DF sår nu tvivl om Løkkes Esben Lunde-forklaring: Han blev fyret efter samtaler mellem Løkke og Thulesen

Dagens overblik: Løkke skal i dag i samråd og svare på, om han fratog Esben Lunde Larsen fiskeriområdet for at redde ham som minister. Kommuner betaler lobbyister penge i strid med reglerne, og så blåstempler Karsten Lauritzen pensionskassers penge i skattely.

Foto: Claus Bech.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen og velkommen til torsdagens politiske morgenpost.

Vi begynder dagens rundfart i det politiske landskab med et samråd senere i dag. Her skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forklare, hvorfor han fjernede fiskeriområdet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for tre måneder siden.

Dengang forklarede Løkke degraderingen med en kommende kritisk rapport fra Rigsrevisionen om håndteringen af de såkaldte kvotekonger og med udfordringer som følge af brexit. Statsministeren knyttede desuden håb til, at ministerrokaden ville genstarte det politiske samarbejde på fiskeriområdet, der ikke havde været »tilstrækkeligt tillidsfuldt.«

Siden har det vist sig, at det har kostet flere millioner kroner at flytte fiskeriområdet til at høre under minister for ligestilling og nordisk samarbejde Karen Ellemann (V).

Derfor vil flere partier på dagens samråd spørge Lars Løkke, om han har brugt millioner af statens kroner på at redde Lunde og i den forbindelse har talt usandt.

»Det er problematisk, hvis en regering bruger millioner af skattekroner på at flytte en ministers ressortområde alene for at redde karrieren for en partifælle. Jeg vil gerne problematisere, at statsministeren tilmed ser ud til at tale usandt om forløbet i offentligheden,« siger Miljø- og fødevareordfører Maria Reumert Gjerding (EL) til Berlingske.

DFs fiskeriordfører, Ib Poulsen, slår også fast, at det var Dansk Folkeparti, der fyrede Esben Lunde, fordi der ikke var mere tillid tilbage til ministeren.

»Esben Lunde blev fyret en mandag, og jeg ved, at der var samtaler mellem Løkke og Thulesen hen over weekenden, for jeg blev også koblet på. Det var en decideret fyreseddel, fordi vi gjorde det klart for Løkke, at samarbejdet med Esben Lunde ikke kunne fortsætte. Mig bekendt blev der i de samtaler intet nævnt om brexit eller Rigsrevisionen. Du kan da også regne ud, at det er en underordnet detalje, hvis man vil løse brexits udfordringer for fiskeriet, om man placerer fiskeriområdet sammen med ligestilling og nordisk samarbejde,« siger han.

Løkke har ikke ønsket at kommenterer historien, som du kan læse her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Eksperter: Kommuner betaler lobbyister penge i strid med reglerne

Videre til forsiden af Jyllands-Posten, hvor du kan læse en historie om, at kommuner køber sig adgang til Christiansborg for at skaffe job til området gennem udflytningen af statslige arbejdspladser.

Det gør de ved at betale flere hundrede tusinde til lobbyister, der skal bryde døre ned til politikerne på Christiansborg. F.eks. har Tønder Kommune i forsøget på at tiltrække en skattestyrelse betalt kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese 325.000 kroner, og Svendborg Kommune har betalt 147.500 kroner til Policy Group i et forsøg på at få den omdiskuterede nye politiskole til byen.

Men det må kommunerne slet ikke, mener flere eksperter på området.

»Ud fra et kommunalretligt synspunkt er det ligegyldigt, om en politiskole eller skattestyrelse ligger i den ene eller anden kommune, fordi det er en statslig opgave. Og derfor må kommunerne ikke bruge ressourcer på målrettet at gå efter at tiltrække sådanne arbejdspladser,« siger Klaus Josefsen, Klaus Josefsen, advokatfuldmægtig i Printz Advokatfirma og ekstern lektor i kommunalret på Aarhus Universitet, der bakkes op af lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

Tønder-borgmester Henrik Frandsen (V) er dog ikke helt enig i den udlægning.

»Der er intet i min verden, der indikerer, at vi skulle være på kant med loven, men nu er jeg heller ikke jurist,« siger han.

Du kan læse den historie her.

Lauritzen blåstempler pensionskassers penge i skattely

16 ud af 17 danske pensionsselskaber sender deres kunders penge ud og yngle på skattefrie øer. Det skriver Politiken, der har spurgt pensionsselskaberne. Kun Alm. Brand Pension svarer nej, fordi, selskabet gerne vil »finpudse vores etiske og bæredygtige profil«.

Selskaberne forklarer sig med, at det ikke er ulovligt, men fra flere sider bliver praksissen kritiseret for at legitimere skattely.

Men skatteminister Karsten Lauritzen (V) forstår godt pensionsselskaberne.

»Når man søger til skattelylande for at lave de her ting, så er det også, fordi der er en meget lav beskatning. Vi skal selvfølgelig bekæmpe skattely, men vi kan også vælge at sige, at nu sætter vi vores beskatning ned, så vi nedbringer forskellen i, hvad det koster at søge de lidt lyssky steder i forhold til at være i Danmark«, siger Karsten Lauritzen.

Læs mere om den sag her.

Tre kvinder stod til at blive danskere: Det fik sygdom og en dumpet matematikprøve lavet om på

Athar, Mevka og Katarzyna har tilsammen boet 60 år i Danmark. De var indstillet til at blive danske statsborgere efter at have bestået alle prøver og krav. Men da de - på grund af sygdom for to af deres vedkommende og en dumpet matematikprøve for den sidste - kortvarigt kom på offentlig ydelse, blev deres ansøgning afvist med opbakning fra et politisk flertal på Christiansborg, skriver Berlingske.

Og det møder kritik.

»Her er tale om bagateller. At en kvinde står mellem to uddannelser og derfor modtager kontanthjælp i en kort periode, er jo på ingen måde udtryk for, at hun ikke vil Danmark. Hun bliver da ikke mindre dansk af den grund. Vi kan alle havne i sådan en situation. Jeg forstår ikke, hvem der får noget ud af at give de her kvinder afslag,« siger Johanne Schmidt-Nielsen sidder i indfødsretsudvalget - der kan give dispensation i sager som de her - for Enhedslisten.

Ifølge formand i udvalget, Christian Langballe (DF), er årsagen til afslaget meget simpelt.

»Det er jo et spørgsmål om, at man skal være selvforsørgende. Det er simpelthen grundreglen, at det skal man være, og så er den egentlig ikke længere.«

Du kan læse den historie her, hvor du også kan læse om 31-årige Athar Al-Swaily, der efter to årtier endelig stod til at blive dansk statsborger.

Hjort kommer med nye oplysninger om kampfly

Fire lande har mindst lige så positive forventninger til deres milliarddyre nye kampfly, som vi har i Danmark. Det oplyser Forsvarsministeriet nu, efter en kritisk beretning fra Rigsrevisionen og flere ordførere i sidste uge såede tvivl om beregningerne bag den enorme investering på 66,1 milliarder kroner, skriver Berlingske.

Her var det forventningerne til, hvor meget kampflyene kunne flyve, som blev kritiseret, fordi andre lande regnede med meget kortere tid. Flyvetiden er en afgørende faktor for, om Danmark kan nøjes med de 27 planlagte kampfly.

Men mange andre lande budgetterer med endnu højere mål, og derfor er kritikken skudt forbi, lyder det nu fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

»Det er blevet fremstillet i pressen, som om vi har lavet nogle helt vilde og superoptimistiske beregninger. For mig at se virker de tværtimod uhyre realistiske i forhold til, hvad andre partnerlande har af forudsætninger,« siger han.

De Konservatives forsvarsordfører Rasmus Jarlov fastholder dog, at »en lang række af forudsætningerne ligger til den ekstremt optimistiske side«.

Læs mere om kampfly og et lidt forskelligt syn på sagen mellem Venstre og Konservative her.

Papes indgreb mod tyve skydes ned af fagfolk

Justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forslag om at hæve straffen for indbrud, hvor beboeren er hjemme, vil kun ramme meget få sager. Sådan lyder kritikken fra advokater, en landsretsdommer og Det Kriminalpræventive Råd, skriver Jyllands-Posten.

For det er en nærmest umulig opgave at bevise, at tyven vidste, at der var nogen hjemme, lyder det.

»Du skal ikke bare bevise, at der var nogen hjemme under indbruddet, men også, at vedkommende vidste det, inden han brød ind. Det tror jeg, at du får ekstremt svært ved. For du kan jo spørge lidt retorisk: Hvilken indbrudstyv vælger at bryde ind i et hus, hvor han positivt ved, at der er nogen hjemme?« siger medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg Casper Andreasen.

Pape mener dog, at det vil være bevis nok, at f.eks. lyset har været tændt i hjemmet, eller at der har været parkeret en bil i indkørslen.

Det afviser Casper Andreasen, og du kan læse mere om den sag her.

Og så skal vi ellers til kommunalvalget.

Syv kommuner betaler milliarder til de øvrige 91

Vi begynder dagens kommunalrundfart i Berlingske. Avisen kan fortælle, at det kun er syv kommuner, der var med til at betale de knap 85 milliarder kroner, som sidste år blev omfordelt mellem landets 98 kommuner i det såkaldte udligningssystem.

Kommunerne er Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Dragør.

»Man kan stille det op på mange måder, men de kommuner, der så at sige har penge oppe af lommen til de øvrige, er de syv, mens resten er modtagere,« siger en af forskerne bag analysen Niels Jørgen Mau Pedersen.

Og det er de syv kommuner ved at være godt trætte af.

Hørsholm betaler f.eks. 600 millioner kroner i udligning i en kommune med 25.000 indbyggere.

»Det er blevet for voldsomt et beløb. Danmark skal ikke knække over, og vi skal være med til at støtte op om resten af Danmark, men når det kommer op i det her niveau, er det helt urimeligt,« siger Hørsholms borgmester, Morten­ Slotved (K).

Læs mere om udligningen her.

To andre kommunale historier du skal have med

1) Venstres spidskandidat i København, Cecilia Lonning-Skovgaard, vil nu betale pengene for lån af festsalen i forbindelse med sin bryllupsreception. Det sker efter flere ugers pres, fordi hun  - ligesom Anna Mee Allerslev - også har lånt et lokale på Københavns Rådhus gratis, selvom almindelige borgere skal betale mange tusinde kroner for det.

»Jeg betaler, så snart jeg får en regning fra kommunen,« siger Venstres spidskandidat i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard, til TV 2 Lorry.

Hun har ellers hidtil henvist til en kommende undersøgelse af sagen. Bl.a. i et interview med Radio24syv, hvor hun gentog og gentog sit svar.

Det kan du se herunder:

Til Ekstra Bladet erkender Lonning-Skovgaard, at hun ikke helt ramte plet med det interview.

»Det er klart, at jeg er ny spidskandidat, og der er også nogle ting, som jeg skal lære i forhold til pressehåndtering. Og ja - noget af det her kunne godt have været håndteret kønnere,« siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

2) Politiken har spurgt 3.100 kandidater til kommunalvalget landet over, hvad der er det vigtigste emne i deres kommune.

Folkeskolen kommer ind som en klar vinder med 28 procent af, mens skat og grundskyld er bundskraber med blot 1,8 procent.

Du kan læse mere om det her og dykke ned i flere tal.

Dagens kommunalvalgsanalyse

Jyllands-Postens politiske analytiker Marchen Neel Gjertsen har skrevet en analyse om Københavns overborgmester Frank Jensen (S) under overskriften, »Bliver Frank Jensen den heldigste jyde i København?«.

»Der blev så småt spekuleret i, hvorvidt Frank Jensen ved næste valg igen ville være den bedste person at stille med i front. På den måde var der lagt op til lidt af et skæbnevalg for ham personligt. Den snak er forstummet, som valget er rykket nærmere. For Jensen har været så heldig, at konkurrenterne har haft det vanskeligere, end han selv har. I denne uge kom der endnu en måling. Lavet af instituttet Voxmeter for Ritzau. Den ser markant bedre ud for overborgmesteren. Her angiver 24,6 pct., at de vil stemme på S. Enhedslisten høster kun 18,9 pct.«

Dagens debat

Finder vi Berlingske, hvor Katrine Winkel Holm, medlem af DRs bestyrelse, skriver om...DRs Danmarkshistorie.

»Det allerværste ved DRs danmarkshistorie er efterspillet. For efter at den er løbet over skærmen, vil den blive taget i anvendelse i undervisningen, ja, den bliver det allerede. Det betyder, at gymnasieelever i mange årtier fremover vil få ikke bare en ekstrem ensidig venstreorienteret fremstilling af det seneste kapitel af danmarkshistorien. De vil også direkte blive udsat for kommunistiske løgne om, hvordan Stalins tilhængere opfattede demokratiet.«

»Skaden er sket, og DR kan ikke fjerne sidste afsnit fra jordens overflade, men én ting vil jeg som bestyrelsesmedlem kæmpe for: At DR sikrer sig, at det seneste afsnit ikke bliver anvendt i undervisningssammenhæng. Hvis DR nægter også dette, må man konstatere, at ledelsen i fatal grad mangler redelighed og vilje til sandhedssøgen.«

Læs hele indlægget her.

To lynhurtige på falderebet

1) En politikers Facebook-opslag med forkerte oplysninger er blevet delt 883 gange. Det er den grafik, som også Alternativet har delt, og som ifølge en ekspert er et eksempel på fake news.

Berlingske har sporet den oprindelige grafik, og her kan du læse om dens vej til fake news og deling af politikere.

2) FCK-træner Ståle Solbakken »skulle flytte 14 dage til Mjølnerparken og få en smule virkelighedsfornemmelse« i stedet for at donere overskuddet fra sin nye bog til flygtningebørn. Det siger DFeren Kenneth Kristensen Berth i et interview med Berlingske.

»Det er sgu så nemt at stå inde i Parken og have alle de rigtige meninger.«

Læs om det her.

Det sker i dag

10:00 Møde i salen
En stribe lovforslag bliver behandlet på dagens møde. På dagsordenen er blandt andet et forslag om offentlige institutioners adgang til etablering af wifi-hotspots.

15:00 Åbent samråd om overførslen af fiskeriområdet fra miljø- og fødevareministeren
Miljø- og Fødevareudvalget har i dag kaldt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd om overførslen af fiskeriområdet fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens ressortområde til ministeren for ligestilling og minister for nordisk samarbejde.

Du kan læse mere om det samråd hos Berlingske her.