Mette Frederiksen affejer kritik: »Selvfølgelig kan det ikke være en myndighed, altså embedsmænd, der beslutter, hvordan et samfund håndterer en pandemi«

Statsminister Mette Frederiksen afviser, at hun ikke har lyttet til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, efter at det er kommet frem, at regeringen i flere tilfælde er gået meget længere, end Sundhedsstyrelsen mente var nødvendigt. Det er en politisk beslutning at lukke og åbne et land, lyder det fra Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser kritikken af, at hun ikke har fulgt Sundhedsmyndighedernes anbefaling. »Selvfølgelig kan det ikke være en myndighed, altså embedsmænd, der beslutter, hvordan et samfund håndterer en pandemi.«  Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser, at hun har hældt sundhedsmyndighedernes anbefalinger ned ad brættet.

Det siger hun på et pressemøde fredag, efter at det sidste uge i Jyllands-Posten kom frem, at Sundhedsstyrelsen ikke anbefalede en så voldsom nedlukning af Danmark, som regeringen foretog i begyndelsen af marts, fordi de negative konsekvenser ville være for store.

Ifølge Mette Frederiksen var nedlukningen baseret på anbefalinger fra en »bred myndighedsgruppe«, og det er i hendes øjne en selvfølge, at beslutningen om at lukke et land ned er politisk.

»Det kan i mine øjne i et demokrati aldrig nogensinde blive hverken en bureaukratisk, en teknokratisk eller en embedsmands beslutning, om et samfund skal lukke ned eller åbne op. Det er selvfølgelig en demokratisk beslutning,« siger Mette Frederiksen fredag eftermiddag

Flere medier har på baggrund af aktindsigter de seneste dage beskrevet, hvordan regeringen i håndteringen af coronakrisen flere gange er gået længere, end Sundhedsstyrelsens har anbefalet, og derfor var det også det tema, som Mette Frederiksen blev konfronteret med, da hun fredag præsenterede en yderligere åbning af grænserne.

Søren Brostrøm anbefalede ikke en nedlukning sådan som den, regeringen satte i værk den 11. marts. Hvorfor lyttede du ikke til Søren Brostrøms rådgivning, og hvorfor måtte danskerne ikke vide, at du ikke lyttede til Søren Brostrøm?

»I spørgsmålet ligger der den præmis, at vi ikke har lyttet til Sundhedsstyrelsen, og det er selvfølgelig ikke rigtigt,« siger Mette Frederiksen.

»Den rådgivning, vi fik som regering, var, at vi skulle minimere den menneskelige kontakt, for det er på den måde, man mindsker smittekæderne, og det er på baggrund af det – og så selvfølgelig vores egen vurdering som regering på baggrund af det, der skete andre steder i Europa – at vi var nødsaget til at bremse op.«

Men kunne du så ikke bare have sagt det ærligt til danskerne: »Det her er ikke noget, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er noget jeg selv gør«.

»Vi vælger at gøre det, som i parentes bemærket nok er det, der er det allervigtigste, og som ser ud til at have virket. Vi valgte at basere vores arbejde på en bred rådgivning fra flere forskellige myndigheder, og det, mener jeg fortsat, var klogt«.

Efterlyser demokratisk diskussion

Nedlukningen af Danmark for at forhindre en spredning af coronavirus var kun mulig, fordi Folketinget i al hast vedtog en ny lovgivning – en ændring af epidemiloven – 12. marts.

Med lovændringen stækkede man blandt andet sundhedsmyndighedernes magt, for i stedet at give vide beføjelser til sundhedsministeren.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange slået fast, at nedlukningen af Danmark var en politisk beslutning, og at det er derfor, at regeringen er gået længere end sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Af et svar fra Sundhedsstyrelsen, som Politiken har fået aktindsigt i, fremgår det, at covid-19 ifølge Sundhedsstyrelsen ikke »kan betegnes som en alment farlig sygdom, da den ikke har hverken et sædvanligvis alvorligt forløb eller en høj dødelighed«.

Vurderingen er afgørende, fordi der ifølge epidemiloven kun må udøves tvangsindgreb mod befolkningen ved meget farlige sygdomme, såkaldte liste A-sygdomme. Inden hastelovgivningen skulle regeringen bruge en indstilling fra Sundhedsstyrelsen for at få lov til at benytte tvangsindgreb også ved liste B-sygdomme, som for eksempel covid-19.

Men efter hastelovgivningen gik Sundhedsstyrelsen fra at være en indstillende til blot at være en rådgivende myndighed, og dermed kunne regeringen selv beslutte, om den ville benytte tvangsindgreb.

Hvorfor gør regeringen den undtagelse med covid-19, på trods af at det ikke var Sundhedsstyrelsens anbefaling?

»Når vi vælger at ændre epidemiloven, så er det, fordi vi vurderer, at det er nødvendigt at få nogle værktøjer i værktøjkassen, vi ikke havde på daværende tidspunkt,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

»Det var allerede klart i marts, at der var høringssvar fra blandt andet Sundhedsstyrelsen hvor de på dele af de elementer mente, at det var for langt at gå. Men der har regeringen hele tiden sagt – og det er det, som det her er et udtryk for – at vi ud fra et forsigtigshedsprincip lægger ovenpå«.

Det er flere gange, at regeringen har valgt ikke at følge sundhedsmyndighederes anbefalinger. Er det et udtryk for, at regeringen har set anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne som værende utilstrækkelige?

»Det betyder, at vi som regering i en krisesituation med en global pandemi, som ingen har kendt hverken omfanget eller dybden af, har ladet os rådgive fra så mange forskellige sider som overhovedet muligt, og det gælder selvfølgelig blandt andet sundhedsmyndighederne,« siger Mette Frederiksen.

»Men i et demokrati – og jeg tror næsten, det efterhånden kræver en principiel drøftelse af, hvad et demokrati egentligt er – kan det ikke være en myndighed, altså embedsmænd, der beslutter, hvordan et samfund håndterer en pandemi. Det er i et demokrati et politisk ansvar, og det er i sidste ende den politiske ledelse«.