SPONSERET INDHOLD

The official logo for Berlingske, a Danish national newspaper, featuring its name and a traditional crest.

Mette styrker NGO’er i verdens brændpunkter: »Det gør mit arbejde endnu mere meningsfuldt«






Mette Buskbjerg Gade har opbygget en imponerende karriere i PwC med stærke rødder til hendes barndom. En rejse, der førte til, at hun allerede som blot 29-årig blev en af Danmarks yngste kvindelige statsautoriserede revisorer. I dag er hun med til at sikre, at donorers midler til store NGO’er anvendes til det tiltænkte formål.

Der er ikke mange 13-årige, der ved præcis, hvad de vil med deres liv.

Men for Mette var der ingen tvivl.

Hun ville være revisor, og nå så langt som overhovedet muligt inden for sit fag.

»Det er nok lidt atypisk, at man som teenager drømmer om at blive revisor. Men jeg var vild med tal, og efter et praktikophold i 8. klasse fandt jeg ud af, at man som revisor også arbejder meget med mennesker. Kombinationen af de to ting var noget, der virkelig tiltalte mig,« fortæller Mette, der i dag er director i revisions-, skatte- og rådgivningshuset PwC.

Hos PwC har Mette fundet sin niche: Hun leder afdelingen Center of Excellence for revision af projektregnskaber, hvor det særligt er NGO’er, der optager hendes tid i det daglige. 

»Mange af disse organisationer arbejder under meget krævende vilkår i risikofyldte lande i verdens brændpunkter. Det gør revisionen ekstra kompleks, men vi har i mit team opbygget en stor ekspertise, så vi kan levere værdi til vores kunder,« siger Mette.

Når en NGO modtager penge til et projekt, er revisor med til at sikre, at pengene faktisk bruges som aftalt. 

Revisorens godkendelse er donorernes garanti for, at deres midler gør den forskel, der var tilsigtet. Og her kommer revisorens rolle som samfundets tillidsrepræsentant for alvor til sin ret.

»Vi hjælper blandt andet vores kunder med at baggrundstjekke, at de lokale revisorer, de benytter, er til at stole på. Det gør, at vores kunder ikke lige pludselig bruger penge på noget, de reelt set ikke får,« siger Mette.

Målrettede karrierevalg

Erfaring har hun, trods sin unge alder, allerede masser af. Som blot 29-årig blev hun en af Danmarks yngste kvindelige statsautoriserede revisorer, og to år senere kunne hun kalde sig director i PwC. 

Alt sammen vidner om et ekstraordinært drive og en sjælden evne til at forfølge sine mål. En evne, der ifølge Mette selv blev grundlagt i opvæksten, hvor hun som 16-årig mistede sin mor til kræft efter et årelangt sygdomsforløb.

»Jeg kan stort set ikke huske et tidspunkt i min barndom, hvor min mor ikke var syg,« fortæller hun.

Oplevelsen, siger hun, har sat dybe mærker, men den har også været en katalysator for selvudvikling i en tidlig alder. 

»Livet er kort, og hvem ved, om vi er her i morgen. Jeg tror, den erkendelse har motiveret mig til at træffe nogle meget direkte karrierevalg. Jeg lærte at stole på min mavefornemmelse, og jeg er blevet meget bevidst om ikke at spilde min tid på ting, der ikke fører nogen steder hen,« siger hun.

Familiehistorien har også præget hendes faglige specialisering inden for revision af NGO’er.

»På grund af min mor har jeg altid interesseret mig for sygdomsbekæmpende organisationer og NGO’er, der er sat i verden for at hjælpe andre. At jeg kan hjælpe dem som revisor, det er kun med til at gøre mit job endnu mere meningsfuldt,« siger Mette.







Talent er noget, du udvikler

Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, tilliden opstår, du lærer nyt og udvikler dig. Sammen med dine kolleger er du med til at skabe innovative løsninger for erhvervslivet og det samfund, vi alle er en del af. 

Grow here. Go further.

 Om PwC

PwC er Danmarks førende revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomhed og arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Værdien ligger i relationerne

For Mette er det meget motiverende at skabe værdi for PwC’s kunder. Og hun er meget bevidst om, at det ikke kun handler om at afstemme tal og underskrive årsregnskaber. 

Hendes arbejde som revisor, siger hun, handler lige så meget om relationer:

»Det er i virkeligheden tiden mellem underskrifterne, der er den allermest interessante. Jeg kan godt lide rollen som sparringspartner for kunden, hvor jeg kan trække på min erfaring.«

I hendes afdeling har hun desuden været med til at opbygge et specialiseret fagmiljø, hvor hun blandt andet er innovations- og digitaliseringsansvarlig for mere end 200 revisorer. Og som ekstern underviser på SR-Akademiet er hun med til at uddanne fremtidens statsautoriserede revisorer.

Derfor er det ikke overraskende, at hun af sine kolleger i PwC beskrives som »et fagligt fyrtårn«, og som en af de første, man går til, når der opstår en faglig problemstilling.








A professional woman with long brown hair, wearing a green blazer, seated and looking forward.

» Jeg er blevet meget bevidst om ikke at spilde min tid på ting, der ikke fører nogen steder hen«.

- Mette Buskbjerg Gade
Director i PwC

»Der er mange ting, jeg synes, vi skulle gøre, men jeg ved også, at det er et langt sejt træk for både mennesker og virksomheder at skabe den forandring, der er brug for.«

- Morten Lagstrøm
Konsulent i PwC

At se andre vokse

Og netop rollen som leder fylder en stor del af hendes arbejdsdag i PwC. Hun er teamleder for 25 revisorer, og motiveres af at bidrage til, at teamet og kollegerne bliver dygtigere.

»Jeg elsker at se andre udvikle sig og vokse,« siger hun.

Både faglig og personlig udvikling har rigtig gode rammer i PwC, siger Mette. Som eksempel fremhæver hun virksomhedens career coach-ordning, som er en central del af medarbejderudvikling. En career coach er en slags mentor, der hjælper og støtter den enkelte medarbejders udvikling.

Det glæder især Mette at se det øgede fokus på at uddanne flere kvindelige ledere. For hende er det motiverende at kunne være med til at inspirere andre unge kvinder til at vælge revisorvejen.

»Jeg tror, det er vigtigt at have en rollemodel de dage, hvor man synes, det hele er lidt hårdt. Så er det rart at kunne se på en anden og sige: Hvis hun kan gøre det, så kan jeg også,« fortæller Mette.

Sammen med sin mand, der også er revisor, har hun et barn på to år, og endnu et er på vej. Det kan være sin sag at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Alligevel føler Mette, at hun har knækket koden. Hun følger samme mindset, hun har haft siden sin ungdom for at nå sine karrieremål: skarpe prioriteringer og en klar bevidsthed om, hvad der er vigtigt nu og her:

»Da jeg mistede min mor, mistede jeg også en kvindelige rollemodel. I dag prøver jeg at vise mine børn, at man godt kan have en spændende karriere og samtidig prioritere familien«.

Med det perspektiv på karriere og balance tilføjer Mette:

»Min store karrieredrøm er at blive partner hos PwC – både for min egen udviklings skyld og for at kunne inspirere andre«.







Sådan kan du styrke din udvikling hos PwC

PwC er det førende revisions-, rådgivnings- og skattehus i Danmark. De arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Det kan du også komme til. PwC arbejder nemlig målrettet med karriere og talentudvikling.

Start din karriere hos PwC

  • Sammen med din career coach sætter i mål for din udviking og fremtidige karrierevej. Det er også her, du finder sparring og vejledning.

  • I takt med at dit fundament bliver stærkere, kan du tage nye roller og større ansvar ved at tone din karriere med fokus på Ledelse, Marked eller Specialisering.

  • Din udvikling bliver i PwC tilpasset både dine styrker og virksomhedens behov. Det sker fx gennem PwC Professionel. En model, der afspejler forventningerne til de kompetencer, som du udvikler og finpudser som en del af PwC.

Når du er godt i gang hos PwC

  • Gennem et Key Talent-program, der er et udviklingsforløb for udvalgte medarbejdere med minimum to års erfaring og et ekstraordinært potentiale, identificerer og udvikles talenter i tæt samspil med topledelsen.

  • Gode rammer for mobilitet udvikler dig som medarbejder. Derfor kan du udvikle og anvende dine kompetencer i den afdeling eller i det land, du brænder for.

  • PwC har kontorer over hele verden, og du kan derfor skabe en international karriere. Du kan søge om at blive udstationeret i typisk 1-3 år og samtidig få en garanti for, at du har et job, når du vender hjem

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Grundlagt 1749 af Ernst Henrick Berling

Berlingske Media A/S | Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Tom Jensen, ansv. chefredaktør

Pierre Collignon, chefredaktør

Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver

© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser

Privatlivspolitik | Cookiepolitik | Ophavsret og vilkår | CVR.nr.: 29 20 73 13