Efter hård kritik: Flertal vil nu tvinge regeringen til øget åbenhed

På ryggen af de seneste dages hårde kritik af lukkethed hos regeringen og sundhedsmyndighederne, kræver et politisk flertal nu, at markant flere informationer stilles til rådighed for Folketinget, uafhængige forskere, medier og borgere. Situationen er akut, lyder meldingen. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen siger, at hvis ikke regeringen adlyder, så vil flertallet tvinge dem til det.

Et flertal i Folketinget er gået sammen om et såkaldt åbenhedsmanifest, som skal pålægge regeringen at sikre, at oplysninger og data i langt højere omfang fremover bliver tilgængeligt for både videnskabelige eksperter, medier, politikere og nysgerrige borgere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter en længere periode, hvor centrale oplysninger og beregninger i arbejdet med coronakrisen ved flere lejligheder har været mørklagt for både befolkning og eksperter, er der nu helt »akut« brug for mere åbenhed.

Sådan lyder det fra et flertal i Folketinget på tværs af den politiske midte, som nu er gået sammen om et såkaldt åbenhedsmanifest, som skal pålægge regeringen at sikre, at oplysninger og data i langt højere omfang fremover bliver tilgængeligt for både videnskabelige eksperter, medier, politikere og nysgerrige borgere.

Bag manifestet står en bred koalition på tværs af midten bestående af samtlige blå partier samt Det Radikale Venstre og Alternativet.

I manifestet, som rummer otte principper for mere åbenhed, skriver partierne, at det »aldrig har været vigtigere, at vi deler vores viden«, og at der skal »langt mere til end, hvad regeringen og myndighederne hidtil har givet offentligheden indsigt i«.

»Vi ønsker fuld åbenhed om alle data og alle beslutninger, der træffes under coronakrisen. Det vil betyde et mere fyldestgørende billede af coronaens udvikling. Det vil også bane vejen for bedre politiske beslutninger,« skriver de.

Derfor peger partierne på otte punkter, hvor regeringen »som minimum skal være forpligtet om fuld åbenhed«.

Punkterne er:

  1. Alle beslutninger truffet i bekæmpelsen af covid-19, forstået som indsigt i al materiale brugt som baggrund for beslutninger. Også det, der tilgår partierne i drøftelserne om en genåbning
  2. Det daglige smittetryk, ligesom der skal være fuld indsigt i modellen bag og de data, der indgår i beregningen.
  3. Kildekoden og de data, der indgår i beregninger og vurderinger fra Statens Serum Institut i forbindelse med analyser af mulige genåbningsscenarier
  4. Alle tal for udviklingen af covid-19 i samfund og sundhedsvæsen med størst mulig detaljeringsgrad
  5. Antal smittede og testede blandt sundheds- og plejepersonale og andre udsatte grupper
  6. Løbende kapacitet og flaskehalse i relation til test og værnemidler
  7. Løbende opdatering af en tydelig oversigt over udstedte påbud og udfordringer for alle berørte brancher og aktiviteter i samfundet
  8. Data om brug af hjælpepakker fordelt på relevante brancher, alder, faggrupper og geografi samt oplysninger om færdigbehandlede sager og udbetalte beløb.

Partierne vil på et møde klokken 18.00 præsentere statsminister Mette Frederiksen (S) for principperne og kravene.

Ønsker regeringen ikke at efterkomme det, vil partierne tvinge regeringen til det gennem en afstemning i folketingssalen, oplyser Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Manifestet kommer efter længere tids kritik af, at regeringen agerer for lukket og for egenrådigt under coronakrisen.

En kritik, der er kulmineret de seneste dage, hvor Berlingske har beskrevet, at et politisk flertal og flere universitetseksperter krævede yderligere åbenhed.

I onsdagens Berlingske tog kritikken yderligere til, da to af landets absolut tungeste og mest erfarne forskere, der begge spiller centrale roller under coronakrisen, stod frem og fortalte, at de under denne epidemi har oplevet en hidtil uset lukkethed og modvilje mod at dele data og centrale informationer.

En lukkethed, der både kan skabe mistillid i befolkningen og simpelthen hæmme arbejdet med at bekæmpe virussen for forskerne, lød det.

Ellemann-Jensen: Vi har brug for et oplyst grundlag

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kalder det »helt afgørende, at der kommer mere åbenhed på alle områder«:

»Både i forhold til os som politikere, i forhold til jer som presse, i forhold til forskere, som kan kurere os og i forhold til befolkningen. Den lukkethed, der har været i forhold til data og beslutninger, er vi nødt til at gøre op med.«

Ellemann-Jensen henviser blandt andet til Berlingskes artikel, hvori to af landets førende forskere under coronakrisen anklager myndighederne for mørklægning af central data. Det er hverken godt for forskningen, for den politiske beslutningstagen eller for befolkningen, siger Venstre-formanden.

»Når vi som politikere skal træffe beslutninger om, hvad der skal åbne, har vi brug for at gøre det på et oplyst grundlag. Hvis befolkningen skal forstå, hvad der foregår, og de skal kunne forholde sig de risici, der er i samfundet, er de nødt til at kende baggrunden for det,« siger han.

Hvad nu hvis regeringen ikke vil forholde sig til det krav lige nu?

»Så har vi et flertal i Folketinget, som kan tvinge dem til at komme ned i Folketingssalen og kigge på det.«

Radikale: »Det burde slet ikke være nødvendigt«

Den radikale leder, Morten Østergaard, påpeger, at han bl.a. over de seneste uger har forsøgt at sikre øget åbenhed.

Det afgørende punkt opstod dog, da de to topforskere trådte frem med en kritik af en hidtil uset lukkethed i Berlingske onsdag, fortæller han.

»Der er tale om kritik af en karakter, som vi som folketing umuligt kan sidde overhørig. Når man hører nogle af landets fremtrædende og mest erfarne forskere tale om en hidtil uset lukkethed, som endda finder sted i en historisk alvorlig situation, er der nødt til at ske noget,« siger han:

»Derfor er jeg også ked af, at vi nu sammen med et flertal i Folketinget er nødt til at trække så hårdt i kæden over for regeringen, som vi nu er. For det burde slet ikke være nødvendigt. Det burde være sket helt automatisk«.

Han mener, at mere åbenhed både vil øge troværdigheden og kvaliteten af de politiske beslutninger, der træffes under coronakrisen.

Ved at skrive under på et egentligt åbenhedsmanifest mener han, at et flertal også forpligter sig selv under resten af krisen.

»Nu lægger vi jo hånden på kogepladen. Det betyder, at hvis der igen opstår problemer med, at der er nogen, der ikke kan få ordentlig adgang til informationer, så må de komme til os, og så har vi forpligtet os til at sikre, at det sker,« siger han.

Tiltagende kritik

Jakob Ellemann-Jensen oplyser, at manifestet kommer som reaktion på længere tids lukkethed, som nu har nået et niveau, som partierne ikke længere kan acceptere.

»Det er en reaktion på den lukkethed, vi generelt har oplevet, hvor vi senest på et møde fik at vide af statsministeren, at vi ikke kunne få en skriftlig udgave, af det vi sad og aftalte. Det er en reaktion på den lukkethed, der har været i forhold til at lægge materiale frem for forskere. Det er en reaktion på lukketheden overfor at lade pressen få indblik.«

Tidligere har Berlingske også beskrevet, hvordan politikere fra næsten samtlige af Folketingets partier, der alle har sæde i den særlige følgegruppe under coronakrisen, sidder tilbage med en følelse af ikke at have fået korrekte oplysninger om Danmarks testindsats.

Siden virussens ankomst til først Kina, så flere syd- og centraleuropæiske lande og til sidst Danmark har myndighederne er myndighederne ved en stribe lejligheder kommet med skiftende og ofte modstridende oplysninger om testindsatsen.

En række partier fortalte derfor, at de har en stærk mistanke om, at manglende kapacitet reelt har haft større konsekvenser for den danske testindsats, end myndighederne har oplyst Folketinget og offentligheden om.

De seneste dage har DR på samme måde afdækket, hvordan Danmark på et tidligt tidspunkt begyndte at opleve kritisk mangel på værnemidler. Også her udtrykker politikere mistanke om, at kapaciteten var et problem et godt stykke tid før, at de blev oplyst om det.