Alvorlig trafikulykke spærrer sjællandsk motorvej

En trafikulykke, der af politiet beskrives som alvorlig, spærrer tirsdag formiddag Motorvej E20 mod vest.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann

En trafikulykke har tirsdag formiddag resulteret i, at Motorvej E20 på Sjælland er spærret i vestlig retning mellem rasteplads Kongsted Nord og afkørsel 35 Ringsted Ø.

Det oplyser politiet, der beskriver ulykken som alvorlig.

Hvor mange biler, der er involveret i ulykken, kan politiet ikke oplyse. Heller ikke hvor mange, der er kommet til skade.

Politiet oplyser, at en bilinspektør er blevet sendt ud til ulykken for at undersøge, hvad der er sket.

Da motorvejen er spærret, bliver trafikken ledt af ved afkørsel 34 Borup.

På Twitter skriver Vejdirektoratet, at motorvejen tidligst forventes genåbnet tirsdag 10.45.

/ritzau/