Zenia Stampes fem danske værdier: »Presset på de danske værdier kommer fra os selv«

Dansk kultur har fortrinsret i Danmark, mener Zenia Stampe. Men hverken cykelkultur eller andre danske værdier skal trækkes ned over hovedet på flygtninge og indvandrere, som hun mener, Bertel Haarder gør. »Vi har åbenbart svært ved at overføre vores tolerance og frisind til nogen, der har mørkt hår,« lyder det.

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Da hun første gang hørte om det, blev hun begejstret.

En Danmarkskanon med en bevidsthedsudvidende samtale om, hvad danskhed er, og hvad man kunne ønske sig blev det, prikkede til noget i den radikale værdikæmper med stort V, som Zenia Stampe kaldte sig selv, da hun genvandt posten som sit partis næstformand i 2010.

»Debatten kan være med til at vise, at danskhed er en meget fleksibel og dynamisk størrelse,« siger Zenia Stampe.

Men da hun læste, at manden bag kanonen, kulturminister Bertel Haarder, gjorde det til en præmis, at udlændinge skal leve op til hans fem særligt danske værdier - blandt andet vores cykelkultur – og at en pakistaner aldrig kan blive dansker, men kun dansk-pakistaner, »ændrede projektet fuldstændigt karakter« for Zenia Stampe.

»Er det fordi, han vil nå frem til en facitliste og en formel, som vi så kan udlevere til udlændinge som en tjekliste, og når de så opfylder alle de værdier, så kan de kalde sig for danske? For så tror jeg ikke på projektet. Jeg kan være bange for, at han får indført et A- og B-medlemskab af Danmark. Gammeldanskerne, der kan kalde sig dansker uden bindestreg, og så andenrangsdanskere med et B-medlemskab. Som ny dansker må man også spørge sig selv, hvad det overhovedet skal nytte. For Bertel Haarder kom jo til at sige, at man alligevel aldrig bliver rigtig dansker, heller ikke selvom man opfylder de fem værdier,« siger hun.

»Vores danske kultur skal naturligvis have fortrinsret«

Det var i slutningen af juni, at kulturminister Bertel Haarder satte ord på fem værdier, der ifølge ham indkapsler danskhed, og som alle indvandrere skal tage til sig.

De fem værdier er et led i ministerens nye Danmarkskanon, der skal skabe debat og bevidsthed om, hvad det indebærer at være dansker. Og samtidig gøre det tydeligere for flygtninge og indvandrere, hvad der er uforeneligt med et liv her.

I weekenden gav Dan Jørgensen et socialdemokratisk bud på fem danske værdier, og nu giver Zenia Stampe et tilsvarende radikalt.

»Der er måske nogle, der tror, at jeg er sådan en kulturrelativist, der vil udviske vores egen historiske og kulturelle arv, aflyse kristne helligdage og den slags. Men det er slet ikke der, jeg er. Vores danske kultur skal naturligvis have fortrinsret i Danmark. Vi skal ikke ændre på os selv, bare fordi der er kommet nye til udefra. Men Danmark skal ikke være en monokultur. Mindretallene skal have ret til at eksistere, og man er ikke mindre dansk, fordi man er del af en minoritetskultur,« siger hun.

Politiko.dk møder Zenia Stampe på Vartov i indre København lige bag Københavns Rådhus. Hun har selv valgt stedet som et symbol for en snak om danskhed.

I den historiske gård tårner en tre meter høj statue af Grundtvig sig op i midten. Grundtvig var præst i Vartov Kirke i 33 år, og i dag huser bygningerne bla. Grundtvigsk Forum, Grundtvig-Akademiet, Grundtvig-Biblioteket, Grundtvig Centeret, Efterskoleforeningen og Københavns Højskoleforening.

Artiklen fortsætter under billedet

Zenia Stampe på Vartov med statuen af Grundtvig. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Inden vi går ind på et kontor, hun har lånt til interviewet, står hun og tjatter lidt til statuen med sine fødder. Nærmest rituelt.

»Det er dels på grund af manden, der sidder der, at vi er her. Han spiller jo en kæmpe rolle for den nationale fortælling og vores demokratiske kultur,« siger Zenia Stampe og kigger andægtigt på den store statue.

»Men også fordi at huset her er hjemsted for noget af det, jeg også opfatter som meget dansk. Højskolerne, efterskolerne og de politiske bevægelser, for mit eget parti holder også tit møder her,« siger hun.

Da hun har sat sig til rette på kontoret med Grundtvig tronende uden for vinduet, sætter hun ord på de fem værdier, hun vil fremhæve som særligt danske.

Interviewet fortsætter efter de fem værdier

1. Det store velfærdsfællesskab

Alle samfund har fællesskaber, indleder Zenia Stampe, men hvor det store fællesskab kan være f.eks. familien eller landsbyen i andre lande, er det i Danmark det store velfærdsfællesskab, hvor vi tager hånd om de svage. Ingen bliver overladt til sig selv. Og det er på godt og ondt, mener hun.

»Det gode er, at velfærdssamfundet samler alle op, men bagsiden er, at vi nogle gange glemmer, at velfærdssamfundet ikke kan klare alt. Det kan ikke løse problemer omkring ensomhed, det kan ikke tage det fulde ansvar for at opdrage vores børn. Der er ting, hvor vi også selv må tage et ansvar, og hvor vi også må tænke længere end til vores egen lille kernefamilie. Men det er uden tvivl en af vores største nationale bedrifter, at vi har skabt et samfund, hvor vi har et kollektivt ansvar for hinanden, så man kan føle sig tryg ,selvom man ikke har en familie eller et stærkt netværk bag sig.«

2. Frisind

Frisind handler for Zenia Stampe om noget meget større end ting som Christiania og frigivelsen af pornoen. I virkeligheden er frisind et helt afgørende modspil til den stærke majoritetskultur og det store fællesskab. Der er brug for frisindet for at undgå, at den dominerende kultur bliver totalitær.

»Frisind handler om frihed. Det kan godt være, at vi har en stærk kultur og nogle gode offentlige institutioner, men de må ikke være baseret på tvang. Hvis vi ønsker at leve anderledes eller ikke er tilfreds med den måde, institutionerne fungerer på, så skal man have ret til at lave alternativer. Danmark skal ikke være en monokultur. Og vi mennesker er ikke staten eller flertallets ejendom. Jeg synes, at frisindet er ekstra vigtigt i et samfund som det danske, der er præget af homogenitet og en stærk kultur, for det sikrer minoriteterne, og forhindrer os i at blive ens og totalitære.«

Men frisindet er under pres, mener Zenia Stampe.

»På den ene side er vi blevet friere og mere fordomsfri, f.eks. har vi indført homovielser i folkekirken, omvendt synes jeg, at vi er blevet mere fordomsfulde og formynderiske, når det handler om etniske og religiøse minoriteter,« siger Stampe, der især tænker på mennesker med ikke-vestlige baggrund. Det vender vi tilbage til.

3. Horisont/udsyn

Danmark er en nation, der har udsyn og stor tro på, at vi kan tage ud i verden med vores værdier og gøre en forskel, mener Zenia Stampe. Som eksempel nævner hun Danmarks rolle som jævnlig mægler under den kolde krig og især vores historiske position som forkæmper for udviklingsbistand, miljø og en international retsorden.

»Vi er et lille land, men vi vender ikke ryggen til verden, vi har udlængsel og udsyn. Vi tager det bedste fra verden med hjem til Danmark og bringer det bedste af det danske ud i verden. Og vi føler, at vi har et ansvar for at gøre verden til et bedre sted. Det synes jeg er vældig smukt og en god måde at have national selvbevidsthed på, uden det bliver selvindbildt. Det er Danmark, når det er bedst, og når jeg er mest stolt.«

Danmark er en nation, der tager ud i verden og fortæller om sine stærke værdier, mener Zenia Stampe. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

4. Demokratisk dannelse

I et demokrati skal alle borgere dannes til demokratisk deltagelse og oplyses, så man kan træffe oplyste beslutninger. Og her spiller Grundtvig en stor rolle. Han var med til at skabe højskolebevægelsen i Danmark, og hele hans arv gennemsyrer stadig den demokratiske dannelse i samfundet og især på efterskoler, højskoler og i foreninger, men også i folkeskolen, mener Zenia Stampe.

»Man bliver ikke kun dannet til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, man bliver også dannet til livet og demokratiet. Til at tænke selv og tage ansvar. Det er sindssygt vigtigt. Jeg bliver altid så glad, når jeg kommer på en folkeskole, for jeg synes, man kan mærke den ånd. Jeg tror, at pædagoger og lærere er vores samfunds vigtigste kulturbærere.«

5. Humor

Den danske humor, selvironi og afslappet uformel omgangsform er for Zenia Stampe noget helt særligt dansk. Det skaber ligeværdighed, fordi vi kan lave sjov med hinanden og os selv, og humoren kan med få ord afvæbne en tilspidset situation.

»Den danske humor er ikke bare for sjov. Der ligger i virkeligheden nogle temmelig vigtige værdier under. Når vi f.eks. gør grin med os selv og hinanden, er det jo ofte en måde at vise, at vi opfatter hinanden som ligeværdige og fortrolige. Men vores humor er også en opvisning i indforståethed. Forstår du det, giver humoren dig en smutvej ind i fællesskabet, men forstår du det ikke, risikerer humoren at bringe dig længere væk fra fællesskabet. Har man først knækket den kode, tror jeg, man bliver opfattet som en del af stammen,« siger Zenia Stampe.

Du siger, at minoriteter får mindsket deres muligheder i Danmark. Hvordan det?

»Jeg oplever, at en stor del af interessen for danskhed i virkeligheden er en dårlig undskyldning for at stemple noget som udansk. Det giver mindretallene problemer, fordi de skal gå på en stadig smallere sti for at blive accepteret som danske. Der er særligt én befolkningsgruppe, hvor man virkelig har et forstørrelsesglasset fremme og er hurtig med tjeklister og facitlister, som de skal følge.«

Du tænker på den muslimske gruppe?

»Ja, blandt andet, men også andre ikke-vestlige indvandrere. Det er en vigtig del af dansk kultur at kunne rumme mindretal. Det har vi altid kunnet, men vi har åbenbart svært ved at overføre vores tolerance og frisind til nogen, der har mørkt hår eller oprindeligt kommer fra et andet land. Det, tror jeg, er noget, vi skal øve os på.«

Artiklen fortsætter under billedet

Zenia Stampe synes, kulturminister Bertel Haarder har mange gode pointer i forhold til, hvad der er danskhed. Men hun er uenig i, at man kan sætte nogle værdier op, som alle udlændinge skal leve op til for at kunne kalde sig dansk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

»For hver integrationsfiasko er der langt flere integrationssucceser«

Men er der ikke også sket store forandringer i samfundet? Omkring 10 procent er udlændinge, i 2050 vil det være næsten 20 procent.

»Jeg har rigtig mange venner, som er andengenerationsindvandrere. Jeg ser dem som danskere, og det giver derfor ingen mening for mig at proppe dem og deres børn og børnebørn i en statistik over udlændinge i 2050.«

Hvad bygger du det på? Det har jo vist sig, at det har været svært at integrere rigtig mange personer med ikke-vestlig baggrund.

»Vi snakker hele tiden om, at integrationen er en fiasko, og der er også ting, der er gået galt. Men vi skal holde op med at tale integrationen ned i et sort hul. I år har vi fået tal for, at kriminaliteten i de udsatte boligområder er faldet, og flere med ikke vestlig-baggrund får en uddannelse. Fordi nogen er overrepræsenteret i statistikker, gør det jo ikke alle i den gruppe kriminelle eller arbejdsløse. For hver integrationsfiasko er der langt flere integrationssucceser. Der er stadig problemer, men det går den rigtige vej. Integration er ikke en umulig opgave. Det er det ikke.«

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Men er der ikke lidt to spor. Dem, det går godt for, og så en anden gruppe, der isolerer sig fra samfundet, ikke får lært dansk, og som man ikke får med på den vogn?

»Jeg siger heller ikke, at alt er godt. Men hvis man lader de dårlige historier tegne hele billedet, og bruger det til at udpege hele befolkningsgrupper eller religioner som trusler, så tror jeg, det kan være meget farligt.«

Hvordan kan det være farligt?

»Hvis hovedfortællingen bliver, at islam og muslimer er en trussel mod dansk kultur, så tror jeg, at det vil føre til øgede spændinger. Der vil blive et behov for at manifestere sig på begge sider af hegnet. Jeg håber i stedet, at vi kan nå dertil, hvor vi siger, det er ikke noget problem, at du er muslim, men det er et problem, hvis du slår dine børn eller tvinger din datter til at gifte sig mod sin vilje. Og så har vi en straffelov og et retssystem, der sætter ind over for dig.«

Verden har brug for Danmark

Er de danske værdier under pres i de her år?

»Hele præmissen for den her kanon er jo, at der kommer nogle mennesker udefra, som udfordrer vores værdier. Men det tror jeg, de danske værdier er for stærke til. Men til gengæld synes jeg, at det danske frisind er ved at blive lige lovligt klaustrofobisk. På den måde kan man sige, at presset på de danske værdier kommer fra os selv,« siger Zenia Stampe.

Og så vender hun tilbage til en anden af sine danske værdier, hun ligesom med frisind mener, er under pres fra os selv.

Det danske udsyn. Viljen og lysten til at rejse ud for at skabe en bedre verden.

»Jeg synes, at den værdi er udfordret lige nu, hvor vi egentlig bare helst vil lukke os inde, tænke på os selv og løse vores egne problemer. Vi bygger mure og hegn og grænsebomme rundt om Danmark i stedet for at tro på, at den der globalisering betyder, at der mere end nogensinde er brug for et Danmark, der rejser ud i verden og fortæller om det, vi er gode til,« siger Zenia Stampe.

»Om det så er vindmøller, demokrati, dialog eller frisind, så tror vi på en positiv forandringskraft, der kan udgå fra os fem millioner danskere.«

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.