Pernille Vermund angriber Jakob Ellemann for »kynisk« og »uklædeligt« spin under krisen: »Jeg er nødt til at sige fra«

Under coronakrisen har Venstre og partiformand Jakob Ellemann-Jensen benyttet en dybt alvorlig krise til »uklædeligt« og »kynisk spin« i et omfang, der svækker mulighederne for et regeringsskifte.

Sådan lyder den hårde kritik af det blå kriselederskab nu – og den kommer fra et ledende medlem af den borgerlige opposition, nemlig Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund.

Under krisen har blandt andre Venstre adskillige gange klaget over manglende åbenhed og inddragelse og beskyldt statsminister Mette Frederiksen for »magtfuldkommenhed«.

Ofte har kritikken dog været »helt urimelig« og »faktuelt forkert«, mener Vermund.

Samtidig er det, mener hun, et »dobbeltspil«, hvor man stemmer for alle regeringens forslag uden bud på, hvad der kunne have været gjort anderledes, mens man alligevel leder efter »selv den mindste anledning til at udskamme statsministeren som kynisk og egenrådig«.

»Der har været et helt ekstremt fokus på proces og gentagne forsøg på at spinne og fremstille virkeligheden på en måde, der er langt fra sandheden. Det er simpelthen uklædeligt, og det er jeg nødt til at sige fra over for,« siger Pernille Vermund i et større interview med Berlingske.

»Faktum er, at Jakob Ellemann-Jensen har stemt for næsten alt, regeringen er kommet med, og at han ikke kan pege på, at han på de store linjer ville have gjort noget anderledes. Derfor er meget af det, han siger offentligt, ikke andet end rent spil for galleriet. Det er ærligt talt trættende.«

Den borgerlige håndtering med Venstre i spidsen svækker muligheden for et regeringsskifte ved næste valg, mener hun.

»Venstre må gøre, hvad de vil. Jeg kan bare på ingen måde se, det er en farbar vej, hvis man ønsker borgerligt flertal. Hvis man ikke kan andet end at kritisere processen, fjerner man sig fuldstændig fra menneskers hverdag,« siger Vermund og tilføjer:

»I det private erhvervsliv, som jeg indtil for nylig var en del af, ville man aldrig spilde danskernes tid på flueknepperi og på at rode rundt i procesfejl, der ofte overhovedet ikke er graverende.«

Røgslør og gnister på lukkede møder

Hvor blandt andet Venstre har beskyldt regeringen for egenrådighed, ser Pernille Vermund anderledes på det.

»Faktum er, at statsministeren har et meget stort flertal bag sig. Hun kunne have jongleret med alle mulige flertalskonstellationer. Alligevel har hun konsekvent bredt magten ud og rakt ud til hele Folketinget. Det skylder man at reflektere over, selvom man er borgerlig,« siger hun:

»Faktum er også, at intet indikerer, at Venstre ville have gjort det anderledes, hvis de selv havde været i regering. Alligevel puster man sig op og forsøger at foregøgle folk, at man er bedre end andre. Det klinger virkelig hult og er ikke andet end røgslør.«

Som leder af et nyt og mindre parti har hun oplevet at få »langt større inddragelse og indflydelse, end vores størrelse berettiger til«.

»I al fairness er man nødt til at anerkende statsministeren for den måde, hun har håndteret det på.«

Vermund understreger, at hun på flere områder er uenig med regeringen. Blandt andet mener hun, genåbningen er gået »alt for langsomt«.

»Men det ordentlige ville være, hvis vi som borgerlige agerede konstruktivt i en helt usædvanlig situation. Det er enormt frustrerende, at der er så lidt fokus på reelt indhold.«

Vermunds kritik kommer, efter flere medier har beskrevet, at hun og Jakob Ellemann-Jensen under lukkede forhandlinger flere gange har været på kollisionskurs. Direkte adspurgt, om hun kan bekræfte det, svarer hun:

»Der er lækket så meget, at det kan jeg godt bekræfte. Det slår gnister, når en part er helt utroligt optaget af proces frem for indhold.«

Vermund tilføjer, at hun også i andre sammenhænge har præsenteret sin utilfredshed for Jakob Ellemann-Jensen.

»Derfor vil han ikke blive overrasket. Jeg kan bare konstatere, at det bliver ved og ved. Derfor er det rimeligt, jeg siger det offentligt, selvom jeg helt sikkert bliver upopulær.«

Ifølge Pernille Vermund vidner proceskritikken om et grundlæggende problem i politik, som Socialdemokratiet »sikkert ikke havde håndteret anderledes, hvis rollerne var omvendte«.

»Allerede før, jeg blev valgt, fornemmede jeg, at politikere ofte siger ét og gør noget andet. Men man forventer mere af dem, man er på hold med. Og det er skærpende, at det er Venstre, der er det største borgerlige parti, og at det kommer i en historisk krise, hvor hver dag tæller.«

Gidsel og ondt i maven

Hun siger, at hun flere gange over de seneste måneder har følt sig taget som »gidsel« i en fremfærd, hun ikke kan stå inde for.

Da Venstre og Dansk Folkeparti for en måned siden krævede, at statsministeren skulle møde op til ugentlig spørgetid i Folketinget, støttede hun forslaget.

Men da det blev præsenteret af Venstre og Dansk Folkeparti i Berlingske, skete det med anklager om, at statsministeren var »egenrådig« og »genstridig«.

Venstres gruppenæstformand Karsten Lauritzen tilføjede, at havde statsministeren tid til at besøge skoler, »har hun også tid til at stille sig til rådighed for Folketinget«.

»Jeg fik det helt dårligt, for jeg støttede ikke forslaget for at deltage i et cirkus eller en personjagt. Men det handlede åbenlyst bare om spin.«

Et andet eksempel var, da hun på Venstres initiativ skrev under på et »åbenhedsmanifest«.

Ugen efter skulle Folketinget behandle et forslag fra Nye Borgerlige om at lempe offentlighedsloven.

Venstre var imod.

»Pludselig var åbenhed ikke så vigtigt alligevel. Det viser, at det hele bare er snyd og skuespil.«

Vi står i en situation, hvor regeringen udøver historisk magt over menneskers liv. Er det ikke afgørende også at kritisere processerne?

»Hvis man lader handling følge ord. Det gør Venstre ikke. De stemmer for alt fra regeringen. Alligevel forsøger de at skabe et indtryk af, at det hele foregår meget forkert – dog uden at tage konsekvensen og forlade lokalet. Det er ikke ordentligt eller seriøst.«

Hun mener, kritikken af regeringens manglende åbenhed generelt har været helt ude af proportioner.

»Når man går ud og kritiserer, at regeringen sidder på oplysninger og bla-bla-bla, skylder man at dokumentere, at de har siddet med det længere end rimeligt. Ofte har vi jo fået oplysningerne ret hurtigt.«

Samtidig mener Vermund, kravene om åbenhed foregår på en »uklædelig« måde.

»De centrale personer i Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut så sunde og raske ud, da vi ramte krisen. Nu kan man simpelthen se fysisk, at de er tyndslidte. De har knoklet i døgndrift, og de er blevet revet rundt og udstillet på en måde, de formentlig aldrig har prøvet før … «

Hun holder en pause.

»Selvfølgelig skal man kritisere. Men det skal være rimeligt. Jo flere spørgsmål og byrder vi rejser, jo mere pres lægger vi også i en situation, der handler om liv og død. Når man hører kritikken, får det en undertone af, at man forventer noget overnaturligt af dem. Og det kan jeg ikke holde ud.«

»Dumme eller dovne«

Også en aktuel sag har gjort Pernille Vermund harm over Venstres ageren.

I sidste uge afdækkede Jyllands-Posten, at selvom statsminister Mette Frederiksen 11. marts flere gange sagde, at nedlukningen af Danmark var baseret på råd fra myndighederne, lå der ikke en klar indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

På den baggrund har Venstre kaldt statsministeren i samråd med meldingen fra politisk ordfører Sophie Løhde om, at noget tyder på, at statsministeren »har talt direkte usandt«.

Siden har Ekstra Bladet fortalt, at afgørende forbehold fra sundhedsmyndighederne blev redigeret væk, før den endelige rapport med anbefalinger udkom.

Vermund giver dog intet for Venstres ageren.

Enten har Venstre »været så dumme og dovne, at de ikke har fulgt med ved møder og forhandlinger«, eller også er de »så kyniske, at de er villige til at lade som om, de er overraskede for at stille statsministeren i et dårligt lys«, siger hun.

»Hvis de har sovet i timen, er det godt nok skræmmende for så stort et parti. Men det tror jeg heller ikke. For det har været helt klart for os, der har været tæt på, at der var en uoverensstemmelse mellem regeringen og Sundhedsstyrelsen, og at statsministeren hellere ville gøre for meget end for lidt og ikke ville vente på sundhedsfaglig evidens,« siger hun:

»Derfor tillader jeg mig at kalde Venstres ageren ren kynisme, og det kan man kan simpelthen ikke være bekendt. Så fører man befolkningen bag lyset, selvom netop det er, hvad man beskylder statsministeren for. Venstre ved udmærket, hvordan tingene hænger sammen.«

Er det ikke helt rimeligt at indkalde til samråd for at grave i så historisk en sag?

»Jo, hvis man ikke ved bedre. Venstre lader som om, de er vældigt overraskede, selvom det ikke passer, og selvom de intet ville have gjort anderledes.«

Når statsministeren har sagt, hun agerede på baggrund af myndighederne, skal det vel være rigtigt?

»Man skal se på helheden. Ingen er seriøst i tvivl om, at man har valgt at gå længere end myndighedernes råd. Det skal man ikke lege overrasket over.«

Falder du ikke i fælden om at lade være med at kritisere regeringen i en krise?

»Det, Venstre kommer med, er ikke kritik. Det er ord uden handling; skuespil uden indhold.«

Jakob Ellemann-Jensen har foreslået halvering af momsen, ændringer af hjælpepakker og skattestop. Modbeviser det ikke din kritik?

»Det ændrer ikke på, hvor meget proceskritik har fyldt. Mange af de forslag er noget, han serverer for pressen uden at følge op og uden at sende følere til os andre på forhånd for at stå stærkere. Jeg har i hvert fald ikke hørt noget,« siger hun:

»Men jeg anerkender, han har gjort meget for at få omtale. Mon ikke det også har været træls, at Lars Løkke Rasmussen er løbet med overskrifterne, fordi han skriver i B.T.«

Det virker til, du har tabt tillid til Jakob Ellemann-Jensen?

»Egentlig ikke. Jakob har på mange måder været sådan, siden han blev leder – på lige fod med mange andre politikere. Så det er ikke sådan, at jeg har haft en masse forventninger. Han har ikke skuffet, for jeg havde ikke så mange forventninger.«

Har du mere tillid til Mette Frederiksen?

»På det politiske indhold – som er det centrale – er svaret klart nej. Det ville uden tvivl være bedre med borgerligt flertal. Derfor er det ekstra frustrerende, at tingene foregår på denne måde.«

Da Sundhedsstyrelsen halverede afstandskravet fra to til én meter efter genåbningsforhandlingerne, kritiserede du regeringen. Er det ikke proceskritik?

»Overhovedet ikke. Det var en kritik af, at forudsætningerne for en politisk aftale ændrede sig. Havde jeg vidst det, havde jeg handlet anderledes politisk.«

Er det ikke paradoksalt, at I – af mange opfattet som et protestparti med ultimative krav – kritiserer andre for ikke at agere seriøst?

»Mange troede sikkert, vi bare var et protestparti. Men det er vi ikke. Vi har stærke mærkesager og stiller hårde krav. Det betyder ikke, at vi ikke er et seriøst og ordentligt parti,« siger Vermund.

Venstre afviser

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. I stedet har partiet sendt et skriftligt citat fra gruppesekretær Erling Bonnesen, som afviser Pernille Vermunds kritik.

»Det er helt fint, at hun har sine egne oplevelser. Men regeringens manglende åbenhed er noget, et bredt flertal i Folketinget har kritiseret igennem hele coronaforløbet,« skriver han og fortsætter:

»Jeg tror da også, at Pernille Vermund har fundet ud af, at hvis hun skal i medierne, så skal hun sige nogle kontroversielle ting og gerne kritisere de blå venner. Og sådan fungerer det.«

I e-malien forholder Erling Bonnesen sig ikke til en række af de konkrete kritikpunkter, som Pernille Vermund rejser.

I stedet skriver han, at hvis Vermund »for alvor mener«, at danskerne og virksomhederne skal undgå stigninger i skatter og afgifter, og at ydelserne til »arbejdsløse indvandrere ikke skal hæves«, så skal »hun jo også på et tidspunkt kæmpe sammen med de blå partier imod regeringen og resten af venstrefløjen«.

»Og det tror jeg også gerne, at hun vil,« skriver Erling Bonnesen.