Berlingske-journalisterne Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund er nomineret til en Cavling-pris, den fornemste danske journalistpris, »for en overvældende serie afsløringer af Danske Banks ufattelige milliard-hvidvask, der har kostet bankens ledelse jobbet og nu efterforskes internationalt«.
Cavlingkomiteen har på baggrund af forslag fra medlemmer af Dansk Journalistforbund valgt at nominere tre journalisthold til årets store pris.
Foruden Berlingskes journalister for hvidvask-skandalen er det Jesper Tynells afdækning af undersøgelseskommissionerne for DR Nyheder, og det er historien om »De Misbrugte Filmbørn«, som er afdækket af Sandra Brovall, Frauke Giebner, Amalie Kønigsfeldt, Cecilie Frydenlund og Peter Vesterlund fra henholdsvis Politiken, TV 2 og Impact TV.
Modtageren bliver offentliggjort 4. januar på Nationalmuseet i København.
Med prisen følger en statuette, der forestiller Politikens legendariske chefredaktør fra 1905 til 1927, Henrik Cavling, som var en foregangsmand inden for dansk journalistik. Han tredoblede oplaget fra 22.000 i 1904 til godt 75.000 i 1924. Cavling ændrede Politiken til en nyhedsavis, som afløste de gammeldags partiaviser.
Cavling-prisen blev indstiftet 18. december 1944 i det sidste halvår af den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.
Det er tredje gang på fire år, at Berlingskes undersøgende journalistik er blevet udtaget blandt de nominerede i slutfeltet om landets mest prestigefyldte journalistpris. I 2015 blev Berlingske nomineret for den såkaldte Eritrea-sag og i 2016 for afdækningen af regeringens vildledning af Folketinget om landbrugspakken.
Det er anden gang på kort tid, at holdet bag hvidvasksagen bliver fremhævet for deres projekt. I november modtog de tre journalister FUJ’s Graverpris – Foreningen for Undersøgende Journalistik – som gives for det, juryen vurderer som den vigtigste undersøgende historie i det forgangne år. I 2017 modtog Berlingske også Den Lille Publicistpris for avisens undersøgende journalistik. Her indgik hvidvasksagen ligeledes som en del af begrundelsen.
Sagen om Danske Bank er blandt de største kendte hvidvasksager til dato og er blevet omtalt som den største finansskandale herhjemme i nyere tid.
Siden marts 2017 har de tre journalister bid for bid afdækket hvidvask i Danske Banks estiske afdeling. Artikelserien har påvist, at mange dybt mistænkelige milliarder kroner er rullet igennem Danmarks største bank.
Dækningen bygger på tusinder af data. Og mindst lige så vigtigt: Journalisterne har sideløbende dokumenteret, hvordan den øverste bankledelse i København havde kendskab til, hvad der foregik i den estiske afdeling. Eksempelvis havde både en whistleblower og Danske Banks egne revisorer advaret om systematisk hvidvask. Whistlebloweren, Howard Wilkinson, vidnede for nylig i Folketinget og i Europa-Parlamentet.
Især i 2018 har dækningen fået omfattende konsekvenser. En lang række bankchefer har forladt centrale poster. Mest opsigtsvækkende har Danske Banks topchef, Thomas Borgen, trukket sig, mens bestyrelsesformand Ole Andersen i sidste uge blev udskiftet på posten som formand. En række myndigheder og tilsyn er gået ind i sagen. Mest afgørende bliver formentlig, om de amerikanske myndigheder kan finde på at reagere med bøder i milliardklassen.
Danske Banks egen undersøgelse af sagen viste, at der over en otteårig periode blev sendt 1.500.000.000.000 kroner gennem omtrent 10.000 konti i Danske Bank Estland, hvoraf en stor del ifølge bankens undersøgelse var mistænkelige. Samtidig er aktiekursen dykket markant det seneste år. Alene i 2018 er Danske Banks markedsværdi næsten reduceret med 100 milliarder kroner.
Få en hurtig gennemgang af hele hvidvasksagen her.
Få overblik over hele hvidvasksagen her.
Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.
