SPONSERET INDHOLD

The official logo for Berlingske, a Danish national newspaper, featuring its name and a traditional crest.

Mathias har gjort lynkarriere i PwC og blev partner som 33-årig: »Hvis man går til tingene med gå-på-mod, ydmyghed og åbenhed, kan man nå langt«






Som ung spillede Mathias Weje Knappmann golf på eliteplan. Selvom golfkøllerne i dag er lagt på hylden til fordel for at rådgive virksomheder om moms og hjælpe dem med at implementere datadrevne værktøjer, så har mindsettet fra teenageårene sat sig fast, og været med til at forme hans karriere i PwC. 

Da Mathias var teenager, dyrkede han golf på eliteniveau. 

Weekend efter weekend blev brugt på at forbedre teknik og finjustere detaljer. Og de lange dage på golfbanen sammen med de andre spillere bød på lige dele fællesskab og individuel stræben.  

I dag er golfen sat på vågeblus. 

Men Mathias har taget det mindset, der gjorde ham til en dygtig golfspiller, med sig ind i sit arbejdsliv som rådgiver inden for moms og andre indirekte skatter.

»Jeg har taget disciplinen fra golfbanen med i en karriere, hvor flid, fordybelse og kvalitet er vigtige styrker, og hvor marginalerne gør forskellen for kunderne,« siger han.

Som partner i revisions-, skatte- og rådgivningshuset PwC ved han, hvad han taler om. I sit daglige arbejde hjælper han virksomheder, der har brug for at navigere sikkert gennem den komplicerede lovgivning på området.

Moms og andre indirekte skatter, siger han, er komplekse områder, og det er ikke altid lige nemt at skabe synergi mellem lovgivningens krav og forretningens egen virkelighed. 

»Moms har enormt stor betydning for virksomhederne, fordi det påvirker hver eneste transaktion og hver eneste omsætningskrone,« fortæller Mathias, der blandt andet rådgiver flere store ejendomsudviklere, hvor det er vigtigt ikke at ryste på hånden, men at bevare det store overblik.

Et turning point i karrieren

Da han i 2016 startede som praktikant i PwC, endte han ved et tilfælde i momsafdelingen. Og det varede ikke længe, før en ny passion blev vakt.

»Man kan sige, at jeg blev grebet af det, da jeg fik lov til at prøve at få fingrene ned i det. Og det er nok sigende for mig og min karriere, at jeg har kastet mig ud i de muligheder, der har budt sig,« husker Mathias.

I dag er han daglig leder af PwC’s team for indirekte skatter i Aarhus, og undervejs er han blevet partner som bare 33-årig.

Udover Mathias’ analytiske grundighed og det skarpe blik for detaljen har han vist en særlig evne til at lede og motivere medarbejdere. 

En evne, der ikke altid har ligget ham naturligt, men som er blevet næret og udviklet i PwC.

»Jeg var en meget autoritetstro ung mand, da jeg startede i PwC, og lavede lige præcis de ting, der landede på mit bord,« siger han og tilføjer: 

»Det endte jeg med at køre lidt fast i. Men så snart jeg tog mod til at åbne op om de tanker og udfordringer, jeg gik med, så åbnede der sig en helt ny verden for mig. Og jeg blev klar over, at jeg selv har en rolle i at definere, hvad det er, jeg gerne vil. Det blev lidt af et turning point.«

Oplevelsen har sat sig som en vigtig erkendelse, som han har med sig i sin ledelse og gerne deler med andre, der ønsker større indflydelse på deres udvikling og karriere. 

»Hvis man går til tingene med gå-på-mod, ydmyghed og åbenhed, kan man komme rigtig langt«.







Talent er noget, du udvikler

Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, tilliden opstår, du lærer nyt og udvikler dig. Sammen med dine kolleger er du med til at skabe innovative løsninger for erhvervslivet og det samfund, vi alle er en del af. 

Grow here. Go further.

 Om PwC

PwC er Danmarks førende revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomhed og arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Muligheder i ny teknologi

Når Mathias påtager sig en opgave, overlader han intet til tilfældighederne. Det er vigtigt for ham at se sit arbejde omsat til forretningsmæssig værdi for den enkelte kunde. 

Det handler ikke kun om compliance og korrekte indberetninger. Det handler også om at gøre en forskel for kunden, og for Mathias gør det arbejdet ekstra meningsfuldt.

Ifølge Mathias opnås den optimale rådgivning gennem tæt dialog, forståelse for kundens forretning og brugen af den nyeste teknologi til at skabe størst mulig værdi.

Derfor bidrager han aktivt til implementering af AI-værktøjer, der gør den juridiske rådgivning både mere effektiv og værdiskabende – både for kunderne og på tværs af PwC’s afdelinger.

Teknologien, siger han, stiller krav til rådgivningen, for AI – og de mange andre teknologiske værktøjer – er ikke en »one-size-fits-all«-løsning.

»Der er så mange forskellige AI-værktøjer, man kan trække frem, og det er ikke alt, der skaber værdi,« siger han og uddyber: 

»Jeg har fokus på en åben og ærlig dialog med kunden om, hvad det egentlig er for nogle behov, de har, herunder de krav, de pålægges af myndighederne. Vi lykkes med rådgivningen inden for AI og teknologi, når vi kan koge noget komplekst – og for mange fremmed – ned til noget forståeligt og dermed skabe tryghed for kunderne.«







A smiling man in a dark suit sits casually on a sofa, looking to his right in a relaxed setting.

» Jeg blev klar over, at jeg selv har en rolle i at definere, hvad det er, jeg gerne vil. Det blev lidt af et turning point«

- Mathias Weje Knappmann
Partner i PwC

»Der er mange ting, jeg synes, vi skulle gøre, men jeg ved også, at det er et langt sejt træk for både mennesker og virksomheder at skabe den forandring, der er brug for.«

- Morten Lagstrøm
Konsulent i PwC

Nærvær og balance

Mathias glæder sig over at kunne være rollemodel for yngre kolleger og inspirere dem til at tage aktivt ansvar for deres egen udvikling og karriere.

I det daglige prioriterer han tid med familien højt. Han bor i en forstad til Aarhus sammen med sin forlovede Mathilde og deres to børn på et og fem år. 

Han værdsætter den lokale tilknytning, som minder ham om hans egen opvækst med alt, hvad det indebærer af nabofællesskab og hyggeligt foreningsliv. Og han prioriterer at være nærværende og afsætte tid til at pleje familielivet. 

Han har fra starten prioriteret at tage barsel og deltage fast i fritidsaktiviteter. Han arbejder aktivt på at balancere karriere og familieliv gennem prioriteringer og forventningsafstemning.

Arbejdsomhed, ydmyghed og åbenhed er de drivende værdier, der har bragt Mathias derhen, hvor han er i dag. Og tilfredsheden har han svært ved at skjule. 

»Jeg er et rigtigt godt sted i dag, og jeg er stolt over, hvad jeg har opnået både arbejdsmæssigt og privat. Fremadrettet vil jeg fortsætte med at fintune mit spil – måske endda også på golfbanen igen.«







Sådan kan du styrke din udvikling hos PwC

PwC er det førende revisions-, rådgivnings- og skattehus i Danmark. De arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Det kan du også komme til. PwC arbejder nemlig målrettet med karriere og talentudvikling.

Start din karriere hos PwC

  • Sammen med din career coach sætter i mål for din udviking og fremtidige karrierevej. Det er også her, du finder sparring og vejledning.

  • I takt med at dit fundament bliver stærkere, kan du tage nye roller og større ansvar ved at tone din karriere med fokus på Ledelse, Marked eller Specialisering.

  • Din udvikling bliver i PwC tilpasset både dine styrker og virksomhedens behov. Det sker fx gennem PwC Professionel. En model, der afspejler forventningerne til de kompetencer, som du udvikler og finpudser som en del af PwC.

Når du er godt i gang hos PwC

  • Gennem et Key Talent-program, der er et udviklingsforløb for udvalgte medarbejdere med minimum to års erfaring og et ekstraordinært potentiale, identificerer og udvikles talenter i tæt samspil med topledelsen.

  • Gode rammer for mobilitet udvikler dig som medarbejder. Derfor kan du udvikle og anvende dine kompetencer i den afdeling eller i det land, du brænder for.

  • PwC har kontorer over hele verden, og du kan derfor skabe en international karriere. Du kan søge om at blive udstationeret i typisk 1-3 år og samtidig få en garanti for, at du har et job, når du vender hjem

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Grundlagt 1749 af Ernst Henrick Berling

Berlingske Media A/S | Pilestræde 34
DK-1147 København K, Danmark

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Tom Jensen, ansv. chefredaktør

Pierre Collignon, chefredaktør

Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver

© Berlingske Media | Generelle handelsbetingelser

Privatlivspolitik | Cookiepolitik | Ophavsret og vilkår | CVR.nr.: 29 20 73 13