Donald Trump gambler stort med sin beslutning forleden om at trække amerikanske tropper ud af det nordlige Syrien, hvilket onsdag fik tyrkisk militær til at indlede en længe frygtet offensiv i det nordlige Syrien, der kan bringe NATO-landet i direkte kamp med de kurdiskledede styrker, som ellers er allierede med USA.
For med sin beslutning lægger Trump sig ikke blot ud med europæiske allierede, der er oprørte over, at USA svigter kurderne, som nu risikerer at blive slagtet efter at have hjulpet USA og Vesten med at bekæmpe Islamisk Stat.
Trump tester også for alvor opbakningen til sit virke som præsident i sit eget parti på et skæbnesvangert tidspunkt, hvor Demokraterne er i fuld gang med at samle materiale og opbakning til en rigsretssag mod ham.
Præsidenten har hidtil kunnet nyde støtte fra en bred front i sit eget parti i Kongressen, men med sin beslutning om Syrien har han fået en stribe republikanske senatorer og støtter op i det røde felt.
Farlig manøvre
De har længe holdt hånden over ham. Selv efter aggressive tweets som de også fandt over stregen. Men som balladen med Syrien viser, så er der en grænse, nemlig at præsidenten ikke skader USAs nationale sikkerhedsinteresser, hvilket de mener, at han gør i Syrien. Og det er farligt for præsidenten.
Intet tyder her og nu på, at Republikanerne i Senatet vil låne Demokraterne så mange stemmer, at han afsættes i en rigsretssag. Dette kræver, at 67 senatorer ud af de 100 stemmer for, og dét er i et senat, der domineres af 53 republikanske senatorer.
Det skal også understreges, at Trump ikke vil blive væltet, fordi han tager en politisk beslutning om at trække soldater hjem fra »endeløse krige«, hvilket var et af hans centrale valgløfter under præsidentvalgkampen i 2016, og som han onsdag gentog som argument for sin beslutning.
Men for mange af den slags alvorlige sager kan være med til at gøre republikanske senatorer møre og bide på den sag, som Demokraterne er ved at opbygge, hvis den kommer på et tidspunkt, der for dem er politisk belejligt.
Demokraternes sag fokuserer på, at Donald Trump har misbrugt sit embede ved at bede en fremmed magt om at levere snavs på hans politiske rival, Joe Biden, der kan blive Trumps udfordrer ved præsidentvalget næste år.
Helt konkret bad Trump Ukraines præsident, Volodymyr Selenskyj, om at gøre ham en »tjeneste« – at iværksætte en korruptionsefterforskning af Joe Biden og hans søn Hunter Biden.
Republikanernes tidligere præsidentkandidat, senator Mitt Romney, har kaldt præsidentens fremfærd for »forkert og rystende«. Trump har til gengæld kaldt Romney for en »pompøs røv«.
Men flere ting burde give præsidenten bekymringer.
»Nok er nok«
Romney og få andre kritiske senatorer kan pludselig sige »nok er nok« og sætte en bevægelse i gang. De fleste republikanere i Kongressen har hidtil været påfaldende stille i forhold til Ukraine-sagen.
Samtidig er der stigende folkelig opbakning til at afsætte præsidenten.
Et rekordhøjt antal – 51 procent – ønsker ifølge en ny måling fra Fox News Trump for en rigsretssag og afsat. En stigning på ni procentpoint siden juli. Yderligere fire procent ønsker ham for rigsret – men ikke fjernet. 40 procent modsætter sig helt en rigsretssag. I juli var tallet 45 procent.
Umiddelbart peger det på, at Trump sidder til næste præsidentvalg. Men med sin Syrien-beslutning udfordrer han på alvorlig vis sine partifæller i Senatet, hvis støtte han mere end nogensinde har brug for med henblik på en mulig rigsretssag.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
