Karsten Møller Hansen mødte den tilsyneladende perfekte kvinde, men fik et chok, da hun fortalte om sin kæreste: »Jeg skriver til den om aftenen, når jeg ikke kan sove«
Karsten Møller Hansen så på kvinden, der støttede sig op ad kisten i kirken: Min dreng var i skole. Han ville komme hjem lidt senere. Hendes søn var død
De buskede øjenbryn, den lidt spidse næse, tweedjakken og de smalle, intense øjne – jo, Karsten Møller Hansen var nødt til at tale med manden fra biblioteket
Karsten Møller Hansen: Ensomheden fyldte hele stuen ud. Som den tykkeste tåge over en dyb sø en tidlig morgen i november. Han havde truffet en beslutning