Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Sønnen er flyttet hjemmefra, og Karsten Møller Hansen knuger hans hovedpude: Børnene var altid deres egne
Jeg samlede på bange anelser og blev for udmattet af alle de bekymringer. Selvom det var det sidste, jeg ville. Nu er de dage væk. Ikke bekymringerne, slet ikke, men alt det, man gjorde sammen uden at tænke over det.
Jeg længes efter det. Dengang det hele gav sig selv.
Han kom hjem fra skole og smed sin taske midt i gangen, og man kunne finde hans sko under alle borde, og han lovede ikke at gøre det igen for at gøre det hver dag siden.
Del:
