Forsvarsekspert: Vanvittigt at sende danske styrker til Syrien

Situationen i Syrien og Tyrkiet kalder på handling. Dansk forsvarsekspert kalder det »dumt« at sende danske styrker til området. Han mener, at økonomiske sanktioner er vejen frem, selv om den mulighed også hænger i en tynd tråd.

Donald Trumps beslutning om at trække amerikanske styrker ud af Syrien kunne være foretaget mere hensigtsmæssigt, hvis man spørger den danske forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen. »Det skaber nogle store skår i relationerne mellem de allierede og amerikanerne,« mener han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jim Lo Scalzo/EPA/Ritzau Scanpix

Onsdag indledte den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, sin invasion af det nordlige Syrien i »Operation Fredskilde«. Invasionen kommer, få dage efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte, at han ville trække en del af de amerikanske tropper ud af området og dermed reelt overlade sine kurdiske allierede, der har været USAs vigtigste partnere i kampen mod Islamisk Stat, til Tyrkiets nåde.

Nu diskuteres det, hvordan EU og resten af verden skal håndtere situationen. Politiken beskriver, hvordan flere partier i Folketinget er åbne for at sende danske soldater til området.

Men det er en håbløs idé at sende danske soldater til området. Det mener Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

»At sende danske soldater derned er meget lidt gennemtænkt. Det vil være meget dumt at gøre. Det kommer ikke til at ske, og det er bare noget, man siger for at skulle sige noget,« mener han.

Peter Viggo Jakobsen vurderer, at der ikke er mulighed for at lave nogen former for fredsbevarende operationer på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet. Stiller man sig mellem Syrien og Tyrkiet, vil man komme i klemme mellem tyrkere, der angriber ud af zonen, og kurdere, der angriber ind i zonen. Han sammenligner situationen med de problemer, som man i 1990erne oplevede på Balkan med såkaldte sikre zoner.

»Medmindre man stiller med soldater, der er så stærke, at de er i stand til at nedkæmpe alt tænkelig modstand, så er det vanvittigt. Det vil være en meget skidt idé, og derfor kommer det selvfølgelig heller ikke til at ske,« siger han.

Økonomiske sanktioner

At sende danske styrker til området er altså ikke en gangbar løsning, og ifølge Peter Viggo Jakobsen vil økonomiske sanktioner mod Tyrkiet være en langt bedre løsning.

»Tyrkerne er afhængige af at kunne handle med Europa, så EU kunne ramme Tyrkiet med økonomiske sanktioner. Men når man ikke engang tør overveje at gøre det, så er det, fordi man har indgået en økonomisk aftale med tyrkerne om, at man betaler en hulens masse penge for, at de holder de syriske flygtninge på syrisk territorium, og dem vil vi under ingen omstændigheder have ind i Europa. Der har man allerede sat sig i en situation, hvor det er svært at lægge pres på tyrkerne,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Hvis hverken fredsbevarende styrker eller sanktioner er en mulighed, hvad kan man så stille op med hele situationen?

»Når man ikke er villig til at tage midler i brug, som kan gøre ondt på tyrkerne, så kan man reelt ikke gøre andet end at udsende nogle diplomatiske fordømmelser og lade det blive ved det. Man vil ikke engang overveje den konfrontation. Derfor kan man ikke gøre andet end at affinde sig med tingenes tilstand. Det er det, jeg forventer kommer til at ske,« siger han.

Røg over den syriske by Ras al-Ain set fra den tyrkiske grænse. Fold sammen
Læs mere
Foto: MURAD SEZER.

Peter Viggo Jakobsen forventer, at EU fortsat kommer til at stå på sidelinjen, som det i hans øjne har været tilfældet i konflikten siden 2011.

»Kurderne kommer til at sejle deres egen sø. Det er ret tydeligt. Der er ikke nogen, der vil gøre noget for kurderne. Europæerne og amerikanerne kunne godt bruge kurderne, da de skulle have nedkæmpet Islamisk Stat, og vi ikke selv havde lyst til at sætte vores soldater ind. Nu, hvor det er overstået, er der ingen, der vil hjælpe dem,« mener Peter Viggo Jakobsen.

Hvor ligger ansvaret?

Peter Viggo Jakobsen peger på, at det lige nu er den amerikanske præsident, Donald Trump, der tager hele skraldet. Men træder man et par skridt tilbage og kigger på Europas ageren, har europæiske politikere efter hans vurdering skubbet ansvaret fra sig.

»Jeg synes, at man er nødt til at kigge indad i Europa og sige: Har vi selv et medansvar for det her? Det må man sige, at vi har, for vi har ikke gjort noget. Vi har bare ladet amerikanerne gøre alt det beskidte arbejde som sædvanlig. Nu står EU så og råber ad amerikanerne, som de plejer, fordi amerikanerne ikke gider løse Europas problem længere,« forklarer han.

Peter Viggo Jakobsen understreger dog, at han mener, Donald Trump har ageret særdeles uhensigtsmæssigt i hele konflikten.

»Han kunne have givet et større varsel om, hvad han havde tænkt sig. At gøre det på den her måde er uhensigtsmæssigt og skaber nogle store skår i relationerne mellem de allierede og amerikanerne. Men igen – hvis man kigger på den europæiske vilje til at bidrage til at løse problemet, så har den ikke rigtig været her,« mener han.

Men hvordan skal man så forsøge at løse konflikten set med danske briller?

»Der er jo ikke andet at gøre end at stå og kigge på det som en interesseret tilskuer, så kan vi kommentere det som en boksekamp. Det er det, vi kommer til at gøre. Når der falder lidt mere ro over det, så må vi forholde os til, at der er nogle mennesker i nød, der skal hjælpes. De her 3,6 millioner flygtninge er først og fremmest et problem for Europa, og derfor bliver vi nødt til at hjælpe syrerne med at få skabt et Syrien, de kan vende tilbage til. Det er vi nødt til at gøre i samarbejde med de syriske myndigheder, og det må vi til at sætte noget mere fut i.«