SPONSERET INDHOLD

Find frem til kvaliteten i small cap-investeringer

Saxo Bank har nøje udvalgt fem nordiske small cap-aktier med en særligt lovende væksthistorie og dermed særligt potentiale for investering. Peter Garnry er aktiestrateg i Saxo Bank og fortæller her om, hvordan man skiller fårene fra bukkene i det brogede marked for small cap-investeringer.

Peter Garnry, chef for Saxo Banks aktiestrategiteam. Fold sammen
Læs mere

Det har længe været et dogme, at mindre virksomheder på børsmarkedet, også kendt som small caps, klarer sig bedre holdt direkte op mod de store. I de senere år er den regel blevet udfordret. "Snarere end en regel er der formentlig tale om, at data ved en tilfældighed har passet til netop dén hypotese," siger Peter Garnry. Han er chef for Saxo Banks aktiestrategiteam, der med rapporten 5 nordiske håb giver håndplukkede bud på en række solide investeringsobjekter i den mindre størrelse.

Blandt de fem darlings i rapporten finder vi nichevirksomheden Chemometec. De sælger apparater, der kan tælle celler, hvilket ikke bare er efterspurgt i medico-industrien men også af eksempelvis bryggerier. "Chemometec står med alle kort på hånden til at komme ind i C25-indekset, hvis altså de ikke bliver opkøbt, og hvis de kan blive ved med at levere høje vækstrater," siger Peter Garnry. "Vi ved at medico-industrien har høj markedsværdi, fordi pengestrømmene er høje og forudsigelige. Det vil investorer gerne vil betale høj pris for. Samtidig er der stabil efterspørgsel på medico-produkter."

Læs om Saxo Banks 5 udvalgte small-cap aktie her

En anden stabiliserende faktor for Chemometec er det patent, de har på deres apparater til optælling af celler. "Det beskytter virksomheden og giver en konkurrencefordel. Chemometecs forløb får mig næsten til at tænke på SimCorp i gamle dage, altså et snorlige selskab med solidt afkast år efter år, hvilket virkelig løfter marginerne," siger Peter Garnry og fortsætter: "Jeg ser Chemometec lidt på samme rejse."

I en dansk og nordisk sammenhæng omfatter small cap-betegnelsen virksomheder med en markedsværdi på mellem 1 og 7-8 mia. danske kroner. Peter Garnry påpeger, at mange blindt stoler på dogmet om, at small caps i sig selv præsterer godt, blot fordi de har en overskuelig forretning. Man forsømmer i hans optik at lægge et kvalitetsfilter ned over, hvilket er det, der virkelig kan give small-cap aktier stort potentiale. "Vi skal huske, at det kapitalistiske samfund er brutalt. Langt de fleste virksomheder bliver aldrig til succeser," siger Garnry. Han pointerer, at hans team i arbejdet med at finde frem til en bruttopulje på 30 kvalitetsvirksomheder hurtigt fik filtreret hundredvis af svage small cap-virksomheder fra, inden de endeligt valgte de mest lovende til Saxo Bank-rapporten 5 nordiske håb.

Peter Garnry, chef for Saxo Banks aktiestrategiteam

»Chemometecs forløb får mig næsten til at tænke på SimCorp i gamle dage, altså et snorlige selskab med solidt afkast år efter år, hvilket virkelig løfter marginerne«


Hvilke virksomheder kommer så igennem Saxo Bank-teamets tætvævede kvalitetsfilter? Garnry kommer med en række tips til, hvad man skal kigge efter, og hvad Saxo Bank kigger efter. "Vi sorterer efter kvalitet. Er der positiv indtjeningsvækst? Er der en positiv forrentning af kapitalen, som ligger over gennemsnittet på aktiemarkedet?" spørger Garnry og præciserer, at forrentningen af den investerede kapital helst skal ligge over 13-14. "Kigger man på disse faktorer for kvalitet, så er small cap et lækkert sted at kigge efter aktier, simpelthen fordi potentialet er meget større."

Med andre ord køber man sig ind i et potentiale for vækst. Det bør man ifølge Garnry altid have sig for øje som small cap-investor. Han advarer mod at kigge for snævert på prisen. "Mange herhjemme er lullet ind i en value-tankegang, hvor de ikke vil røre noget med en ildtang, hvis de synes det ser bare en anelse dyrt ud," siger Garnry. Ifølge ham skyldes denne overdrevne value-tankegang, at observatører med den opfattelse og vane får taletid i medierne og i eksempelvis Dansk Aktionærforening.

Få adgang til small-cap rapporten »5 Nordiske håb her

Han understreger, at der ikke er noget galt i at gøre en god handel. Et for stift fokus på den gode pris kan blot skabe forkert fokus. "Man går glip af interessante vækst-selskaber. Jeg har selv flyttet mig. Jeg var før value-investor og gik benhårdt efter, om virksomheden havde en sund balance nu, der kunne give indtjening på den korte bane. Jeg synes aktiemarkedet er et spændende sted, hvor du leder efter de selskaber, der kan vokse med 20-25% og samtidig har høj kvalitet," siger Garnry.

En anden virksomhed fra rapporten er norske Vow, der laver spildevandsrensning og omdanner affald og biomasse til varme og energi. "Vow spiller godt ind i vores tema i Saxo Bank med fokus på den grønne omstilling de næste 30 år. Jeg tror på, at fremtidens milliardærer bliver dem, der løser udfordringer med eksempelvis luft og vand," siger Peter Garnry. Han har noteret sig noget, der får Vow til at fremstå særligt robust: Selv om virksomheden er storleverandør af ydelsen spildevandsrensning til en krydstogtsindustri, der har ligget bomstille i månedsvis, så ser Vow alligevel overordentligt sund ud. Det er et godt eksempel på fordelen ved ikke at være en kæmpestor virksomhed. Man kan nemmere skrue op og ned for det ene, snart det andet fokus, i Vows tilfælde fokus på aktiviteterne på land.

Når det gælder small cap-aktier, uddyber Garnry sin kritik af et for ensidigt fokus på pris. "Jeg tror, vi skal vende tingene på hovedet nogle gange og lige parkere diskussionen om værdiansættelse for en stund." Han anbefaler, at man starter med det mest relevante først. Start med hvilken branche, small cap-virksomheden opererer i. Og om den branche er del af en tendens, som støttes fra eksempelvis politisk hold. Der er tilfældet med elbiler, og den grønne omstilling i det hele taget. Her er der masser af steder, hvor det giver mere mening at tage fat end værdiansættelse: "Hvordan er selskabets ledelse? Er den af høj kvalitet? Forrenter de kapitalen godt? Er der stabil omsætningsvækst, og er den høj? Det er alt sammen meget mere væsentligt end værdiansættelse," siger Peter Garnry. "Når du har sat flueben ved de faktorer og kan sige til dig selv, at dét her tror jeg virkelig på, dét her bliver stort over de næste ti år, så kan man bagefter begynde at kigge på værdiansættelsen."

Han anbefaler, at man kigger på virksomhederne lidt efter i sømmene. I Danmark kan man tage en smutvej ved at gå ind på de forskellige investeringsforeninger. Flere af dem har deciderede small cap-fonde, hvor der er tilknyttet faktaark med lister over, hvilke enkelte selskaber disse foreninger har investeret i, hvilke markeder, selskaberne opererer i, og ikke mindst deres regnskabstal. "Der findes masser af info derude, men jeg medgiver, at det ikke er en nem opgave," siger Peter Garnry. Heldigvis er det blevet nemmere de senere år. Tidligere var det nemlig en uvane i finansbranchen at pakke ting i det, Garnry kalder "komplicerede floskler" for at få small cap-investering til at fremstå meget avanceret.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.