SPONSERET INDHOLD

Investering med god samvittighed

Det er blevet nemmere at investere med hjertet og samtidig tjene gode penge. Før i tiden betragtede mange investorer det som en hæmsko, hvis virksomheder brugte penge og kræfter på at tage ansvar for miljø, arbejdsvilkår og god forretningsskik.

Det giver ikke kun god samvittighed at investere i samfundsansvarlige projekter og bæredygtighed, det giver også gode afkast. Fold sammen
Læs mere

Før i tiden mente man, at en sund virksomhed skulle holde snuden i sporet under sloganet "the business of business is business", altså at virksomheder ikke er sat i verden for at redde den. Den opfattelse har i disse år været under radikal ombygning. Det gælder i erhvervslivet og blandt private investorer, der gerne vil investere med hjerte og hjerne på samme tid. God opførsel og god forretning er med andre ord blevet to sider af samme sag – også når man ser på aktiemarkedet.

Læs mere og få sparring til din investeringer hos Saxo Bank

Der er penge i holdninger og hjerte
"Mange ser ganske enkelt samfundsansvar som en god investering," siger Johannes Rovsing, der er nordisk direktør i Saxo Bank. Han beskriver det som et fundamentalt skift. Hvad der tidligere blev betragtet som noget perifert, står nu helt centralt i virksomheders værdiskabelse. "Én ting er, at nogle kan synes, at det lyder romantisk og sødt med de gode holdninger, men vi ser, at der faktisk er penge i at følge de her filosofier." Derfor er det i dag bydende nødvendigt for Saxo Bank at screene virksomheder for at fastslå, om virksomhederne opfører sig ordentligt og afspejler investorens livsværdier.

Sætter hårde tal på de bløde værdier
Det er i dag ikke nok blot at påstå, at man såmænd tager ansvar for miljø eller ordentlige arbejdsvilkår, passer på folks personlige oplysninger eller har kvinder og minoriteter repræsenteret i ledelsen. Det skal bakkes op og gøres håndgribeligt. “Tidligere var det meget abstrakt. Nu stræber mange virksomheder efter at sætte tal på og måle, hvad de selv gør for at bekæmpe klimaforandringer eller sikre inklusion og diversitet i virksomheden," siger Timothy Hathaway. Han er finansanalytiker og Head of U.S. Institutional Business i den amerikanske investeringsfond Brown Advisory. Og så har han speciale i etiske investeringer.

Screening og transparens
I sine bestræbelser på at finde frem til etisk solide virksomheder på det amerikanske marked, arbejder Saxo Bank tæt sammen Brown Advisory. Det gør de i bestræbelsen på at screene sig frem til, hvilke virksomheder, der gør mest for at finde ud af, om de er involveret i praksisser, som samfundet og tidsånden anser som kontroversielle. Og derpå undgå de praksisser. Timothy Hathaway står i spidsen for porteføljen Brown Advisory Ethical Selection, der foreløbig har givet 9 % i afkast i 2020. Han ser ikke bare en tendens men "en ny virkelighed" i den måde, virksomheder i dag gør sig til over for investorer på. Det er ikke længere nok med tørre tal om økonomi og vækstpotentiale, der skal også tal på virksomhedens sociale og miljømæssige aftryk på samfundet. "Vi ser, at virksomheder er mere transparente. Faktisk opsøger de os for at få råd og vejledning til deres rapportering," siger Hathaway. Han tilføjer, at langt de fleste større virksomheder i dag ligefrem har en Chief Sustainability Officer siddende. Denne ledende medarbejder har ansvar for bæredygtighed og tager sig typisk af den direkte kommunikation med investorer.

ESG - et nyttigt investeringsværktøj
Med andre ord skal virksomhederne følge deres risikostyring til dørs, hvis de vil komme igennem den strikse screening, som Brown Advisory foretager på vegne af Saxo Banks kunder. Det Hathaway kalder for en ny virkelighed, kalder Johannes Rovsing fra Saxo Bank for en ny standard. Men fænomenet er det samme. "Børsnoterede aktieselskaber er nødt til at tænke i, hvad folk går og tænker om dem," siger Rovsing og redegør for værktøjet ESG. ESG er et forsøg på at komme ud over det til tider glatte og uklare begreb "bæredygtighed". Det bruges til at måle, om en virksomhed lever op til krav og standarder inden for de tre søjler Environment, Social, Governance. Det er et redskab til at skelne mellem målbare parametre for virksomheders gode eller mindre gode adfærd i forhold til klimaet, det omkringliggende samfund og ledelsen internt. På den måde kan investeringsfonde screene virksomheder på vegne af især private investorer.

Environment: Klima-søjlen går på virksomhedens CO2-udledning, men også på dens affaldshåndtering, respekt for biodiversitet samt en række andre faktorer.

Social: Social-søjlen omhandler arbejdsvilkår, men også overholdelse af menneskerettigheder og produktsikkerhed. Det kan for eksempel ramme en fødevarevirksomhed hårdt både på image og pengepungen, hvis en af deres fødevarer gør folk syge. "Men det gælder også eksempelvis beskyttelse af persondata, som er noget måske kun de færreste tænker på," tilføjer Johannes Rovsing.

Governance: Ledelses-søjlen går især på kønsfordelingen i bestyrelsen, som får meget omtale i medierne. Men i forhold til etisk ledelse kigger investorer også på, om virksomheden har en inkluderende etnisk sammensætning blandt medarbejderne, og at den undgår ekstreme direktørlønninger samt styrer uden om skattely og bestikkelse.

Johannes Rovsing, nordisk direktør i Saxo Bank

»Mange ser ganske enkelt samfundsansvar som en god investering«


Man når langt med en plan
"Virksomhederne skal score godt i alle tre søjler, hvis de vil i betragtning som ESG-investeringsobjekt," pointerer Rovsing. Det nytter med andre ord ikke meget, at en virksomhed med den ene hånd har avanceret affaldshåndtering og undgår giftstoffer, hvis den med den anden hånd har underleverandører, der bruger børnearbejde. Det nytter heller ikke meget, hvis en virksomheds medarbejdere har en god sundhedsforsikring, hvis den er besluttet af en ledelse, der udelukkende består af midaldrende mænd.

Det er nok kun de færreste virksomheder, der lever op til alle underpunkterne i de tre søjler. Men mindre kan også gøre det. Det man investerer i nu, er nemlig på mange måder virksomhedens strategi og ambitioner om at komme et bedre sted hen. "Vi kigger på mange måder efter, hvor der er plads til forbedring," siger Timothy Hathaway. "Hvilken kurs har virksomheden lagt? Vi går meget op i at se en bearbejdet plan med målbare faktorer, virksomheden kan holde sig selv op på." Af samme grund arbejder Brown Advisory med at sikre ESG både får gennemslagskraft og afkast på den lange bane.

Corona har skubbet på
Dog skader det heller ikke at pege på nutiden og vise, hvad virksomheder aktuelt bruger af penge i den gode sags tjeneste. I den forbindelse nævner Hathaway, at Amazon under viruskrisen har brugt fire mia. dollars på at sikre deres medarbejderes sundhed med mundbind, håndsprit og Covid-19-tests. I det hele taget har coronakrisen gjort det klart, hvad man som virksomhed kan bidrage med til samfundet og dermed tiltrække ESG-investeringer. Hathaway nævner et par virksomheder, han i forvejen havde i kikkerten, men som han nu på grund af deres rolle i coronakrisen har sat under decideret lup. Den ene er Bio-Rad Laboratories, som har udviklet et test-kit til hurtigt at identificere antistoffer til coronavirus. "Den slags kan hjælpe med at bekæmpe pandemien og samtidig tjene penge," pointerer Hathaway. Den anden hedder Bright Horizon Family Solutions, som er en kæde af private børneinstitutioner. "Vi ser, at de gør alt, hvad de kan for ikke at lukke deres børneinstitutioner, så deres forældre i frontlinjen, på hospitaler og i andre samfundskritiske stillinger fortsat kan gå på arbejde og hjælpe med at forbedre coronasituationen."

Kommet for at blive
Som nordisk direktør i Saxo Bank ser Johannes Rovsing også i vores del af verden, at ESG-tendensen har slået rødder og bredt sig ud til hele investeringsmarkedet. “Det er bredt forankret. Det er ikke bare aktier, men de mere billige ETF’er," siger Rovsing. Vi ser det også på obligationsmarkedet og i højrentelande,” Han pointerer dog, at man med en etisk funderet ESG-portefølje har mulighed for at få skræddersyet sine investeringer, så de afspejler egne værdier. Desuden giver screeningen af virksomhederne investoren mulighed for at styre udenom virksomheder, der har en kontroversiel arbejdsgang.

Begyndt dit aktieeventyr hos Saxo Bank og deres prisvindende platform

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.