Text, Font

Sponseret indhold fra

Material property, Font
Text, Font

Sponseret indhold fra

Jeanne leder med mod og autenticitet: »Jeg vil gerne være med til at italesætte, at tvivl også kan være en styrke«






Jeanne Koch Rasmussen brænder for at gøre en forskel og viser som leder vejen med beslutsomhed, ambitioner og autenticitet. Som 34-årig er hun den yngste partner i PwC og central for arbejdet med bæredygtighed og digital transformation.

Jeanne Koch Rasmussen elsker at udfordre sig selv, og så snart hun har nået et mål, sætter hun sig et nyt. Samtidig ser hun ydmyghed som en vigtig del af lederskabet. For hende handler det ikke om at have alle svarene selv, men om at skabe et miljø, hvor nysgerrighed og sparring fører til de bedste løsninger.

Som helt ung fik hun job hos PwC i London, hvor hun fik mulighed for at udvikle et globalt perspektiv og styrkede sin evne til at tackle komplekse problemstillinger på tværs af kulturer og markeder. I dag er hun som 34-årig den yngste partner i PwC og har blandt andet spillet en central rolle i udviklingen af digitale løsninger til at understøtte bæredygtighedsrapportering.

Og hun ser stadig nye muligheder i at udvikle sig.

»Jeg drømmer om at gøre mit team endnu større og endnu mere succesfuldt, end det er i dag,« siger hun.

Fashion, Beauty, Button, Blond, Waist

»Jeg håber at kunne give kollegerne i mit team følelsen af, at det er okay at spørge om hjælp. At man sagtens kan være en dygtig konsulent, selvom man spørger om hjælp«

- Jeanne Koch Rasmussen
Partner i PwC

Fokus på ny teknologi

Jeanne har været med til at udvikle løsninger, der gør det lettere for virksomheder at rapportere om bæredygtighed. Med den rette prioritering og anvendelse af den nyeste teknologi, siger hun, kan dataindsamlingen automatiseres og effektiviseres, så arbejdsbyrden for den enkelte virksomhed lettes betydeligt.

»Hele bæredygtighedsagendaen er jo super vigtig, og det motiverer mig meget at være med til at præge området og samtidig kunne gøre en forskel for vores kunder«.

Det er ikke kun over for kunderne, Jeanne gør en forskel. Som leder af et team på 16 er de personlige relationer en central del af hendes dagligdag.

»Det betyder meget for mig, at vi trives og går glade på arbejde. I min optik arbejder vi bedst, når vi har det godt – også under deadlines.«







Lederrollen er med tiden blevet naturlig for Jeanne, og hun er bevidst om den autoritet, der følger med. Men hun indrømmer også, at hun i perioder tvivler på sine evner. Usikkerheden lurer under overfladen, og det har den gjort, så længe hun kan huske.

Det har hun valgt at være åben omkring.

»Jeg tror ikke, det er så unormalt at tvivle på egne evner. Særligt i konsulentbranchen, hvor der er en performancekultur, og man altid kan finde en, som er dygtigere end en selv. Jeg vil gerne være med til at italesætte det, for der kan også være en styrke i ydmygheden«.

Selv holder hun sig ikke tilbage med at spørge om hjælp, hvis der er noget, hun ikke føler sig sikker på.

»Det betyder, at jeg tit får nogle andre perspektiver og træffer nogle andre valg, end hvis jeg ikke havde spurgt. Og jeg håber at kunne give kollegerne i mit team følelsen af, at det er okay at spørge om hjælp. At man sagtens kan være en dygtig konsulent, selvom man spørger om hjælp«.








Talent er noget, du udvikler

Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, at tilliden opstår, karrieren udvikler sig, og hvor du og dine kolleger er med til at finde løsninger for erhvervslivet og for det samfund, vi alle sammen er en del af. Det er derfor, vi siger:

Succes skaber vi sammen…

 Om PwC

PwC er Danmarks førende revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomhed og arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.


»Der er mange ting, jeg synes, vi skulle gøre, men jeg ved også, at det er et langt sejt træk for både mennesker og virksomheder at skabe den forandring, der er brug for.«

- Morten Lagstrøm
Konsulent i PwC

Videnshus med stærkt fællesskab

Jeanne har valgt at være leder med plads til tvivl og sårbarhed. Og hun glæder sig over at være ansat i en virksomhed, hvor der er højt til loftet og plads til forskellighed. Kulturen i PwC, siger hun, er helt særlig.

»Der er så mange muligheder for at lære, og der er et virkelig stærkt fællesskab,« fortæller Jeanne, der mellem 2021 og 2023 var ansat i en anden virksomhed, men valgte at vende tilbage, da hun savnede PwC.

»Jeg savnede at kunne komme ind hver dag og være en del af det her videnhus, hvor man kan lære af de bedste i branchen, hvad enten det handler om revision, skat eller rådgivning. Der er altid eksperter at sparre med, og der er meget fokus på viden og læring. Det er noget af det, der virkelig driver mig«.

Arbejdet fylder meget for Jeanne, men hun har også brug for at lade op og få nye indtryk uden for arbejdspladsen. Hun bor på Islands Brygge sammen med sin kæreste, og de cykler gerne ind til byen for at tage til koncert eller spise på en lækker restaurant. Hun holder også meget af at rejse, og der må gerne være et element af selvovervindelse indlagt. Hun har blandt andet besteget Kilimanjaro og løbet flere marathon.

»Jeg kan rigtig godt lide at prøve nye ting og rykke mine grænser for, hvad der er muligt,« siger hun.

Sådan har det i virkeligheden altid været. Da Jeanne var teenager, dyrkede hun konkurrencesvømning, og hun blev som 17-årig danmarksmester i kaproning. Måske er det den samme evne til at forfølge et mål, der har givet hende succes som konsulent.

»Jeg motiveres af udfordringer, og de driver mig fremad. Jeg kan godt lide at teste mine egne grænser. Og jeg glæder mig til at blive ved med at udvikle mig i PwC«.







Sådan kan du styrke din udvikling hos PwC

PwC er det førende revisions-, rådgivnings- og skattehus i Danmark. De arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Det kan du også komme til. PwC arbejder nemlig målrettet med karriere og talentudvikling.

Start din karriere hos PwC

  • Sammen med din career coach sætter i mål for din udviking og fremtidige karrierevej. Det er også her, du finder sparring og vejledning.

  • I takt med at dit fundament bliver stærkere, kan du tage nye roller og større ansvar ved at tone din karriere med fokus på Ledelse, Marked eller Specialisering.

  • Din udvikling bliver i PwC tilpasset både dine styrker og virksomhedens behov. Det sker fx gennem PwC Professionel. En model, der afspejler forventningerne til de kompetencer, som du udvikler og finpudser som en del af PwC.

Når du er godt i gang hos PwC

  • Gennem et Key Talent-program, der er et udviklingsforløb for udvalgte medarbejdere med minimum to års erfaring og et ekstraordinært potentiale, identificerer og udvikles talenter i tæt samspil med topledelsen.

  • Gode rammer for mobilitet udvikler dig som medarbejder. Derfor kan du udvikle og anvende dine kompetencer i den afdeling eller i det land, du brænder for.

  • PwC har kontorer over hele verden, og du kan derfor skabe en international karriere. Du kan søge om at blive udstationeret i typisk 1-3 år og samtidig få en garanti for, at du har et job, når du vender hjem

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Grundlagt 1749 af Ernst Henrick Berling

Berlingske Media A/S | Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Tom Jensen, ansv. chefredaktør

Pierre Collignon, chefredaktør

Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver

© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser

Privatlivspolitik | Cookiepolitik | Ophavsret og vilkår | CVR.nr.: 29 20 73 13r