Hvem er de mystiske mænd, »Mads« og »Frederik«, som har afleveret 10.000 kroner til den terrordømte Ahmed Samsam, der sidder i et dansk fængsel uden for Horsens?
Som Berlingske og DR har beskrevet tirsdag og onsdag, fik Samsam 9. september 2021 leveret pengebeløbet i kontanter af to mænd, der ikke havde indskrevet sig med andet end fornavne.
Uanset hvordan Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, vender og drejer sig det, har han svært ved at komme til en anden konklusion end, at det er efterretningsfolk fra Forsvaret, der har jokket i spinaten og efterladt sig endnu et spor.
Den seneste »kluntede« adfærd bestyrker mistanken om, at Forsvarets Efterretningstjeneste rent faktisk har benyttet Samsam som agent i Syrien, lyder det.
»Jeg kan ikke lade ikke være med at finde begrundet mistanke for, at det desværre er efterretningsfolk, der har kluntet rundt som elefanter i en glasbutik og efterladt sig en række spor, som peger på, at de rent faktisk har brugt ham som agent,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Men kontanter i et fængsel er ikke lovlige. Kan folk fra FE finde på den slags?
»Netop det at man ikke har kendskab til det, tyder på, at det ikke er folk andre steder fra, men efterretningsfolk fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der ikke har sat sig ind i, hvordan man normalt gebærder sig, når man skal i kontakt med varetægtsfængslede personer. De har ikke gjort deres forarbejde,« siger den tidligere operative PET-chef.
Ifølge Samsams udlægning er de to mænd hans tidligere kildeførere, som ville tale med ham om forhandlinger om en mindelig løsning, som indebar, at Samsam skulle udsluses i samfundet og have en økonomisk kompensation.
Har aldrig fået svar på spørgsmål
Bonnichsen vurderer ikke, at de 10.000 kroner kan være betaling for tidligere udførte opgaver.
»Efter min vurdering er det et klap på skulderen, hvor man dermed beklager, at det er kommet så langt.«
Det er kun myndighedspersoner, der kan indskrive sig uden yderligere oplysninger. Bonnichsen afviser, at der kan være tale om folk fra en kommune eller fra politiet.
»Så ville man efterlade oplysninger, så man kunne identificeres. Hvorfor i alverden skulle man skjule, at man var fra kommunen eller politiet og havde en helt legitim adgang til den indsatte,« spørger Bonnichsen retorisk.
»Hele den her sag lugter af, at det ikke er rigets sikkerhed, der er på spil, men snarere regeringens sikkerhed. At efterlade en person til otte års fængsel – måske på grund af et justitsmord – det falder tilbage på regeringen.«
Bonnichsen har vanskeligt ved at se, hvordan FE skulle kunne redde stumperne i sagen.
»Skaden er sket. FE bliver nødt til at fastholde, at de hverken kan be- eller afkræfte en relation til Samsam,« siger han.
Samsam sidder stadig i fængsel, og hvis oplysningerne er korrekte, så er det jo justitsmord. Kan Danmark have det siddende på sig?
»Godt nok skal FE værne om sine kilder. Men skal man også gøre det i en grad, så man medvirker til justitsmord? Det spørgsmål har jeg tidligere stillet til justitsministeren via pressen, men jeg har aldrig nogensinde fået et svar,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
