»Grotesk« og »belejlig« afgørelse: Lukker munden på terrordømt agent

Det vil være en »åbenlys krænkelse af retsfølelsen«, at den terrordømte agent Ahmed Samsam får lov til at lade sig interviewe som hovedperson i en af de største retsskandaler i nyere tid, mener danske myndigheder. Det er lodret forkert, mener kritikere: Krænkelsen af retsfølelsen består i, at han nægtes retten til at udtale sig.

Det spanske retssystem, som i 2018 dømte Ahmed Samsam for at tilslutte sig Islamisk Stat, vidste ikke, at han i virkeligheden var udsendt til Syrien som agent for Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Luca Piergiovanni/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I næsten fire måneder har jurister i Kriminalforsorgen grublet over, om den terrordømte agent Ahmed Samsam skulle have lov til at bruge sin ytringsfrihed og udtale sig i offentligheden via et interview til pressen.

Ifølge Berlingskes oplysninger blev Ahmed Samsam i 2013 og 2014 gentagne gange udsendt som agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for at rapportere hjem fra slagmarken med oplysninger om syrienjihadister udrejst fra Danmark.

Men den oplysning tilgik ikke det spanske retssystem, som i 2018 dømte  Ahmed Samsam for på selvsamme rejser at tilslutte sig Islamisk Stat.

Ikke desto mindre vil det ifølge Kriminalforsorgen være en »åbenbar krænkelse af retsfølelsen«, bredt forstået, hvis Ahmed Samsam – hovedpersonen i en af nyere tids største retsskandaler – får tilladelse til at udtale sig offentligt.

Så det blev et nej.

»Vi mener ikke, at du kan meddeles tilladelse til at interviewe indsatte vedrørende hans version af forholdene omkring hans dom samt retssagen i Spanien,« lyder afgørelsen.

Dejlig belejligt

Direktøren i den retspolitiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, betoner, at »det er dejligt belejligt« for danske myndigheder, som på intet tidspunkt offentligt har villet be- eller afkræfte, at Ahmed Samsam var agent for PET og FE.

»Den her sag rejser væsentlige spørgsmål, og der kan komme elementer frem (i et interview med Ahmed Samsam, red.), der kan pege på, at vedkommende har arbejdet for den danske stat. Derfor er det uheldigt, at han ikke får lov til at udtale sig,« siger Jacob Mchangama.

Han tilføjer, at det givetvis er generel praksis, at der skal vægtige grunde til, hvis en terrordømt indsat skal gives tilladelse til at tale til offentligheden.

»Det giver mening, hvis der var tale om et interview, hvor man gerne ville spørge om eksempelvis, hvorfor en person blev terrorist. Men når man har en sag som denne, hvor meget tyder på, at han har arbejdet for efterretningstjenesterne, så synes jeg, at det trækker i retning af, at der er en offentlig interesse i sagen,« siger Mchangama:

»Der kan selvfølgelig være et hensyn til statens sikkerhed, idet det måske er forståeligt, hvis man ikke ønsker, at tidligere agenter udtaler sig i pressen. Men så må man lægge vægt på det i afgørelsen, og det har man ikke gjort«.

Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, bemærker, at Kriminalforsorgens begrundelse, om at det vil krænke danskernes »retsfølelse« er mildest talt »grotesk«.

»Lige præcis i hans sag har vores journalistik godtgjort, at den virkelige historie om Ahmed Samsam er, at han var agent for de danske efterretningstjenester – og ikke terrorist. Det ligner til forveksling et system, der forsøger at beskytte sig selv mod, at den sande historie kommer frem,« siger Tom Jensen:

»Så man tager sig vilkårlig i at tænke, at man gerne vil undgå, at han udtaler sig, fordi det er en meget ubehagelig sag for Danmark. Og endnu en sag, som kan skabe mistillid til efterretningstjenesternes arbejde.«

Berlingskes chefredaktør tilføjer, at »direktoratet i Kriminalforsorgen jo udmærket kender omstændighederne« i sagen om Ahmed Samsam. En henvisning til, at det i september 2021 på mystisk vis lykkedes to mænd at indskrive sig kun med fornavne i det lukkede Enner Mark Fængsel og få et møde med Ahmed Samsam, som de gav 10.000 kroner i kontanter.

»Kriminalforsorgen lagde jo scene til det her mærkværdige besøg, som blandt andet er noget af det, vi gerne vil spørge Ahmed Samsam om. Så det ser ud til, at mange her har et ønske om at beskytte sig selv, snarere end at beskytte Samsams ytringsfrihed eller en åben debat om, hvad der er foregået i den her sag. Og det er stærkt kritisabelt,« siger Tom Jensen.

Ahmed Samsams advokat, Erbil Kaya, som på vegne af sin klient i december stævnede FE og PET i sagen, undrer sig også over afgørelsen.

»Det er meningen, at Kriminalforsorgen skal afgøre sådanne sager efter en konkret vurdering. Det frygter jeg, at man ikke har gjort her. Måske fordi det er en politisk betændt sag. Jeg kan ikke se, hvad der ellers skulle være forklaringen,« siger Erbil Kaya og tilføjer, at »retsfølelsen« er et spørgsmål om, hvad befolkningen mener.

»Mener befolkningen – med det, der nu er kommet frem – at det er en krænkelse, hvis Ahmed Samsam får lov til at udtale sig i sin egen sag, som har så stor offentlig interesse? Eller er det en krænkelse, at han ikke får lov til at komme til orde? Jeg tror det sidste,« siger Erbil Kaya.

En stor og principiel sag?

Beslutninger, om hvorvidt indsatte må udtale sig i offentligheden, bliver under normale omstændigheder truffet af Kriminalforsorgens områdekontorer. I denne sag foretog direktoratet et såkaldt call-in. Det betyder, at direktoratet overtog styringen under henvisning til, at sagen er »af større eller principiel betydning«.

Dermed besluttede direktoratet, at afgørelsen skulle træffes centralt og ikke lokalt hos områdekontoret.

Flere end 14 personer er i Danmark de senere år blevet dømt i lignende sager, og i det danske retssystem er Samsam-sagen af undseelig størrelse, idet han blot blev overført til afsoning fra Spanien.

Berlingske har – uden at få svar – spurgt, på hvilken måde de mener, Samsam-sagen er stor og/eller principiel, lige som avisen har bedt Kriminalforsorgen forholde sig til kritikken af beslutningen om at lukke munden på den terrordømte agent.

I en skriftlig kommentar lyder det, at indsatte »dømt for meget alvorlig kriminalitet, som udgangspunkt ikke må optræde i medierne, hvis indholdet handler om den begåede kriminalitet«:

»Direktoratet læser Berlingskes anmodning om interview sådan, at indholdet i interviewet netop omhandler den indsattes egen kriminalitet og vurderer, at det vil være en åbenbar krænkelse af retsfølelsen både hos ofre og pårørende, som konkret er påvirket af terrorisme og hos befolkningen i almindelighed,« lyder det fra Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen oplyser derudover, at direktoratet efter Berlingskes henvendelse »går endnu en runde i vurderingen« af, om Ahmed Samsam skal have lov til at udtale sig offentligt.