Trine Mach bliver SFs nye socialordfører

Trine Pertou Mach (SF) afløser Pernille Vigsø Bagge (SF) som SFs socialordfører. Det vil hun bruge til at kæmpe for de børn, der har brug for en særlig indsats.

»Her rører vi jo ved noget af det, der gør mig venstreorienteret frem for til noget som helst andet: Solidaritet med de svage og respekt for det enkelte menneske som ét med værdi i sig selv. For mig måles vores samfunds kvalitet på, hvordan det behandler sine svageste,« siger Trine Pertou Mach i en skriftlig kommentar.

Den 45-årige SFer har været udviklingsordfører, ungdomsuddannelsesordfører, landbrugs- og fødevareordfører, fiskeriordfører og miljøordfører.

BNB