Rygning, dårlig søvn og dovenskab koster milliarder

For meget røg, forkert søvn og for lidt motion er skyld i sygdomme, der koster samfundet dyrt. Trods massivt fokus på forebyggelse er udgifterne til behandling og tabt produktion ikke faldet de seneste ti år.

Rygerne kostede samlet set samfundet 39 mia. kr. i ekstraudgifter til behandling og tabt produktion i 2013, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Er du ryger, og sover du dårligt om natten, er du en dyr samfundsborger. Og er du tilmed lidt for doven i din fritid, stikker regningen helt af. Dårlig søvn og rygeabstinenser er ikke blot generende for den enkelte. Lidelserne koster også samfundet milliarder.

Rygerne kostede samlet set samfundet 39 mia. kr. i ekstraudgifter til behandling og tabt produktion i 2013, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Målt på omkostninger var søvnbesvær den næstestørste risikofaktor for folke­sundheden med samlede udgifter på 20,8 mia. kr., mens fysisk inaktivitet tegnede sig for 16,3 mia. kr. Størstedelen af ekstraomkostningerne udgøres af førtidspensioner. I 2013 var der sammenlignet med danskere, der aldrig har røget, 3.400 flere rygere og eksrygere, der fik tilkendt førtidspension.

Samtidig var der 1.800 flere nye førtidspensionister blandt de inaktive i forhold til de aktive og 2.700 flere nye førtidspensionister blandt personer med søvnbesvær sammenlignet med dem, der sover godt om natten.

Udgifterne til søvnbesvær, som er en risikofaktor, der først for nylig er blevet taget med i opgørelsen, er særligt overraskende:

»Vores sundhedsprofiler viser, at omkring ti pct. af danskerne er meget generet af søvnbesvær, og derfor har vi taget den med. Vi ved dog fortsat ikke ret meget om årsag og virkning,« siger Jette Jul Bruun, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Social skævhed

Til trods for, at der de seneste ti år har været massivt fokus på at få danskerne til at ryge mindre, er de samlede udgifter til behandling og tabt produktion steget.

Mens der i 2006 blev brugt 4,5 mia. kroner udelukkende på behandling af rygere, var det beløb i 2013 oppe på ti mia. kroner. Sammenligner man de samlede udgifter, er de de seneste ti år steget med knap fem mia. kroner, når der korrigeres for inflation.

Det kan tage op til 30 år, før man bliver syg af sin rygning, og det er blandt andet derfor, at udgifterne fortsat er så høje, forklarer Jette Jul Bruun:

»De udgifter, vi har nu, er altså for en stor del et resultat af fortidens synder, og derfor vil vi også først for alvor se effekten af den forebyggelse og faldet i antal rygere, vi har opnået, om en hel del år,« siger hun.

Formanden for Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Torben Jørgensen, er imidlertid knap så positiv:

»De store udgifter overrasker egentligt ikke mig. Man har ikke haft en specielt heldig hånd, hvad angår forebyggelse i Danmark. Det er blevet overladt til det enkelte individ, mens de lovgivninger, der skulle sikre en god forebyggelse, på en række punkter totalt er udeblevet. Med den viden, vi har, kunne vi halvere forekomsten af mange af de kroniske sygdomme, og den effekt ville kunne ses med det samme.«

Belastningerne fra risikofaktorerne er socialt skævt fordelt: De sundeste borgere er dem med længst uddannelse.

Hvis andelen af fysisk aktive i hele befolkningen var på samme niveau som hos dem med en lang eller mellemlang uddannelse, ville der årligt være 133.400 færre sygedage. Det samme billede tegner sig for samtlige risikofaktorer, hvilket bekymrer Sundhedsstyrelsen.

»Det er desværre ikke noget, der kommer bag på os. Derfor skal vi også være sikre på, at de forebyggende indsatser rammer alle grupper,« siger Jette Jul Bruun.