Partiledere og erhvervsliv kræver krisemål fra Mette Frederiksen: Lige nu styrer vi i blinde

Under coronaudbruddet er regeringen og sundhedsmyndighederne kommet med så uklare og ukonkrete meldinger om, hvilke krisemål man helt præcist navigerer og styrer landet efter, at det er svært for Folketinget, erhvervslivet og borgerne at gennemskue.

Sådan lyder kritikken fra en række partiledere og eksperter, som med opbakning fra erhvervslivet nu kræver, at regeringen opstiller klare, målbare kriterier for, hvad der afgør, om landet fremover skal åbnes mere eller lukkes ned igen.

Med andre ord: Hvor højt skal smittetrykket, antallet af nyindlæggelser og antallet af intensivpatienter være, før det kan blive nødvendigt at stramme grebet – eller omvendt?

Uden de kriterier kommer samfundet, herunder lukningstruede virksomheder, til at befinde sig i konstant og urimelig uvished med daglig angst for et pludseligt tilbageslag, lyder det.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen mener langtfra, at den gældende aftale om genåbningen skaber nok klarhed.

I aftalen står der, at målet er at undgå, at »sundhedsvæsenets kapacitet sættes under pres«, og at man vil fortsætte genåbningen, hvis »stigningen i smittede og indlagte ud fra en helhedsbetragtning ikke er større end ventet«.

Men der er altså ingen helt konkrete tal for, hvad nogen af delene betyder.

»Det er hverken ansvarligt eller anstændigt at overlade virksomheder og borgere til at skulle sigte i blinde uden helt konkret, målbar viden om, hvad de skal holde øje med. Lige nu er det mest statsministerens mavefornemmelse, der afgør det. Men det er jo meget diffust,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Sammen med andre partiledere forsøgte han, uden held, under forhandlingerne i sidste uge at få regeringen til at definere klare kriterier og smertegrænser på baggrund af input fra eksperter.

Den radikale leder, Morten Østergaard, er enig i, at der er brug for mere faste holdepunkter end dem, det lykkedes at kæmpe ind i aftalen.

»Uanset om vi taler om at rulle baglæns ved at lukke ting ned igen, eller vi taler om at åbne mere op, har det voldsomme konsekvenser. Derfor er det også problematisk, at folk ikke kan få klare svar på, hvad der afgør deres skæbne,« siger han:

»Situationen er usikker nok i sig selv. Det skal vi ikke gøre værre ved at efterlade folk uden faste holdepunkter.«

Den seneste udvikling, hvor Mette Frederiksen torsdag pludselig lagde op til yderligere åbning, gør blot behovet for faste kriterier endnu større, mener han.

»Det er selvfølgelig glædeligt, at regeringen reagerer på, at det går bedre end ventet. Men det viser jo også, at barren konstant ændrer sig. Derfor er der brug for, at vi er enige om, hvad de udløsende faktorer er«.

Han kan ikke se argumentet for, hvorfor man ikke kan definere kriterier og smertegrænser i form af for eksempel intervaller, så længe der er respekt for, at der pludselig kan ske noget uventet.

På den måde vil danskerne dagligt kunne gå ind og se de nyeste tal, for at tjekke om vi nærmer os nogle af de kritiske grænser i forhold til smittetryk, indlæggelser og intensivkapacitet.

»Men det er der ikke appetit på i regeringen. Derfor må jeg konstatere, at Mette Frederiksen og jeg ser forskelligt på, om det vigtigste er at være åben og ærlig, eller om det vigtigste er at udtale sig så upræcist og rundt, at man ikke kan blive fanget på det forkerte ben efterfølgende,« siger han:

»Min holdning er, at vi ikke kan tillade os at spille med helt eller delvist lukkede kort.«

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er enig. Torsdagens melding fra Mette Frederiksen om en yderligere genåbning understreger blot behovet, fordi Folketinget ikke aner, hvad der skal til, før hendes konklusioner ud fra en »helhedsbetragtning« går den ene eller anden vej.

»Og så er det virkelig svært at samarbejde med regeringen. Så sidder vi der og famler i blinde«.

Et berømt tal og danskernes psyke

Siden coronakrisen for alvor tog fart, da regeringen 11. marts lukkede store dele af det danske samfund, har der været skiftende præmisser for krisestyringen.

Det viser en større kortlægning af forløbet, Berlingske har udarbejdet.

I den første lange fase efter nedlukningen gentog regeringen flere gange, at den i høj grad agerede politisk. Venter vi på sundhedsfaglig evidens, risikerer vi at komme for sent, sagde statsministeren flere gange.

På den baggrund blev der både indført historiske hastelove og grænselukninger uden sundhedsfaglige råd.

Da regeringen siden, kort før påske, bebudede en mulig genåbning, gjorde man det til gengæld klart, at det skulle ske på et tydeligt, sundhedsfagligt grundlag.

Efter påske, 6. april, da den første genåbning af de mindste klasser og daginstitutionerne blev præsenteret, sagde statsministeren flere gange, at det var »baseret« på sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

På dette tidspunkt forventede Statens Serum Institut, at denne genåbning ville medføre et smittetryk på 1,23. Det vil sige et pænt stykke over den såkaldt »kritiske grænse« på 1,0, hvor epidemien er stigende frem for aftagende.

Dagen efter, 7. april, kom det frem, at de matematiske modeller bag genåbningen var yderst usikre, og at regeringen havde valgt en ekstra forsigtig model.

Vi vil, sagde statsministeren, hellere gå for langsomt end for hurtigt.

En uge senere, 14. april, justerede Statens Serum Institut sine beregninger. Det aktuelle smittetryk var lavere end ventet, og dermed var der plads til en yderligere genåbning, sagde faglig direktør Kåre Mølbak.

Hans udtalelse, som faldt på et pressemøde i Statsministeriet, havde dog den præmis, at der var tale om en »lille yderligere åbning«, hvor vi stadigvæk ville holde os på en »nedadgående smittekurve«.

Med andre ord:

Hvor regeringen og sundhedsmyndighederne en uge forinden var klar til at acceptere et smittetryk på 1,23, udtalte Kåre Mølbak sig nu om en situation, hvor man holdt smittetrykket under én.

To dage senere, 16. april, tog forvirringen om rammerne og præmisserne for genåbningen yderligere fart.

Denne dag fremsendte Statens Serum Institut nye beregninger, der viste, at man kunne lave en større genåbning, uden at det ville presse de intensive afdelinger.

I et ledsagende notat lød det dog pludselig fra Kåre Mølbak, at det klart måtte frarådes.

Begrundelsen var, at modellerne var usikre og ikke kunne måle en eventuel folkelig »overoptimisme« ved at åbne for cafeer, restauranter, efterskoler, højskoler og fritidsliv.

Samtidig påpegede han, at meningsmålinger indikerede, at befolkningen så småt havde ændret adfærd.

Tallene fra Statens Serum Institut viste dog, at selv med en meget bred åbning, hvor man også tog netop de ting med, som Mølbak nu advarede imod, ville smittetrykket kun stige til 0,79.

Altså langt under de 1,23, som myndighederne og regeringen accepterede blot ti dage forinden.

Selv hvis befolkningen helt droppede at holde social afstand, ville smittetrykket kun stige til 1,15, hvilket altså også var lavere end det smittetryk, man kort forinden opererede med.

Nogle dage senere afdækkede Jyllands-Posten sågar, at der var store videnskabelige forbehold ved de meningsmålinger, som advarslen fra Kåre Mølbak også tog udgangspunkt i.

Trods alt dette var realiteten ifølge flere partiledere, at Kåre Mølbaks notat reelt gjorde det politisk umuligt at presse på for en åbning, der var mere omfattende, end regeringen ønskede.

Derfor nøjedes man med at åbne de liberale erhverv.

To uger senere, 30. april, meddelte Statens Serum Institut, at smittetrykket nu atter var steget fra 0,6 til 0,9, og at der var tale om et »opmærksomhedspunkt«.

Dagen efter sagde statsminister Mette Frederiksen, at hun så på udviklingen med »meget stor alvor«. Hun sagde dog også, at man ikke kun må fokusere på smittetrykket, men også blandt andet udviklingen på de intensive afdelinger.

Hun definerede dog ikke klart, hvad der præcist skulle til, før man så kunne tale om en egentlig forværring af situationen.

Yderligere fem dage gik, før Statens Serum Institut var klar med nye beregninger, der skulle danne grundlag for forhandlingerne om en yderligere genåbning.

På lige fod med tidligere beregninger viste modellerne, at der var plads til en større genåbning, uden at den intensive kapacitet ville blive presset til grænsen.

Forskerne bag modellerne understregede dog, at den usikkerhed, som tidligere havde fået både regeringen og myndighederne til at være tilbageholdende, nu var »væsentligt større« end hidtil.

Årsagen var blandt andet, at man havde ændret regnemodellen fra at være national til at være regional, og at denne model ikke var færdig.

Men på trods af at modellerne nu rummede »særlig stor usikkerhed«, lagde statsministeren denne gang modsat tidligere op til en stor åbning af landet.

Og de vurderinger af danskernes psykologi fra Statens Serum Institut, som låste den forrige forhandlingsrunde?

De var væk.

Det samme var beregningerne af smittetrykket i forbindelse med de forskellige scenarier, som denne gang – modsat alle tidligere beregninger fra Statens Serum Institut – ikke fremgik af rapporten.

Den 14. maj kom endnu en rapport fra Statens Serum Institut, der regnede på effekterne af den yderligere genåbning. Beregningerne noterer, at antallet af indlagte er faldende, men at der stadig er store regionale forskelle, og at beregningerne derfor ikke giver »anledning til at ændre de overordnede konklusioner fra den seneste rapport«.

Alligevel meddelte statsministeren på den baggrund, at der nu var grundlag for en yderligere åbning.

I beregningen forventer Statens Serum Institut et smittetryk på maksimalt 1,27, hvis befolkningen fortsætter med at holde afstand. Det er altså markant mere, end forventningen var, da Kåre Mølbak en måned tidligere advarede mod.

Eksperter og erhvervsliv kræver svar

Samlet set er der tale om et dybt rodet forløb, mener Morten Østergaard.

»Jeg er nødt til at sige, at det selv for mig som insider i de her forhandlinger har været helt kropumuligt at få de svar, der er nødvendige for at skabe den klarhed, alle fortjener. Regeringen har haft en flakkende kurs, hvor signalerne løbende er skiftet, uden at nogen har kunnet gennemskue årsagen. Det er noget rod.«

Jakob Ellemann-Jensen er enig.

»Det har været meget forvirrende. Først fyldte smittetrykket rigtig meget. Så blev det mindre vigtigt. Og nu må man forstå, at det er en samlet vurdering, som man dog ikke kan være præcis eller konkret omkring,« siger han.

Anerkender du ikke, at det er meget kompliceret og derfor svært at sætte på formel, hvornår situationen udvikler sig til det bedre eller værre?

»Jo. Men der er mange ting i livet, som man er nødt til at gøre alligevel.«

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, har »stor respekt for«, at regeringen og myndighederne hidtil ofte har måttet justere linjen.

Nu er vi dog i en ny fase med mere viden, hvor »det værste chok har lagt sig«. Derfor er det afgørende for hele samfundet, herunder erhvervslivet, at man definerer klare kriterier for, hvordan man overvåger krisens udvikling, mener han.

»Vi har simpelthen brug for at få vide, hvad vi skal holde øje med for at se, om vi går fra rød til gul til grøn eller den anden vej. Det må og skal man kunne forvente i en situation, hvor der træffes beslutninger, som kan have så enormt voldsomme og uoverskuelige konsekvenser.«

Han påpeger, at mange virksomheder kæmper en daglig kamp for overlevelse.

Derfor har regeringen og myndighederne en »kolossal forpligtelse« til at fastlægge kriterier for, hvad der skal til, før man kan åbne endnu mere – eller omvendt atter stramme grebet.

»Manges livsværk står på kanten, og hele sektorer kan forsvinde, hvis vi som samfund træffer forkerte beslutninger. Hvis vi samtidig ikke ved, hvad det er, vi skal tage pejling efter, giver det enorm utryghed,« siger han:

»Så agerer vi i blinde, og så risikerer vi, at folk mister tilliden til, at der træffes de rigtige beslutninger på den rigtige baggrund. Til gengæld kan det skabe grundlag for, at vi i Danmark kommer langt stærkere ud på den anden side, hvis vi gør det rigtige.«

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen mener, at regeringen og myndighederne er »hoppet fra tue til tue« under coronakrisen uden at fremlægge hverken »ræsonnementer eller argumenter« fra det ene hop til det andet.

»Der har ikke været nogen logik i det, og det har været meget uklart, hvad det var, man styrede efter. Det er helt utroligt upræcist. Så kan man acceptere et smittetryk på over én. Så kan man ikke. Det er umuligt at finde rundt i,« siger han:

»Vi har aldrig fået en reel pejling på, hvad vi kan acceptere i forhold til smittetryk, indlæggelser eller belastningen på den intensive kapacitet. Det er meget uheldigt.«

Derfor mener han, det ville have stor værdi, hvis man definerede en række kriterier, der kan angive, hvornår der er grund til bekymring.

»Det ville gøre en afgørende forskel, hvis man vidste, at når det og det har stået på i så og så mange dage, er der grund til, at vi reagerer,« siger han og fortsætter:

»I virkeligheden forstår jeg slet ikke, at oppositionen har fundet sig i at være sat totalt skakmat af, at regeringen har kunnet køre forløbet på en måde, hvor der har været en slingrekurs, og hvor det har været helt vilkårligt, hvad det var for kriterier, man lagde vægt på.«

Den usynlige hånd

Også Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, mener, at det ville være gavnligt at definere klare kriterier.

»Det ville give en masse tryghed, og det vil gøre det mere og klart og gennemsigtigt, hvornår hvilke beslutninger er rigtige, og hvornår vi passerer en grænse, vi ikke kan acceptere,« siger han:

»Som det er lige nu, opstår der konstant debat og tvivl, hver gang det ene eller andet tal flytter sig.«

Samtidig erklærer han sig »dybt overrasket« over det seneste kapitel i genåbningen. Hvor regeringen tidligere sagde, at man i udvidet grad ville være forsigtig, har man nu accepteret en meget stor åbning – trods beregningernes forstærkede usikkerhed.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen tilmed halveret det anbefalede afstandskrav til én meter.

»Med andre ord er vi gået fra en situation, hvor man gik meget langsomt frem, til at stable to bunker af usikkerhed i samme ombæring. Så hopper min kæde af. Og så bliver jeg voldsomt i tvivl om, hvad der er politik, og hvad der er anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen,« siger han og fortsætter:

»Man skal ikke være særlig konspiratorisk for at få en fornemmelse af, at der er en skjult politisk hånd med i spillet.«

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, siger, det »på dette punkt har sejlet«.

»Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan blive mere præcise på, hvad vi styrer efter, og hvornår det begynder at blive kritisk, så det kan være nødvendigt at lukke ned igen,« siger han.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mener også, at det er bedre, jo mere objektive kriterier man kan fastsætte, og at man derfor bør arbejde i retning af det.

»Men det er klart, at det selvfølgelig skal ske i respekt for, at det aldrig kan blive udtømmende,« siger han.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, er enig i, at der er brug for klarere svar til danskerne. Hun mener dog ikke, at det skal ske i form af definerede kriterier, som borgerne selv skal følge med i.

I stedet skal sundhedsmyndighederne langt mere struktureret og konkret, eventuelt flere gange om ugen, melde ud, hvordan udviklingen går i forhold til mulighederne for genåbning eller risikoen for nedlukning.

»Problemet lige nu er, at det for danskerne kan være svært at skelne mellem, hvad der er sundhedsfaglige og politiske anbefalinger,« siger hun.

Enhedslistens frontkvinde, politisk ordfører Pernille Skipper, har stor forståelse for ønsket om klare styringsmål. Hun mener dog, at det er svært at sætte på formel, fordi de enkelte tal er gensidigt afhængige.

»Derfor bliver det svært at lave nogle firkantede kasser uden at gøre det for dumt eller uden at stille folk noget i udsigt, man ikke kan holde,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen, som i stedet henviser til sundhedsminister Magnus Heunicke (S). I en skriftlig kommentar påpeger han, at der dagligt udgives en række data om blandt andet antallet af smittede og indlagte på intensiv, og at der bliver gennemført stikprøver i befolkningen for at overvåge smitteudbruddet.

At man kan fastlægge kriterier for styringen af krisen, afviser regeringen dog.

»I en situation som denne er der primært brug for evnen til at kunne aflæse udviklingen og handle hurtigt end for at lægge sig fast på kriterier, som måske hurtigt forældes,« skriver han.