Onsdag tilsluttede Venstre sig et åbenhedsmanifest – i dag vil partiet ikke støtte forslag om åbenhed

I sidste uge skrev Venstre under på et såkaldt åbenhedsmanifest, der pålagde regeringen mere åbenhed under coronakrisen. Men når Nye Borgerlige senere i dag fremsætter et forslag, der vil sikre større åbenhed om politiske beslutninger, så er der ingen opbakning fra Venstre, siger partiets ordfører. Det undrer Pernille Vermund sig over.

»Jeg går også ud fra, at gruppemøderne i Nye Borgerlige foregår for lukkede døre, selv om der er mange journalister, der sikkert ville synes, det var spændende at høre, hvad de snakker om,« siger Jan E. Jørgensen (V), som forklaring på, hvorfor partiet ikke vil støtte Nye Borgerliges forslag om at afskaffe den omstridte ministerbetjeningsregel, der har fået kritik for at gøre det svært for offentligheden at få indsigt i politiske beslutninger. Asger Ladefoged

Der var »akut brug for mere åbenhed«, lød det i sidste uge fra Venstre, der sammen med en række partier havde forfattet et åbenhedsmanifest, der pålagde regeringen »fuld åbenhed om alle data og alle beslutninger« under coronakrisen.

Men så stoppede Venstres trang til åbenhed.