Text, Font

Sponseret indhold fra

Text, Font

Sponseret indhold fra

Cecilie skaber værdi i krydsfeltet mellem sundhed og teknologi: »Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel dér, hvor behovet er størst«






Cecilie Hjarsø vil gerne være med til at gøre fremtidens sundhedsvæsen endnu bedre. Som specialist i digitalisering og datadrevne løsninger rådgiver hun PwC’s kunder inden for sundhedsområdet om at skabe tiltag, der kommer både borgere og sundhedsfagligt personale til gode.

Cecilie Hjarsø beskæftiger sig blandt andet med, hvordan primære og sekundære sundhedsdata udveksles i de offentlige systemer. Hun brænder især for at gøre en forskel på sundhedsområdet, hvor teknologi kan være med til at skabe løsninger for både borgere og fagpersonale:

»Jeg vil gerne bidrage til at skabe et sundhedsvæsen, hvor it-systemerne understøtter borgernes behov og de kliniske arbejdsgange bedst muligt. Jeg føler, der er et højere formål med mit arbejde, og det er meget motiverende».

Da Cecilie læste sundhedsinformatik på Københavns Universitet, arbejdede hun som studentermedhjælper i Sundhedsdatastyrelsen. Studiejobbet gav hende erfaring med den offentlige sektor, og takket være sin uddannelsesbaggrund kan hun tale med om de tekniske aspekter af en it-løsning. Hos PwC arbejder hun også med den private sektor, hvor hun rådgiver kunder om at løse udfordringer i krydsfeltet mellem sundhed, digitalisering, governance og sikkerhed.

Hun beskriver sig selv som »brobygger« mellem it-specialister og det sundhedsfaglige personale, hvor hun bidrager med at skabe et fælles sprog på tværs af faggrupper. Rollen, siger hun, er essentiel, for det er langt fra altid, de forskellige faggrupper ser udfordringerne og løsningerne på samme måde. Men begge perspektiver er nødvendige når det drejer sig om digitalisering i sundhedsvæsenet.


Talent er noget, du udvikler

Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, at tilliden opstår, karrieren udvikler sig, og hvor du og dine kolleger er med til at finde løsninger for erhvervslivet og for det samfund, vi alle sammen er en del af. Det er derfor, vi siger: 

Succes skaber vi sammen…

 Om PwC

PwC er Danmarks førende revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomhed og arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Fleksibilitet og tillid

På den personlige front har Cecilie nydt godt af den store fokus på fleksibilitet og well-being, der ligger centralt i PwC’s medarbejderpolitik. Hun blev forrige år mor til en lille dreng, og midt under barslen modtog hun en glædelig besked.

»Jeg blev forfremmet, mens jeg var på barsel, og det synes jeg var enormt anerkendende og meget motiverende. Og en stor drivkraft i forhold til at vende retur til arbejdet«.

Cecilie oplevede ligeledes stor forståelse for, at det kræver lidt tid at lande igen, når man vender tilbage efter en barsel.

»Jeg oplevede, at der blev givet luft, så jeg kunne vænne mig til den nye rolle stille og roligt. Der har været en god overgang fra barsel til leder, og der har været rigtig meget støtte at hente«.

I den nye lederrolle – som projektleder og career coach – handler det for Cecilie om at skabe et trygt rum, hvor medarbejderne tør være ærlige og spørge om hjælp, hvis der er noget, de finder udfordrende. 

» Jeg arbejder aktivt med trivsel i teamet – både i det daglige samarbejde og i den måde, opgaverne bliver fordelt og udført på. Jeg tror på, det er den måde, vi skaber de bedste resultater,« siger hun og uddyber.

»Som projektleder plejer jeg altid at spørge ind til den enkelte medarbejders styrker og svagheder. Det er rart for mig at vide, om der er noget, jeg skal være særligt opmærksom på, og om der er nogle områder, hvor jeg måske skal gå ind og gribe bolden en lille smule mere«.

Ledelse, siger hun, handler om at få noget til at gå op i en højere enhed. Og i PwC er der plads til, at man viser hinanden tillid.

»Det har været enormt motiverende i min karriere i PwC. Det handler dybest set om, at vi skal spille hinanden gode og bruge hinanden der, hvor vi er bedst«.








De bedste fra to verdener

Jobbet i PwC ligger ikke langt fra det, Cecilie havde forestillet sig, da hun var studerende. Dog med enkelte twists. Sundhed og forskning har altid optaget Cecilie, og valget af sundhedsinformatik var en god måde at kombinere de to verdener, og i dag kan Cecilie se mange fordele ved den »dobbelte« faglighed.

»At kunne agere i begge begrebsverdener, det tror jeg, giver stor værdi for kunderne. Jeg er samtidig en generalist, der kan se det hele fra helikopterperspektiv og omsætte det til noget, der kan give mening ude i virkeligheden«.

Da Cecilie blev færdiguddannet, søgte hun hen mod PwC. Blandt andet fordi hun her fik mulighed for at kombinere sin interesse for både sundhed og teknologi. Det valg har hun ikke fortrudt, og det skyldes ikke mindst, at sundhedsområdet i PwC er blevet et selvstændigt forretningsområde.

»Det har været superspændende at være med til at etablere det her forretningsområde, og det har givet mig nogle helt unikke muligheder. Jeg har været med til at designe en række af de fremgangsmåder og løsninger, vi tilbyder kunderne inden for sundhedsfeltet«.

Det faglige indhold, siger hun, har stor betydning, men det er ikke det eneste, der motiverer hende i det daglige. Hun glæder sig også over at være på en arbejdsplads, hvor omgangsformen er uformel, og hvor der er plads til den personlige udvikling.

»Noget af det helt særlige ved PwC er det flade hierarki. Når man arbejder på projekter, mærker man ikke de her spidse albuer, som man hører om fra andre konsulenthuse eller større rådgivningsvirksomheder. Kulturen er meget uformel, og der er plads til alle«.








Smiling blonde woman in black blazer & white shirt, seated on a couch.

»Som projektleder plejer jeg altid at spørge ind til den enkelte medarbejders styrker og svagheder. Det er rart for mig at vide, om der er noget, jeg skal være særligt opmærksom på, og om der er nogle områder, hvor jeg måske skal gå ind og gribe bolden en lille smule mere«.

- Cecilie Hjarsø
Manager i PwC

»Der er mange ting, jeg synes, vi skulle gøre, men jeg ved også, at det er et langt sejt træk for både mennesker og virksomheder at skabe den forandring, der er brug for.«

- Morten Lagstrøm
Konsulent i PwC

At gøre en forskel

Plads til flere skal der også være, når Cecilie snart skal på barsel igen. Nummer to er på vej, og i mellemtiden skal hun sammen med sin mand også istandsætte deres nye bolig på Frederiksberg. Og ja, så skal der naturligvis også være tid til at strikke, lave keramik og vandre i naturen med familien. For Cecilie trives bedst, når hun er aktiv og prøver nye ting af.

Drømmene for fremtiden? De handler som så meget andet i Cecilies liv om at gøre en forskel – for sin nærmeste familie og for de kunder, hun møder i sit daglige arbejde.

»Jeg vil gerne blive ved med at udfordre mig selv, være med til at løse nogle samfundskritiske udfordringer og arbejde endnu mere med moderne tendenser og teknologier som fx AI. Det er noget, der virkelig motiverer mig«.








Sådan kan du styrke din udvikling hos PwC

PwC er det førende revisions-, rådgivnings- og skattehus i Danmark. De arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Det kan du også komme til. PwC arbejder nemlig målrettet med karriere og talentudvikling.

Start din karriere hos PwC

  • Sammen med din career coach sætter i mål for din udviking og fremtidige karrierevej. Det er også her, du finder sparring og vejledning.

  • I takt med at dit fundament bliver stærkere, kan du tage nye roller og større ansvar ved at tone din karriere med fokus på Ledelse, Marked eller Specialisering.

  • Din udvikling bliver i PwC tilpasset både dine styrker og virksomhedens behov. Det sker fx gennem PwC Professionel. En model, der afspejler forventningerne til de kompetencer, som du udvikler og finpudser som en del af PwC.

Når du er godt i gang hos PwC

  • Gennem et Key Talent-program, der er et udviklingsforløb for udvalgte medarbejdere med minimum to års erfaring og et ekstraordinært potentiale, identificerer og udvikles talenter i tæt samspil med topledelsen.

  • Gode rammer for mobilitet udvikler dig som medarbejder. Derfor kan du udvikle og anvende dine kompetencer i den afdeling eller i det land, du brænder for.

  • PwC har kontorer over hele verden, og du kan derfor skabe en international karriere. Du kan søge om at blive udstationeret i typisk 1-3 år og samtidig få en garanti for, at du har et job, når du vender hjem

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Grundlagt 1749 af Ernst Henrick Berling

Berlingske Media A/S | Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Tom Jensen, ansv. chefredaktør

Pierre Collignon, chefredaktør

Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver

© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser

Privatlivspolitik | Cookiepolitik | Ophavsret og vilkår | CVR.nr.: 29 20 73 13r