrundelsen? At det vil være en »åbenbar krænkelse af retsfølelsen«.

Nu kan Berlingske afsløre, at et afslag ifølge Kriminalforsorgens egne jurister kan være et brud på Samsams ytringsfrihed, som er sikret i både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det fremgår af en intern e-mailkorrespondance, som Berlingske er i besiddelse af. E-mailtråden er en faglig diskussion mellem jurister fra et af Kriminalforsorgens områdekontorer – og her er vurderingen tydeligvis, at Ahmed Samsam bør få tilladelse til at give et interview.

»Ud fra de foreliggende oplysninger er jeg mest tilbøjelig til at ville sige til institutionsjuristen tilknyttet [Navn på fængsel udeladt], at de på områdets vegne skal give tilladelse til et interview. Som jeg ser det, er det svært at begrunde et afslag sådan som reglerne (Grundloven, EMK og paragraf 56) er,« skrev en områdechef 1. februar klokken 13.34 til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Tidligere, i en anden e-mail, havde områdechefen af uvisse årsager bragt et alternativt hensyn ind i diskussionen om, hvorvidt de skulle lade Samsam interviewe af Berlingske:

»Jeg har ikke før haft en sag, hvor hensynet til evt. beskyttelse af statens interesser (PET eller FET) kan tale imod. Bestemmelsen i paragraf 59 lægger ikke umiddelbart op til beskyttelse af den slags interesser, og Samsam har næppe en tavshedspligt, som han kan overtræde«.

Områdechefen henviste i samme ombæring til en særlig passus i den kommenterede Straffuldbyrdelseslov om at forbyde interview med henvisning til »retsfølelsen«:

»Hvor det drejer sig om den almene retsfølelse, indebærer kravet om, at krænkelsen skal være 'åbenbar', at der skal være tale om særligt stærke grunde til at afslå kontakt til medierne med den begrundelse«.

I sidste ende blev det alligevel et nej.

Direktoratet for Kriminalforsorgen lavede et såkaldt »call-in« i sagen, hvilket betyder, at direktoratet overtog styringen.

Direktoratet trodsede herefter bekymringen hos områdekontorets jurister om grundlovsbrud, gav Berlingske et afslag og lukkede dermed munden på den terrordømte agent.

Berlingske har spurgt Kriminalforsorgen, hvad juristerne i områdekontoret – som ikke troede på, at der var lovhjemmel til at afvise anmodningen – havde misforstået eller overset. Og hvorfor mener Kriminalforsorgens ledelse, at det ikke er et brud på Ahmed Samsams grundlovssikrede og menneskerettighedssikrede ret til at ytre sig?

Avisen har også spurgt, hvorfor Kriminalforsorgens jurister pludselig diskuterer hensynet til »beskyttelse af statens interesser« og efterretningstjenesterne.

Direktør i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen, afviser at stille op til et interview. I en skriftlig kommentar fra styrelsen, som ikke svarer på avisens spørgsmål, lyder det, at der er »ikke inddraget eventuelle hensyn til statens interesser« i afgørelsen om at lukke munden på Ahmed Samsam.

»Dejligt belejligt«

Historien om Ahmed Samsam har Berlingske afdækket siden januar 2020. Han blev i sommeren 2018 dømt i Spanien for at tilslutte sig Islamisk Stat på rejser til den syriske borgerkrig, hvor han ifølge avisens oplysninger i virkeligheden var udsendt som agent for Danmark og en del af indsatsen imod terror.

Danske myndigheder har gentagne gange afvist at be- eller afkræfte hans engagement hos først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og efterfølgende Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Derfor troede det spanske retssystem ikke hans forklaring og dømte ham som Islamisk Stat-terrorist.

Ved udgangen af 2020 blev Ahmed Samsam overført til afsoning i Danmark, og som Berlingske tidligere har beskrevet, intensiveredes uofficielle forhandlinger om en mindelig løsning, hvor den terrordømte agent stilfærdigt skulle udsluses i samfundet og tildeles en betydelig økonomisk kompensation.

Men bestræbelserne gik i vasken, og i december 2021 stævnede advokat Erbil Kaya på vegne af sin klient de to tjenester for derved at få dem til at be- eller afkræfte, at de udsendte Ahmed Samsam som agent.

Den retssag har endnu ikke fået en startdato, og i mellemtiden må Ahmed Samsam se til fra sidelinjen uden ret til selv at udtale sig.

Kriminalforsorgens begrundelse om, at det ville være en »åbenbar krænkelse af retsfølelsen« at give tilladelse til interviewet, blev i sidste uge kritiseret fra flere kanter.

Direktøren i den retspolitiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, betonede, at afgørelsen er »dejligt belejligt« for danske myndigheder.

»Den her sag rejser væsentlige spørgsmål, og der kan komme elementer frem (i et interview med Ahmed Samsam, red.), der kan pege på, at vedkommende har arbejdet for den danske stat. Derfor er det uheldigt, at han ikke får lov til at udtale sig,« sagde Jacob Mchangama:

»Når man har en sag som denne, hvor meget tyder på, at han har arbejdet for efterretningstjenesterne, så synes jeg, at det trækker i retning af, at der er en offentlig interesse i sagen,« siger Mchangama.

Chefredaktør Tom Jensen fra Berlingske rystede også på hovedet:

»Lige præcis i hans sag har vores journalistik godtgjort, at den virkelige historie om Ahmed Samsam er, at han var agent for de danske efterretningstjenester – og ikke terrorist. Det ligner til forveksling et system, der forsøger at beskytte sig selv mod, at den sande historie kommer frem.«

Justitsministeriet, som undervejs fik en skriftlig orientering om, at Berlingske havde bedt om tilladelse til at interviewe Samsam, oplyser i en skriftlig kommentar til Berlingske, at det er »generel praksis, at Kriminalforsorgen orienterer Justitsministeriet om relevante pressehenvendelser«.

Politiets Efterretningstjeneste har ingen kommentarer til historien.