Alkoholikere er en god forretning for statskassen

Rygere og alkoholikere koster kassen, men de indbringer også milliarder af kroner til statskassen i moms og afgifter samt fremtidige besparelser for sundhedssektoren som følge af tidlig død. Kynisk set ender alkoholikere med at blive en helt god forretning.

Tidlig død og spiritus afgifter ender med at gøre alkoholforbrug over risikogrænsen til en god forretning for samfundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Drik løs – det gør samfundet rigere«. Sådan kunne en kampagne fra Sundhedsstyrelsen se ud, hvis man alene interessere sig for det økonomiske aspekt af den danske folkesundhed. Et alkoholforbrug over højrisikogrænsen ender nemlig med at være en god forretning for statskassen.

De kvinder, der drikker flere end 14 genstande om ugen og de mænd, der drikker flere end 21 genstande om ugen, koster samlet 8,1 mia. kroner årligt i ekstra omkostninger til behandling og tabt produktion i forbindelse med indlæggelser, ekstra sygedage og førtidspensioner.

Men regnskabet har også en indtægtsside. Alkoholikere og storrygere dør nemlig tidligere af deres dårlige vaner end resten af befolkningen. I 2013 var der 2.900 dødsfald og 42.000 tabte leveår relateret til alkohol. Det sparer samfundet for fremtidige udgifter til pensioner, ældrepleje og dyre indlæggelser svarende til 8,5 mia. kr.

Umiddelbart kan det virke besynderligt at opgøre sundhed i indtægter og udgifter, men det er ikke desto mindre det, Sunhedsstyrelsen har gjort i en rapport offentligt gjort mandag, som som forholder sig til tal fra 2013.

Oven i regnestykket kommer indtægter på moms og afgifter på øl, vin og spiritus, som udgør i alt 3,9 mia. kr. Dermed slutter alkoholforbrug over højrisikogrænsen altså med en fortjeneste til staten på 4,4 mia. kr.

Alligevel er opfordringen til at drikke og ryge mere nok utænkelig, mener Knud Juel, der har været med til at udarbejde Sundhedsstyrelsens rapport.

»Argumentet om, at vi bare kan lade rygerne ryge løs, fordi udgifter og indtægter nærmest går op, giver ikke rigtigt mening. Det ville være det samme som at sige, at man ikke skal behandle folk efter pensionsalderen. Hvis målet var en bedre samfundsøkonomi, kunne man også sige, at man ikke skulle behandle rygere, når de er fyldt 70 år, men vi lever jo i et samfund, hvor sundhed heldigvis vægter højere end økonomi,« siger han.

Rygere er knap så god en forretning

Omfanget af sparede fremtidige udgifter afhænger af, hvornår de tobaks- eller alkoholrelaterede dødsfald indtræffer. Jo tættere på pensionsalderen, jo bedre for samfundsøkonomien, forklarer Knud Juel.

Af samme årsag er rygerne knap så god en forretning som de, der drikker for meget.

Rygerne koster samlet 39 mia. kr. om året. Indtægterne er også betydelige, men til trods for at rygning i 2013 var skyld i 13.600 dødsfald og 93.000 tabte leveår, var det ikke helt nok til at dække de dyre kræftoperationer og udbetaling til førtidspension. Inklusive indtægterne i forbindelse med tidlig død samt moms og afgifter tjener samfundet 37,8 mia. kr. på rygerne. Hvilket ender med en samlet udgift på 1,2 mia. kr.

Den dårligste forretning er imidlertid dårlig søvn. Det koster hvert år samfundet 20,8 mia. kr., men er ikke en risikofaktor, der ender med at slå ret mange ihjel. Isoleret set kostede søvnbesvær 750 mennesker livet i 2013 og førte til 7.200 tabte leveår. Der er hverken moms eller afgifter på dårlig søvn, og de samlede indtægter når kun op på 1,8 mia. kroner. Dårlig søvn er altså noget af en underskudsforretning, der i sidste ende koster samfundet omkring 19 mia. kr.