Kommentatorer

De buskede øjenbryn, den lidt spidse næse, tweedjakken og de smalle, intense øjne – jo, Karsten Møller Hansen var nødt til at tale med manden fra biblioteket

»Jeg havde på fornemmelsen, at du gerne ville spørge mig noget, nu har du jo ligesom siddet og betragtet mig på biblioteket, og i dag har du mere eller mindre fulgt efter mig,« svarede manden fra biblioteket, da Karsten Møller Hansen endelig fik ham i tale.

»Mandag formiddag gik jeg ikke ind på biblioteket, men satte mig på bænken, tog en bog frem og ventede på, at han skulle komme,« fortæller Karsten Møler Hansen. Asger Ladefoged

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det lille bibliotek er ikke særligt charmerende. En kommunal bygning, som mest ligner en sort tand midt i Primrose Hills hvide byhuses smil. Bøgerne er få og hovedsageligt donationer, krimier fra 90erne, som ingen gider at læse mere. De to læderstole er sprukne og de seks borde ligner nogle, som engang har stået på en skole. Alligevel er det umiskendeligt et bibliotek. Man kan mærke det på roen.

Andre læser også

  • Kommentatorer
    Abonnement
    Aminata Corr Thrane: Det er for letkøbt at pege på Andrew Tate som årsag til ung dødsvold
  • Kommentarer
    Abonnement
    Ejere af biler med fossile brændstoffer går en ubehagelig fremtid i møde: »Hvis man ikke bliver skudt, bliver man hængt«
  • Synspunkter
    Abonnement
    Lilian Zøllner forstår ikke, at børn skal have lov til at fylde så meget: »Vi voksne kunne tale sammen uden at skulle tysse på børnene«