V-profil om Syrien-invasion: »Danmark ligger, som vi har redt«

Venstres næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn forstår amerikanernes kursskifte i forhold til Syrien og frygter ny dansk »fodnotepolitik som den i 1980erne«. De Radikales udenrigsordfører forudser »et nyt blodbad og en ny flygtningestrøm« og placerer stort ansvar hos Trump.

Civile på flugt fra den tyrkiske invasion ved byen Ras al-Ain i det nordøstlige Syrien, melder nyhedsbureauerne. Danmark bør ikke være overrasket over det amerikanske kursskifte, der menes at have banet vejen for Tyrkiets offensiv, mener Venstres næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Marcus Knuth. Fold sammen
Læs mere
Foto: Delil Souleiman/AFP/Ritzau Scanpix

Trods stor opstandelse over den aktuelle situation på grænsen mellem Tyrkiet og det nordlige Syrien bør et amerikansk kursskifte ikke komme bag på Danmark og resten af Europa.

Sådan lyder det fra Venstres næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Marcus Knuth, der i går sammen med resten af nævnet var hasteindkaldt til et møde om den eskalerende situation, hvor den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, indledte sin længe ventede invasion af det nordlige Syrien, hvor Tyrkiet vil overtage et landområde fra kurderne.

»Bundlinjen i den amerikanske frustration over, at ikke flere europæiske lande bidrager, forstår jeg. Vi kan ikke sidde lamslåede tilbage over, at amerikanerne skifter taktik i Syrien, når man ikke selv har et større bidrag,« siger Marcus Knuth til Berlingske.

Onsdag eftermiddag annoncerede Erdogan at have indledt en invasion, som den tyrkiske præsident har døbt »Operation Fredskilde«.

Tyrkiske fly meldes at have bombet flere byer på den syriske side af grænsen, som kontrolleres af de kurdiske militser. Der meldes om civile tab, og ifølge nyhedsbureauet Reuters er tusindvis af mennesker allerede sendt på flugt.

Samtidig medfører den tyrkiske offensiv en risiko for, at NATO-landet Tyrkiet kommer i direkte ildkamp med de kurdiskledede styrker, der har været allierede med USA.

Da præsident Donald Trump mandag besluttede at trække nogle af de amerikanske soldater ud af det nordlige Syrien, blev det opfattet som et grønt lys til Tyrkiet.

»Faktisk kan jeg godt forstå, at USA ikke agter at blive i området i al evighed,« skriver Marcus Knuth i et længere opslag på Facebook om udsigten til en hel eller delvis amerikansk tilbagetrækning.

»Jeg frygter desværre, at Danmark ligger, som vi har redt. Danmark og andre europæiske lande burde nemlig have taget et langt større ansvar for at bistå vores allierede med at stabilisere de dele af Syrien, hvor Islamisk Stat er blevet nedkæmpet,« skriver Knuth.

Han peger på, at »Syrien er vores baghave, det er os, der er presset af terrortrusler og af massive flygtningestrømme«.

»Et sådant politisk skifte kan blive farligt«

Næstformanden for Det Udenrigspolitiske Nævn efterlyser »det danske mod«:

»Hvorfor bidrog vi ikke denne gang, som vi plejer, når vores allierede har brug for hjælp?«

I sommer annoncerede den socialdemokratiske regering, at den ville sende et lægehold til Syrien, men ifølge Marcus Knuth burde det stå klart for enhver, at der var brug for deciderede soldater.

Forløbet får Marcus Knuth til at mindes 1980erne, da den daværende borgerlige regering meget mod sin vilje dengang blev pålagt af et alternativt politisk flertal at tage afstand fra visse væsentlige NATO-beslutninger.

»Jeg frygter, at vores nye røde regering er på vej tilbage mod en fodnotepolitik som den i 1980erne, da vi gerne vil være del af et større forsvarsfællesskab – dog uden selv at løfte vores del af ansvaret. Et sådant politisk skifte kan blive farligt, ikke bare for Danmark, men for hele Vestens sikkerhed,« skriver Knuth.

Ved at give adgang til den tyrkiske invasion er USAs præsident ellers blevet kritiseret i hårde vendinger for at lade kurderne i stikken.

Den tyrkiske regering har i årevis været utilfreds med den kurdiske YPG-milits' kontrol over grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet. Tyrkiet betragter organisationen som en terrororganisation. Netop udsigten til en konfrontation med USA menes hidtil at have dæmpet den tyrkiske invasionslyst.

På den baggrund placerer de Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, »det primære ansvar« hos Tyrkiet og præsident Erdogan, men Lidegaard tilføjer:

»Jeg mener helt klart, at præsident Trump også bærer et stort ansvar. Man kan ikke se hans udmeldinger anderledes, end at han stiltiende accepterer, at tyrkerne gør det her. Vi ved ikke, hvor det stopper, men jeg mener, at det er indiskutabelt, at det allerede nu er en katastrofe for freden og bekæmpelsen af Islamisk Stat,« siger han.

Martin Lidegaard mener, at den aktuelle udvikling har »potentiale til et nyt blodbad og en ny flygtningestrøm«.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder på Twitter den tyrkiske militæroperation for både meget beklagelig og forkert.

Efter mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn onsdag herskede der desuden total forvirring om, hvad amerikanerne har tænkt sig at gøre i den nordlige del af Syrien. Den danske regering understreger, at USA har oplyst, at man agter at blive i området.

GRAFIK

Hvem kontrollerer hvad?