»Det, at Martin Henriksen kontakter Inger Støjberg og beder om at få støtten droppet, tenderer jo magtmisbrug«

Dagens overblik: Et brev afslører, at udlændingeminister Inger Støjberg ligesom flere borgerlige politikere har forsøgt at sløjfe støtten til to muslimske kvinder. En Venstre-minister blæser til kamp mod sure smileyer, mens en københavnsk socialdemokrat advarer om, at pølsevognen er truet. Og så er et umage par gået sammen i et debatindlæg.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ligesom flere borgerlige politikere forgæves forsøgt at fjerne den økonomiske støtte til et projekt, der hjælper kvinder udsat for psykisk vold og social kontrol.
Læs mere
Fold sammen

Det politiske Danmark er for alvor ved at komme i gang igen efter efterårsferien, og aviserne er fulde af historier.

Så vi springer fluks ud i dagens overflyvning.

Vi begynder hos Berlingske og Ekstra Bladet, der i dag kan fortælle, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forsøgte at sløjfe den økonomiske støtte til Exitcirklen, som hjælper kvinder udsat for æresrelateret vold og social kontrol.

Projektet med de to kvinder Sherin Khankan og Khaterah Parwani i spidsen blev ellers tidligere på året indstillet til støtte af en styrelse, der hører under Inger Støjbergs eget ministerium.

Alligevel har ministeren siden forsøgt at forhindre det økonomiske tilskud, viser et brev, som Inger Støjberg 9. juni i år sendte til ordførerne bag satspuljeforliget, og som Berlingske har fået aktindsigt i.

Støjbergs argument for at droppe støtten var, at der kun var én ansøger til den pulje, Exitcirklen havde søgt om et offentligt tilskud på 680.000 kroner fra.

Inger Støjberg er ikke den eneste politiker, der har forsøgt at forhindre støtten til Exitcirklen. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan de tre borgerlige politikere Naser Khader (K), Martin Henriksen (DF) og Marcus Knuth (V) har forsøgt at overtale de røde partier bag satspuljeforliget til at fjerne støtten til projektet.

Det skete blandt andet med en mail med en række personlige angreb på de to kvinder, hvilket har fået oppositionen til at anklage de tre politikere for at føre personhetz mod Sherin Khankan og Khaterah Parwani.

Støjberg brugte i sit brev ikke de samme argumenter som ordførerne, men Martin Henriksen fortæller til Berlingske, at han – inden ministeren sendte brevet – gjorde det klart over for hende, at Dansk Folkeparti gerne så, at støtten til Exitcirklen blev droppet.

På baggrund af de nye oplysninger mener flere af ordførerne nu, at Støjberg ved at forsøge at sløjfe støtten til Exitcirklen også har taget del i en hetz mod de to kvinder.

»Det, at Martin Henriksen kontakter Inger Støjberg og beder om at få støtten droppet, tenderer jo magtmisbrug. At Inger Støjberg så følger ham og tilmed giver os i Folketinget en helt anden forklaring på, hvorfor hun vil droppe støtten, gør det kun endnu værre,« siger Alternativets Josephine Fock.

Lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet vurderer, at det ville have været ulovligt, hvis Inger Støjbergs forslag var blevet til virkelighed, og støtten var blevet sløjfet.

»I sig selv er der ikke noget galt med, at hun skriver til ordførerne og foreslår, at puljen annulleres, men hvis det var endt sådan, ville det have været i strid med reglerne. På det tidspunkt var man så bundet af den faglige vurdering og den konkrete udmøntning af puljen, at man ikke ville kunne have lavet om på det,« siger han.

Alternativet, SF og Radikale Venstre modsatte sig ministerens forslag i sommer, hvilket betød, at hun ikke kunne finde opbakning til det. Derfor fik Exitcirklen i sidste ende støtten udbetalt.

Inger Støjberg har ikke ønsket at stille op til interview med hverken Berlingske eller Ekstra Bladet. Naser Khader og Marcus Knuth er desuden ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.

De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard, skrev i går på Twitter, at Khaders udtalelser ikke er udtryk for partiets synspunkt.

I en skriftlig kommentar til DR uddybede Mette Abildgaard, at hun overordnet set synes, at det er »en kedelig sag, som vi helst ville have været foruden«.

»Nu håber jeg, vi kan komme videre til at tale om substans frem for personer,« lød det fra den konservative gruppeformand.

Josephine Fock fra Alternativet har nu kaldt Inger Støjberg i samråd om sagen, skriver Ritzau.

Og så er der ikke mere om Exitcirklen i denne politiske morgenpost.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Kampen mod de sure smileys :-(

Vi skal videre til Jyllands-Posten, hvis forside i dag er prydet af en hel hær af den velkendte smiley fra fødevarekontrollen – alle med mundvigene nedad.

De sure miner skyldes, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) nu vil sætte en stopper for, at pizzeriaer, kiosker og restauranter gentagne gange ser stort på reglerne om hygiejne, opbevaring af fødevarer osv.

»Siden 2015 er antallet af brodne kar faldet betydeligt. Men trods flere års skærpet indsats ser vi desværre, at der stadig er en hård kerne, som blæser på selv de mest grundlæggende krav til, hvordan man driver fødevarevirksomhed i Danmark,« siger Esben Lunde Larsen til avisen.

Ministeren lægger op til en lovændring, der gør det muligt for Fødevarestyrelsen at pålægge problematiske virksomheder daglige tvangsbøder eller lukke dem midlertidigt, indtil et ulovligt forhold bliver bragt i orden. Samtidig vil Lunde forhøje bødestørrelserne.

Læs mere om kampen mod de sure smileys hos Jyllands-Posten her.

Halal-ultimatum i Horsens

I går udspillede der sig også en anden politisk kamp – mod halalslagtet kød.

Dansk Folkeparti i Horsens Kommune stiller nemlig et ultimativt krav til en borgmesterkandidat i kommunen: Sæt en stopper for halalkød i alle offentlige institutioner – ellers kan du glemme alt om støtte fra DF.

Kravet kommer fra Dansk Folkepartis nummer ét på listen i kommunen, Claus Kvist Hansen, der desuden sidder i Folketinget.

»Vi vil have rituelt slagtekød ud af de kommunale indkøbsaftaler. Det betyder reelt, at alt det kød, der bliver serveret i de kommunale institutioner, skal være ikke-halalslaget. Derudover skal producenterne garantere, at kødet ikke er halalslagtet, og at der ikke er betalt halalafgifter,« siger Claus Kvist Hansen til Berlingske.

Har du undersøgt, om det bliver dyrere, før du stiller det som krav til en kommende borgmester?, spørger avisen.

»Nej, for det er svært at undersøge, hvilke kyllinger der er halalslagtede. Men jeg ved, at i min lokale Fakta har jeg på et tidspunkt set nogle ikke-halalslagtede Sødam-kyllinger, hvor prisen næsten svarede til en tilsvarende økologisk kylling. Så det er ikke fuldstændigt horrible priser. Og jeg vil egentlig gerne betale mere for, at den ikke er halalslagtet,« lyder den lokale DFers svar.

DF-toppen opfordrer andre lokalforeninger til at kopiere fremgangsmåden, skrev DR i går.

»Det er en rigtig god sag, som de har valgt, og jeg kan ikke se nogen grund til, at DF-lokalafdelinger i andre kommuner ikke skulle lade sig inspirere af det,« sagde Martin Henriksen, der er gruppesekretær for Dansk Folkeparti på Christiansborg og medlem af partiets daglige ledelse.

De to borgmesterkandidater i kommunen – Peter Sørensen fra Socialdemokratiet og Martin Ravn fra Venstre – afviser dog Dansk Folkepartis halal-ultimatum, skriver Horsens Folkeblad.

»Det er sådan set okay at få sig en hotdog«

Vi er ikke helt færdige med at beskæftige os med kød i dagens morgenpost.

I Berlingskes spalter advarer den københavnske socialdemokrat Niels E. Bjerrum om, at mangfoldighed, bæredygtighed og sundhed truer den klassiske pølsevogns position i gadebilledet.

Han har derfor sat sig for at fremtidssikre pølsevognen.

Niels E. Bjerrum, der ud over at stille op til det kommende kommunalvalg også er folketingskandidat for Socialdemokratiet, kan notere sig, at Københavns Kommunes såkaldte stadekontor lige nu har fem ledige stadepladser opslået på sin hjemmeside.

Stadepladser bliver stillet gratis til rådighed af kommunen, og fra pladserne kan udbyderne faldbyde forskellige fødevarer.

Men på hjemmesiden skriver kontoret til eventulle ansøgere, at »i dit koncept lægger vi vægt på: Sundhed, økologi, bæredygtighed, nytænkning, noget unikt for byen, bredere mangfoldighed i madsortiment«.

Og det er de krav, der undrer Niels E. Bjerrum.

»Det er problematisk, at man ved tildelingen af stadepladser lægger vægt på sundhed, og at man tænker i det multikulturelle,« siger han til Berlingske:

»Det betyder i sagens natur, at de ting, der ikke er det, langsomt vil blive sorteret fra. En pølsevogn er det ikke. Og det er en skam. For det er sådan set okay at få sig en hotdog.«

Læs hele historien om det københavnske hotdog-slag hos Berlingske her.

Tre historier, der også er gode at få med

1. Tre ud af fire danskere mener, at muslimske indvandrere skal assimilere sig demokratisk og delvist kulturelt, viser en måling i Jyllands-Posten.

Det vakte opsigt, da historikeren Uffe Østergaard for nylig i samme avis åbnede en debat om assimilation af indvandrere. Flere partier erklærede sig enig med ham.

Det samme gør 76,5 pct. af danskerne, der i målingen svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de mener, at vi i højere grad skal kræve, at muslimske indvandrere assimilerer sig.

Historien er endnu ikke online.

2. Langt færre udviklingshæmmede får tilkendt førtidspension, sammenlignet med tiden før de såkaldte ressourceforløb blev indført med førtidspensions- og fleksjobreformen. Det skriver Information i dag.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ellers netop peget på udviklingshæmmede som en gruppe, der ikke nødvendigvis skal gennemgå ressourceforløb.

Mere her.

3. Et flertal i Folketinget vil med en lovændring redde en italiensk muskelhund fra døden, skriver Ritzau.

Lovændringen skal gøre det muligt for udenlandske hundeejere af ulovlige muskelhunde at føre dem ud af landet i stedet for at få dem aflivet.

Det er miljø- og fødevareministeren, der fremsætter lovforslaget, som kommer efter en sag om en italiensk mand ved navn Giuseppe Perna, der i foråret tog sin hund af den forbudte race dogo argentino med til Danmark via Københavns Lufthavn.

De nuværende regler betyder, at hunden nu skal aflives, og at Giuseppe Perna ikke har mulighed for blot at tage den med tilbage til Italien. Det er det, Esben Lunde Larsen nu vil lave om på.

»Vi skal have sat en stopper for, at ulovlige udenlandske hunde automatisk skal aflives, hvis ejeren uforvarende er kommet til at tage hunden med til Danmark. I stedet skal der være en mulighed for, at ejeren kan tage hunden med sig ud af landet,« siger han til Ritzau.

Ti indspark til Støjberg

Flere organisationer retter massiv kritik af Inger Støjbergs nye lov om kvoteflygtninge, skriver Berlingske.

Udlændingeministeren besluttede i sidste måned, at Danmark i år ikke vil tage imod de 500 kvoteflygtninge, som vi ellers har tradition for at modtage hvert år.

Støjberg vil lade det være op til den til enhver tid siddende minister at beslutte, om Danmark skal tage imod de udsatte flygtninge, og den beslutning er hun kaldt i samråd om i dag.

Adskillige organisationer – heriblandt Dansk Flygtningehjælp, FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), Røde Kors og Institut for Menneskerettigheder har indgivet høringssvar til lovforslaget. Alle er stærkt kritiske.

Berlingske har samlet i alt ti høringssvar, og dem kan du læse her.

Dagens umage par

Finder vi på Politikens debatsider.

Finansminister Kristian Jensen (V) og de Radikales leder, Morten Østergaard, er gået sammen om et indlæg under overskriften: »Sammen om verdensmålene«.

»Under normale omstændigheder må vores partier tit og ofte gå hver til sit, når der skal nås til enighed om klima og miljø, om uddannelse, om udviklingsbistand og flygtninge. Men når det kommer til FNs 17 verdensmål, giver partipolitiske skænderier ikke mening,« skriver de to.

Indlægget fra det umage par er endnu ikke online.

Dagens analyse

Er forfattet af Børsens politiske kommentator, Helle Ib.

Regeringen har ramt »DF-muren« i kampen om at få gennemført erhvervsrettede skattelettelser, skriver Ib og spørger derfor: »Mon erhvervslivet savner Helle Thorning?«.

»I disse dage må erhvervslivet og borgerlige politikere spørge sig selv, om makkerparret Thorning-Corydon trods al ballade og interne magtkampe dog lykkedes med at levere personskattelettelser og erhvervslettelser, VLAK får svært ved at matche,« skriver Helle Ib og fortsætter:

»SRSF sænkede med de borgerliges hjælp selskabsskatten til 22 pct., og de efterfølgende forslag fra DFs side om at stoppe udrulningen af lettelserne har kun skærpet arbejdsvilkårene for VLAK. Støttepartiet – og Socialdemokratiet – er imod yderligere selskabsskattelettelser, mens regeringstoppen selv har blikket bekymret rettet ud mod de lande, som har varslet yderligere sænkelser.«

Hele analysen hos Børsen her.

Det sker i dag

Der er væsentligt mere på programmet i dag end i går – blandt andet en hel del samråd.

13.00: Møde i salen
En stribe lovforslag skal behandles på dagens møde i folketingssalen. Heriblandt et forslag om undtagelser fra aflivning af visse ulovlige hunde, ligesom der er førstebehandling af et lovforslag om ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn.

13.00: Møde i Udenrigspolitisk Nævn
I dag er der møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

13.00: Åbent samråd om neutrale cigaretpakker
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er i dag kaldt i samråd om indførelse af neutrale cigaretpakker i Danmark. Ministeren skal blandt andet svare på, hvorfor regeringen er imod indførelsen af neutrale pakker, selv om Sundhedsstyrelsen vurderer, at neutrale pakker i 2016 ville have ført til 26.313 færre rygende danskere over 15 år.

14.00: Åbent samråd om kvaliteten i folkeskolen
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal på et samråd redegøre for regeringens økonomiske politik om en offentlig vækst på 0,3 pct., og hvilke konsekvenser det vil få for kvaliteten i folkeskolen.

14.00: Åbent samråd om manglende overblik over klage- og erstatningssager
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby skal endnu en gang i samråd – denne gang om manglende overblik over erstatningssager, disciplinærsager eller andre klagesager mod sundhedspersoner. Samrådet tager udgangspunkt i sagen om en mammografilæge, der gennem flere år kunne fortsætte sit arbejde til trods for både klage- og disciplinærsager.

14.45: Åbent samråd om kvoteflygtninge
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er i dag kaldt i samråd om baggrunden for beslutningen om et stop for kvoteflygtninge. Ministeren skal blandt andet svare på, om der er andre eksempler på, at man har suspenderet modtagelsen af kvoteflygtninge helt.

15.00: Åbent samråd om besparelser på erhvervsuddannelserne
Også undervisningsministeren har flere samråd på programmet i dag. På dette samråd skal Merete Risager blandt andet svare på, om det stadig er regeringens målsætning, at 25 pct. af alle unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Ministeren skal også redegøre for, hvordan regeringen vil løfte denne målsætning.

15.00: Åbent samråd om flere administrative medarbejdere i regionerne
Kl. 15.00 skal sundhedsministeren i sit tredje og sidste samråd om stigningen i antallet af administrative medarbejdere i regionerne. Ellen Trane Nørby skal på baggrund af en artikel om flere chefer og administratorer på sygehusene give en forklaring på, hvorfor dette er tilfældet, og hvilken betydning ændringer på sygehusområdet vil få for antallet af »kolde hænder« i fremtiden.