Efter mere end en måned, hvor Folketinget har været voldsomt stækket, er der nu akut behov for, at landets folkevalgte politikere får udvidede muligheder for at kontrollere regeringens magtudøvelse under coronakrisen.
Sådan lyder opråbet fra en samlet opposition, som på initiativ af de to største, borgerlige partier, Venstre og Dansk Folkeparti, nu kræver forstærkede, demokratiske kriseværktøjer til at teste regeringen.
Blandt andet ønsker partierne, at statsminister Mette Frederiksen (S) under coronakrisen én gang om ugen møder op til den såkaldte spørgetime i Folketinget for at svare på kritiske spørgsmål fra landets partiledere.
Forslaget vil indebære, at Mette Frederiksen fordobler intensiteten af sine optrædener i Folketingssalen, idet spørgetimen normalt som udgangspunkt afholdes hver anden uge.
Samtidig ønsker partierne meget mere fleksible deadlines for at stille spørgsmål til ministrene.
I dag skal et spørgsmål, som et medlem af Folketinget ønsker besvaret mundtligt af den relevante minister under den såkaldte spørgetime om onsdagen, indleveres senest fredag klokken 12.00. Partierne ønsker mulighed for at stille spørgsmål til besvarelse med kortere aftræk.
Karsten Lauritzen, som er gruppenæstformand i Venstre, mener, at coronakrisen har bragt Folketinget i en situation, der er problematisk for et samfund.
»Hidtil har statsministeren skullet have ro til at håndtere krisen, og det har vi givet hende. Men med de beslutninger, regeringen træffer nu, er der stærkt brug for et folketing, som kan lave parlamentarisk kontrol. Det har der ikke været mulighed for, og det skal stoppe nu,« siger han og fortsætter:
»En helt central del af dette er, at personen for bordenden, nemlig statsministeren, stiller sig til rådighed for Folketinget og landets partiledere, så vi kan få en offentlig debat og ikke bare lukkede møder over Skype.«
Karsten Lauritzen mener, en åben debat øger tilliden til og kvaliteten af de beslutninger, der bliver taget.
»Det, der gør det danske folkestyre stærkt, er, at vi har en åben, kritisk og konstruktiv meningsudveksling. Tingene bliver bedre af det, end hvis det bare er en person, der bestemmer det hele. Kortslutter man den proces, træffer vi ikke de rigtige beslutninger,« siger han.
Karsten Lauritzen kobler forslaget med, at også mediernes mulighed for at udøve magtkritik er »voldsomt forringet« under coronakrisen og henviser til, at statsministeren onsdag var på besøg i en folkeskole for at følge genåbningen:
»Hvis hun har tid til dette, har hun også tid til at stille sig til rådighed for Folketinget.«
Det samme siger Dansk Folkepartis retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup, der sammen med Karsten Lauritzen står bag forslaget.
»Regeringen er generelt, og i ekstrem grad under denne krise, meget magtfuldkommen og egenrådig. Vi har oplevet, at statsministeren er meget genstridig, fordi hun ser en strategisk fordel i at sidde på al viden. Samtidig er Folketingets mulighed for at kontrollere magtudøvelsen sat helt ud af kraft. Vi har været et ekspeditionskontor for regeringen, som reelt både har været den lovgivende og udøvende magt. Det skal stoppe nu,« siger han.
Samråd og pressede ministre
Meldingen fra de borgerlige partier er kulminationen på en proces, der har stået på over flere uger.
Allerede 31. marts sendte de fem blå partier en fælles e-mail til Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), hvori de opfordrede til en »tidlig drøftelse af normalisering af det parlamentariske arbejde«.
I e-mailen, som Berlingske er i besiddelse af, skriver partierne, at de »til fulde« forstår den »svære situation«, som blandt andet regeringen befinder sig i. De skriver dog også, at de »helt ærligt« er »bekymrede for«, at der »går politik i afvikling af lovprogram, beslutningsforslag, samråd og forespørgsler«.
Derfor opfordrer de til, at Folketingets Udvalg for Forretningsorden »får en tidlig og åben drøftelse af, hvordan Folketinget kan gå tilbage til normalen, og ikke en drøftelse der først sker, når der ligger et konkret oplæg fra statsministeren«.
Derefter rullede en proces, som mundede ud i en e-mail fra Folketingets formand 8. april, hvori han skriver, at det er hans opfattelse, at vi »bør overveje at tilnærme os en mere normaliseret situation«.
Konkret foreslår han, at man fra 22. april lægger op til at genoptage den mundtlige spørgetid, hvor ministre kan besvare spørgsmål om onsdagen, ligesom han vil genoptage muligheden for blandt andet samråd.
Folketingets formand skriver også, at han har »fuld forståelse for gruppernes berettigede ønsker«.
Men Henrik Dam Kristensen »appellerer« også til, at man i arbejdet med at prioritere beslutningsforslag og samrådsspørgsmål lader det indgå med »en vis vægt i vurderingen, om der er ministre og ministerier, som i særlig grad i de seneste fire uger har været – og i den kommende periode fortsat vil være – under et betydeligt pres«.
I e-mailen nævnes der ikke noget om statsministerens spørgetime om tirsdagen, men efterfølgende har Statsministeriet meddelt, at Mette Frederiksen stiller op til den første spørgetime siden coronakrisens udbrud på tirsdag, erfarer Berlingske.
Samtidig lægger formanden for Folketinget op til et møde, hvor der skal foretages yderligere drøftelser af afviklingen af Folketingets arbejde frem mod sommerferien.
Dette møde afholdes torsdag i denne uge, og det er i den forbindelse, at de blå partiers melding kommer.
I sidste uge har statsminister Mette Frederiksen bebudet, at hun ønsker fremover at trække partierne tættere ind i drøftelserne af en genåbning af Danmark.
Direkte adspurgt, om dette ikke er tilstrækkeligt, svarer Venstres Karsten Lauritzen:
»Det er fint, der foregår forhandlinger bag lukkede døre. Men det øger tilliden, hvis der parallelt også er en åben debat. Folketinget skal have mulighed for at stille spørgsmål til landets statsminister i det åbne rum.«
Hun har voldsomt travlt med en national krise. Risikerer vi ikke at spilde hendes vigtige tid?
»At hun bruger to timer om ugen i Folketingssalen er meget rimeligt. Jeg vil også personligt mene, at det er mindst lige så vigtigt at stille sig til rådighed for Folketingets valgte partiledere som at besøge en folkeskole.«
Så det er ikke drilleri?
»Nej, det her handler om, at det mere end nogensinde i en krisetid er vigtigt at få klargjort, at det er folket, der styrer landet, og ikke bare regeringen.«
Hvorfor kan hun ikke bare møde op med normal frekvens? Hvorfor skal det fordobles?
»De beslutninger, der træffes lige nu, er meget, meget større end normalt. Derfor er det også netop nu, at folkestyret skal vise sin værdi gennem den kritiske debat.«
Peter Skaarup afviser ligeledes, at der er tale om politisk drilleri. Han kalder det »sund fornuft«, at Folketinget under krisen får større muskler end normalt.
Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, støtter forslaget med den begrundelse, at regeringen agerer »egenrådigt og lukket«.
»Derfor er Danmark bedst tjent med at åbne Folketinget og demokratiet igen.«
Socialdemokratiet afviser
Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, siger, at han er »glad for«, at statsministeren har sagt ja til at komme i spørgetime på tirsdag. På spørgsmålet om fremover at gøre det til en fast ting, at statsministeren fordobler frekvensen under krisen, svarer han:
»Som formand kan jeg hverken beordre eller tvinge statsministeren til at komme fast på hverken den ene eller anden måde. Det, jeg kan gøre, er, at bringe videre til statsministeren, at der er det ønske. Det har jeg tænkt mig at gøre, og så må vi se, hvad svaret bliver.«
Er du enig i ønsket?
»Jeg kan sige, at jeg agter at bringe ønsket videre. Det må være det vigtigste.«
Han ønsker heller ikke på nuværende tidspunkt at forholde sig til forslaget om at give Folketinget bedre muligheder for at stille spørgsmål til hurtigere besvarelse end i dag.
Statsministeriet ønsker ikke at kommentere forslaget. I stedet henviser ministeriet til Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen.
Han mener, at det er glædeligt, at Folketinget nu på lange stræk kan genoptage den hverdag, der normalt gælder, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål til ministre, og hvor statsministeren hver anden uge er i spørgetime.
Han afviser dog, at der er behov for at udvide Folketingets muligheder for at kontrollere regeringen i form af mere fleksible deadlines for spørgsmål og ikke mindst en fordobling af statsministerens aktivitet i folketingssalen.
»Jeg vil gerne bede om den forståelse, at vi står i den største krise siden Anden Verdenskrig, og at håndteringen af den krise fylder de fleste af statsministerens og de øvrige ministres timer,« siger han.
Kan man ikke argumentere for, at coronakrisen er så voldsom, at den almindelige dagligdagskontrol med regeringen ikke er nok?
»Der er ingen tvivl om, at der skal være gode muligheder for at debattere med regeringen. Men det, mener jeg også, at der er i Folketingets hverdag, og det, vi nu kan genoptage, er noget, der minder om den.«
Og det, mener du, er tilstrækkeligt?
»Ja, jeg mener, at der er gode muligheder, og at de er tilstrækkelige.«
Jesper Petersen afviser også billedet af regeringen som magtfuldkommen og egenrådig og henviser blandt andet til, at regeringen har taget initiativ til brede forhandlinger om en udvidet genåbning af Danmark.
»Lad os nu holde fast i et konstruktivt samarbejde om brede løsninger,« siger han.
Den radikale Jens Rohde, der både er medlem af Folketingets ledelse og Udvalget for Forretningsorden, vil ikke lægge sig endegyldigt fast. Men han er umiddelbart skeptisk over for det borgerlige forslag.
»En del af argumentet for, at Folketinget har kørt på lavere blus, er, at vi er nødt til at give regeringen arbejdsro til at håndtere krisen. Og jeg kan ikke se, at vi er ovre nogen krise.«
Han er også skeptisk over for, at ministre skal kunne svare mundtligt på spørgsmål med kortere frist.
»Jeg vil hellere have rigtige svar end hurtige svar. Tiden er ikke til at skyde fra hoften, og da slet ikke fra regeringen,« siger han.
