Leyla arbejder med cybersikkerhed: »Det er et område, som er relevant for os alle sammen«




Som barn elskede 26-årige Leyla Hazal Onurlu den dystopiske sci-fi-film The Matrix. I dag arbejder hun med at styrke cybersikkerheden i samfundet.  

I 2017 blev verden ramt af et stort cyberangreb, hvor den ondsindede WannaCry-software blev brugt til at inficere over 230.000 computere i næsten 100 lande. En af dem, som fulgte angrebet nøje, var den nu 26-årige Leyla Hazal Onurlu. 

“Under WannaCry blev både sundhedssektoren, bilindustrien og finansverdenen ramt, og det var virkelig en øjenåbner for mig. Hvis teknologien ikke bliver styret, kan den være enorm destruktiv,” siger Leyla, der i dag arbejder med it-sikkerhed i revisions-, skatte- og rådgivningshuset PwC. Sammen med sine kolleger i afdelingen Security & Technology hjælper hun med at skabe sikre digitale løsninger for virksomheder og offentlige institutioner. 

“Det er et område, der er relevant for os alle sammen. I det øjeblik, man har lavet en email eller oprettet et brugernavn på nettet, har man en digital identitet, som potentielt kan hackes. Det er derfor enormt vigtigt at sikre sig bedst muligt og tage de rette forholdsregler,” siger hun.














Flash photography, Dress shirt, Street fashion, Smile, Shoulder, Sleeve, Waist, Gesture, Happy
Personal computer, Table, Smile, Property, Furniture, Laptop, Comfort, Human, Fashion

Hackschool

Leyla kom ind i PwC via virksomhedens uddannelsesforløb Hackschool. Forløbet er målrettet studerende og giver indblik i, hvordan man arbejder med cybersikkerhed og data compliance, altså håndtering af personfølsomme data. Da Leyla startede på Hackschool, var hun godt i gang med sin bachelor på Sundhed og Informatik på Københavns Universitet og allerede meget optaget af it-sikkerhed.

“Jeg skrev opgaver om sundhedsteknologier, hvor mit fokus var sikkerhed og databeskyttelse. Blandt andet om, hvor nemt det er at hacke en insulinsprøjte, hvis der ikke er lavet de rette opdateringer i softwaren,” fortæller hun.

Uddannelsesforløbet i PwC gav Leyla mulighed for at koble teorierne fra universitet sammen med det praktiske arbejde med it-sikkerhed.

“Forløbet passede perfekt til mig, fordi der både er fokus på at udforske det tekniske og det forretningsmæssige inden for området cybersikkerhed.”

Efter Hackschool blev Leyla ansat som studentermedhjælper i PwC og har fra september sidste år kunnet kalde sig Associate. Desuden har hun sideløbende med jobbet taget en kandidatgrad i Innovation & Health Care på CBS.

Digitale identiteter

Et af Leylas primære arbejdsområder i PwC er identitets- og adgangsstyring, det vil sige oprettelse og vedligeholdelse af digitale identiteter og brugeradgange. 

“Det handler grundlæggende om at styre og verificere, hvilke roller og rettigheder, den enkelte medarbejder eller borger tildeles. Det kan være i forhold til de digitale ID-kort, der bruges i mange virksomheder. Den måde, kortet er kodet på, afgør, hvilke områder i bygningen, medarbejderen har adgang til,” forklarer Leyla. 

I arbejdet ligger også udvikling af digitale værktøjer, der giver mulighed for at styre, hvilke data, en medarbejder har adgang til.

“Inden for sundhedsvæsenet handler det for eksempel om, hvilke læger og sygeplejersker, der skal have lov til at se patientjournalen, og hvor meget af den, de må se. Det er derfor super vigtigt at vedligeholde de korrekte identiteter og tildele dem de retlige adgange og rettigheder. Digitaliseringen af sundhedsvæsenet rummer enorme muligheder, men det kan gå rigtig galt, hvis data ender i de forkerte hænder,” understreger Leyla.





















»I det øjeblik, man har lavet en email eller oprettet et brugernavn på nettet, har man en digital identitet, som potentielt kan hackes.«

- Leyla Hazal Onurlu
Associate i PwC

Inspireret af sci-fi

Det er ikke tilfældigt, at Leyla i dag arbejder med it- og cybersikkerhed. Siden barndommen har hun interesseret sig for teknologi af enhver art. Sammen med sin bror “nørdede” hun med at ombygge gamle mobiltelefoner og brugte timevis foran skærmen på at game. Leyla var fascineret af computerspillets fantasifulde universer, og sci-fi-film stod også højt på hendes watchlist

Leyla var ikke mindst inspireret af halvfemsernes ikoniske film The Matrix, der skildrer en fremtidsverden, som er blevet overtaget af maskiner styret af kunstig intelligens.

“Det er både min brors og min yndlingsfilm. Den handler om cyberintelligence, og om hvordan menneskeheden bliver mere og mere koblet op på internettet. Hovedpersonen Neo er computerhacker, der skal redde verden fra maskinerne, og det kan jeg virkelig relatere mig til,” siger Leyla, der vurderer, at filmen stadig er super aktuel. 

“Med vores arbejde i PwC er vi med til at sikre, at virksomheders it-systemer og data ikke kompromitteres. Jeg føler, at jeg på den måde er med til at skabe mere sikkerhed i samfundet generelt. Det er en bevægelse, jeg gerne vil være en del af.”










Sådan kan du styrke din udvikling hos PwC

PwC er den førende revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomhed i Danmark og arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

PwC arbejder målrettet på at skabe udviklende og fleksible rammer, der kan åbne for mange forskellige karrieremuligheder.

Karriere hos PwC

  • Et stærkt fællesskab, hvor du er med til at gøre en forskel ved at finde løsninger på de udfordringer, der står øverst på det private erhvervslivs og det offentliges agenda.

  • Gode rammer for mobilitet i et stort globalt netværk giver dig mange muligheder. Derfor kan du udvikle og anvende dine kompetencer i den afdeling eller i det land, du brænder for.

  • Udviklende og fleksible rammer i en levende og inspirerende kultur med en række forskellige uddannelsesforløb.

Sådan kan du styrke din udvikling hos PwC

PwC er det førende revisions-, rådgivnings- og skattehus i Danmark. De arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Det kan du også komme til. PwC arbejder nemlig målrettet med karriere og talentudvikling.

Start din karriere hos PwC

  • Sammen med din career coach sætter i mål for din udviking og fremtidige karrierevej. Det er også her, du finder sparring og vejledning.

  • I takt med at dit fundament bliver stærkere, kan du tage nye roller og større ansvar ved at tone din karriere med fokus på Ledelse, Marked eller Specialisering.

  • Din udvikling bliver i PwC tilpasset både dine styrker og virksomhedens behov. Det sker fx gennem PwC Professionel. En model, der afspejler forventningerne til de kompetencer, som du udvikler og finpudser som en del af PwC.

Når du er godt i gang hos PwC

  • Gennem et Key Talent-program, der er et udviklingsforløb for udvalgte medarbejdere med minimum to års erfaring og et ekstraordinært potentiale, identificerer og udvikles talenter i tæt samspil med topledelsen.

  • Gode rammer for mobilitet udvikler dig som medarbejder. Derfor kan du udvikle og anvende dine kompetencer i den afdeling eller i det land, du brænder for.

  • PwC har kontorer over hele verden, og du kan derfor skabe en international karriere. Du kan søge om at blive udstationeret i typisk 1-3 år og samtidig få en garanti for, at du har et job, når du vender hjem

Interior design, Smile, Table, Outerwear, Coat, Chair, Suit
Facial expression, Flash photography, Street fashion, Lip, Chin, Shoulder, Eyebrow, Smile, Neck, Sleeve

Opbakning fra ledelsen  

Leyla elsker sit job i PwC, og det bliver til mange arbejdstimer bag skærmen. Faktisk så mange, at hun kalder sig selv “lidt af en workaholic”.

“Det lyder måske negativt, men det er det ikke. Jeg arbejder virkelig meget, men ikke fordi, det forventes af mig. Jeg gør det af ren interesse og glæde,” forsikrer Leyla, der blandt andet trækker på sin store passion for gaming, når hun skal teste om de digitale løsninger, der laves for kunderne, fungerer som de skal.

“Jeg har masser af erfaring med at teste fra computerspil som World of Warcraft. Her skal man på samme måde undersøge, om de forskellige delkomponenter virker i et system og derefter rette til.” 

Leyla beskriver sig selv som “ivrig og nysgerrig af natur”, og hun oplever, at de kvaliteter får lov at blomstre i PwC.  

“Når jeg siger til min leder, at noget undrer mig, for eksempel et specifikt program eller en problematik omkring cybersikkerhed, så bliver der altid lyttet, og ting bliver sat i gang. Jeg oplever i det hele taget, at der er opbakning til både at udvikle sig professionelt og menneskeligt. Det er rigtig fedt.”









Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Cookie- og Privatlivspolitik & Cookiedeklaration

Text, Font

Sponseret indhold fra

Material property, Font