Mens tusindvis af danskere var til julefrokost eller så svensk krimi, blev en længe ventet aftale præsenteret

Størstedelen af Folketingets klimaordførere måtte vente til sent fredag aften med at gå på weekend. Til gengæld blev de enige om den klimalov, som har været omdrejningspunkt for langvarige forhandlinger i dette efterår. Aftalen betød brede smil på Instagram og i Klimaministeriets forhal – men den rigtigt svære armlægning går først for alvor i gang, når nytårskrudtet er brændt af.

Det blev sent fredagsfyraften for flere af Folketingets politikere. Først skulle aftalen om en klimalov strikkes færdig i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Her ses Dansk Folkepartis klima- og energiordfører, Morten Messerschmidt, SF-formand Pia Olsen Dyhr og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Rød blok havde sans for timingen, da de mandag aften i denne uge nåede til enighed om finansloven for 2020. Aftalen faldt på plads, blot få minutter før de to store, sene nyhedsudsendelser skulle begynde på DR1 og TV 2.

Anderledes gik det med en anden af årets længe ventede politiske aftaler.

Siden folketingsvalget i juni, der af mange politiske iagttagere og ikke mindst politikere blev udråbt til et decideret klimavalg, har det lignet en bunden politisk opgave for i hvert fald rød blok, at der skulle indgås en aftale om en decideret klimalov inden årets udgang.

Men da aftalen endelig faldt på plads fredag aften, var TV-stationernes store nyhedsudsendelser afsluttet og afløst af en svensk krimi og julefilmen »Bad Santa 2«, ligesom tusindvis af danskere – heriblandt partiet Venstre – formentligt var midt i årets julefrokost.

Det var ikke desto mindre en flok glade politikere fra otte ud af Folketingets ti partier, der omkring klokken 21.30 fredag i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets forhal på Holmens Kanal kunne præsentere aftalen. Den betyder, at det bliver gjort til lov, at Danmark i 2030 skal have reduceret sin CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveauet.

Kort forinden havde Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, opdateret sin såkaldte story på Instagram med et billede af sig selv og »mine bedste klima-venner«, som hun skrev – Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, og Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist – og teksten »Danmark får en af verdens bedste klimalove!!!«

Det var imidlertid klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), der som den første tog ordet, da aftalepartierne mødte pressen.

»Jeg er helt utrolig glad og stolt over, at vi har lavet en klimalov, der er meget ambitiøs,« sagde han.

167 mandater kunne have været 170

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, svingede sig kort tid efter endnu højere op.

»Det er en helt, helt unik situation, vi står i i dansk politik, at kunne være så samlede om noget, som så mange er optagede af,« sagde han:

»Hele verden kigger på Danmark i aften, er jeg sikker på, når de hører om det her resultat – så bredt forankret.«

Med i aftalen om klimaloven er Socialdemokratiet og Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Det svarer, som Dan Jørgensen hurtigt bemærkede, til 167 ud af Folketingets 179 mandater. Først på aftenen kunne det have været endt med 170 styk, men i 11. time forlod Liberal Alliance forhandlingerne og blev dermed ikke medunderskrivere på aftalen.

Aftalen fylder ni sider, og på side to kan man læse, at målet med loven er, at Danmark skal agere inspirerende foregangsland i den internationale klimaindsats, og at indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske »så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse«.

»Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at vi kan lave grøn omstilling og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres,« står der videre.

Da Venstres klima- og energiordfører, Thomas Danielsen, som den første efter Dan Jørgensen fik ordet på presseseancen, nævnte han da også som punkt nummer ét, at Venstre glædede sig over, at »vi har landet en aftale, som tager hensyn til dansk konkurrencekraft«.

Delmål og handlepligt

Bladrer man videre i aftaleteksten, kan man læse, at der i 2025 – altså halvvejs mod 2030 – skal fastsættes et delmål på baggrund af anbefalinger fra Klimarådet, der med aftalen bliver styrket. Spørgsmålet om fastlæggelsen af et delmål var et af stridspunkterne i forhandlingerne. Hvad delmålet skal være, er dog endnu ikke besluttet.

»Vi er blevet enige om, at vi spørger Klimarådet, hvad de anbefaler. På baggrund af det skal et flertal i Folketinget beslutte, hvor et delmål skal ligge«, sagde Dan Jørgensen på presseseancen i ministeriet.

Netop delmålet har været afgørende for regeringens støttepartier og de Konservative, og spørgsmålet har været centrum for en af de større armlægninger i de forhandlinger, der er gået forud for aftalen.

»Vi er kommet i land med bindende delmål, som lovfastsættes, efter at Klimarådet er kommet med deres anbefalinger, og det har været rigtig vigtigt for os,« lød det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, der også var med til de afsluttende forhandlinger.

»Det er vigtigt, så skiftende regeringer ikke bare kan udskyde problemerne til den næste regering. Ti år kan virke som lang tid i dansk politik, og for en siddende regering kan det være belejligt at sige, at man venter til næste regeringsperiode eller næste folketingsvalg,« sagde hun.

Et andet centralt element i aftalen er en såkaldt handlepligt, der betyder, at Folketinget hvert år skal måle regeringen på, hvorvidt den har iværksat initiativer, der viser vejen til opfyldelsen af klimalovens målsætninger. Det er efter anbefalinger fra Klimarådet, at regeringen skal lægge politik på bordet, og dermed er Klimarådets position også blevet styrket med aftalen.

Midlerne mangler – hård armlægning venter

Klimaloven fastlægger dog ikke de virkemidler, der skal til, for at Danmark rent faktisk når målet for CO2-reduktionen i 2030. De skal først findes i forbindelse med forhandlingerne om en klimahandlingsplan, som er planlagt til at gå i gang på den anden side af nytår.

I den forbindelse skal der – fremgår det af aftalen om klimaloven – udarbejdes sektorstrategier for landbruget, transportsektoren, energisektoren, byggeriet og industrien.

På Slotsholmen er det dog ventet, at klimahandlingsplanen bliver den store og svære armlægning partierne imellem.

For ét er, at partierne fra Enhedslisten og SF til Venstre og de Konservative er blevet enige om klimaloven, der fastlægger målsætningerne for Danmarks fremtidige klimaindsats. Noget andet er, hvor svært det bliver at enes, når virkemidlerne, herunder spørgsmål om eventuelle skatte- og afgiftsstigninger og -lettelser, kommer på forhandlingsbordet. Så sent som i denne uge kunne rød blok for eksempel ikke blive enige om en flyskat i forbindelse med finansloven.

Men den slags hovedbrud kan altså vente lidt endnu.

Da aftalen fredag aften var præsenteret, skrev Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, således på Twitter et »tak for indsatsen« til partiets forhandlere, Thomas Danielsen, Troels Lund Poulsen og Kristian Jensen.

Han tilføjede, at »nu må I gerne komme ned til julefrokosten«.