Minister om lukket satspulje: Penge må fordeles bedst muligt

De socialt udsatte skal tænkes ind i finanslovsforhandlingerne, siger social- og indenrigsministeren.

København. I finanslovsforhandlingerne ligger det social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på sinde at fordele pengene, så de bedst kommer socialt udsatte til gavn.

Det siger hun, efter at flere af Folketingets ordførere har udtrykt deres frygt for, at mange sociale indsatser vil blive ramt af, at satspuljen - også kendt som den sociale reserve - er blevet mindsket voldsomt i år.

Det skyldes, at puljen ikke er tilført nye penge, efter at den tidligere regering nedlagde den sidste år.

- Den borgerlige regering afskaffede satspuljen uden at sætte noget i stedet, og det betyder, at vi i år må prioritere færre midler, siger Astrid Krag i en skriftlig kommentar.

Da satspuljen blev lukket, var tanken, at vedvarende og langvarige indsatser skulle på finansloven og nye, kortere projekter skulle finansieres af den sociale reserve.

Men flere ordføreres opfattelse er, at regeringen ikke har trukket projekter og indsatser ind i finansloven.

Til de bekymringer siger social- og indenrigsministeren:

- Ved forhandlingsbordet er opgaven at fordele pengene, så de bedst kommer socialt udsatte til gavn, lyder det fra Astrid Krag.

Hun tilføjer, at regeringen har prioriteret socialpolitikken i andre sammenhænge.

- På finansloven foreslår vi inklusiv reserven at bruge 1,3 milliarder kroner på socialområdet, og kommuneøkonomiaftalen løfter velfærden med 2,2 milliarder kroner, hvilket også giver bedre mulighed for at prioritere udsatte mennesker ude i kommunerne, siger Astrid Krag.

Satspuljerne fik tidligere penge fra overførselsindkomster. Det var ikke småpenge, Folketinget via satspuljen kunne give til projekter.

I aftalen for 2019 blev der udmøntet over 1,1 milliard kroner fra puljen alene på børne- og socialområdet. Samlet blev der givet 3,3 milliarder kroner til projekter med udløb frem mod 2023.

Men med puljens afskaffelse kommer der ikke nye penge ind.

Ifølge Ritzaus oplysninger betyder det, at parterne nu har blot lige under 150 millioner kroner til nye projekter og projekter, man gerne vil videreføre i 2020. Og lidt over 740 millioner kroner samlet til og med 2023.

/ritzau/