Flere af landets topforskere advarer i dag i kraftige vendinger om, at sundhedsmyndighederne hemmeligholder centrale data om coronavirussens spredning i Danmark.
Det får nu lederen for Radikale Venstre, Morten Østergaard, til at kræve, at myndighederne lægger alt frem, så både offentligheden og landets videnskabelige miljø kan se myndighederne efter i kortene.
»Vi snydes for den bedst tilgængelige rådgivning, når nogle af landets førende eksperter ikke har mulighed for at give deres besyv med. Det svækker hele tilliden til resultatet og den genåbningsproces, vi er i gang med,« siger Morten Østergaard.
Han pointerer, at Danmark kun har kunnet håndtere coronaepidemien så godt, som det har været tilfældet, fordi befolkningen har fulgt myndighedernes anvisninger.
»Og jeg er overbevist om, at hvis befolkningen skal blive ved med det, så skal det ske på det bedst oplyste videnskabelige grundlag, og det gør det ikke lige nu,« siger han.
Basal videnskabelig praksis
I Berlingske har to topforskere langet ud efter regeringen og sundhedsmyndighederne for blandt andet at hemmeligholde data om, hvordan smittetrykket, som dækker over, hvor mange personer en smittet i gennemsnit selv smitter, udregnes.
Det tal er ifølge forskerne afgørende for at »guide beredskabet« og »forstå udbruddets udvikling«.
Det er hverken statens eller regeringens oplysninger. Det er oplysninger om vores alles sundhed. Er der nogen som helst grund til, at man skulle holde de her tal tilbage? Ligesom forskerne kan jeg ikke se noget argument.Morten Østergaard, formand for Radikale Venstre
Morten Østergaard fastslår, at hvis Danmark fortsat skal kunne styres godt gennem krisen, er det helt essentielt, at landets bedste hoveder kan få lov til at se, hvordan blandt andet smittetrykket udregnes.
»Det er basalt i videnskab, at man for at fæste lid til resultater stiller oplysninger til rådighed, der gør, at andre kan kigge én efter i kortene. Videnskabelige resultater, der ikke kan genskabes af andre forskere med adgang til samme data, er ikke rigtige resultater,« siger han.
Vil det ikke bare skabe mere forvirring i befolkningen, hvis flere forskellige grupper forskere kommer med flere forskellige meldinger?
»Der er ikke er nogen sandhed, som befolkningen ikke kan tåle at høre. Vi har brug for at få de bedste hoveder i landet til at tænke højt, og så må politikerne træffe de politiske beslutninger, mens vi er åbne om de usikkerheder, der er omkring den rådgivning, vi har fået.«
Kræver åbenhed
Derfor slår Morten Østergaard fast, at når han sammen med resten af Folketingets partiledere senere i dag sætter sig til forhandlingsbordet for at beslutte, hvad de næste trin i landets genåbning skal være, så er hans allerførste krav, at myndighederne lægger alle tal og rådata frem.
»Det er hverken statens eller regeringens oplysninger. Det er oplysninger om vores alles sundhed. Er der nogen som helst grund til, at man skulle holde de her tal tilbage? Ligesom forskerne kan jeg ikke se noget argument,« siger han:
»Jeg kan heldigvis se, at det ikke er et ønske, jeg står alene med, og derfor er det min klare forventning, at statsministeren besinder sig på, at vi ikke vil acceptere, at væsentlige oplysninger holdes væk fra offentligheden og eksperter. Det gælder ikke kun sundhedsmyndighederne, men også den almindelige tendens til at regeringen holder kortene tæt på kroppen.«
Nu sidder vi på møder med statsministeren og spørger, om vi må bruge smittetrykket som et givent pejlemærke i forhold til, hvor meget vi tør genåbne, og så får vi det svar, at det kan vi ikke, fordi det er forbundet med så stor usikkerhed og så svært at måle, og man ved ikke, hvad mørketallet er.Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti
Thulesen Dahl: »Hvad kan vi bruge det her til?«
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, forstår også godt, hvorfor de to topforskere ærgrer sig over ikke at måtte se beregningsgrundlaget for smittetrykket.
For netop smittetrykket har spillet en væsentlig rolle for det politiske beslutningsgrundlag bag den hidtidige genåbning af dele af samfundet.
»For nogle uger siden var det et helt afgørende tal i forhold til, hvad man ville genåbne i fase 1. For så sagde man, at smittetrykket ville stige til 1,2, men kun i en midlertidig periode, og så ville den falde under 1 igen, og derfor var det forsvarligt at åbne det, man ville åbne i første omgang,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Men DF-formanden oplever nu, at det for kort tid siden så vigtige tal bliver tillagt mindre betydning i forhandlingerne om næste fase af genåbningen.
»Nu sidder vi på møder med statsministeren og spørger, om vi må bruge smittetrykket som et givent pejlemærke i forhold til, hvor meget vi tør genåbne, og så får vi det svar, at det kan vi ikke, fordi det er forbundet med så stor usikkerhed og så svært at måle, og man ved ikke, hvad mørketallet er,« siger Kristian Thulesen Dahl:
»Og der er det da interessant for os som politikere, der ikke har ekspertviden på det her felt, om de data er tilgængelige for eksterne forskere, som kan gå ind og kigge med og kvalificere vores beslutningsgrundlag. Hvad kan vi bruge det her til? Hvad for en usikkerhed skal vi lægge ind? Tør vi bruge det? Og i givet fald hvor meget?«